Nyhedsguide 25. juni 2024

Godaften

Mens du sidder og varmer op til Danmark afgørende EM-gruppekamp kl. 21 mod Serbien, kan du passende kortvarigt aflede opmærksomheden fra de – givetvis – dårlige nerver ved at dykke ned i dagens vigtigste historier.

I dag har jeg fundet tre vigtige historier fra både ind- og udland.

Velkommen til Nyhedsguiden, hvor tirsdagens overskrifter :

Novo Nordisk donerer rekordstort beløb til genopretningen af dansk natur

Det nye: Novo Nordisk Fonden vil donere 10 mia. kr. til regeringens planer om en grøn arealfond.

Hvad er baggrunden? Sent mandag aften præsenterede regeringen og parterne i Grøn trepart en aftale, der skal genskabe naturen og pålægge landbruget en CO2-afgift. En del af aftalens hovedpunkter er en grøn arealfond på 40 mia. kr., der skal genskabe skove, kystområder og overdyrkede landbrugsjorde. Det er i den arealfond, som Novo Nordisk Fonden i en rekordstor donation vil spytte 10 mia. kr. oven i. Beløbet skal fordeles over en 10-årig periode. Det er endnu uklart, hvilke konkrete tiltag donationen skal gå til, men Mads Krogsgaard Thomsen, der er adm. direktør i fonden, fremhæver bl.a. problematikker som fiskedød i kystnære farvande og udtagning af danske lavbundsjorde som eksempler på tiltag.

Wikileaks-stifter Julian Assange ventes onsdag at kunne vende hjem til Australien som en fri mand

Det nye: Julian Assange kan onsdag være en fri mand, selvom USA i 14 år har forsøgt at få ham udleveret til retsforfølgelse.

Hvorfor vil USA lade Assange vende hjem til Australien? Siden Wikileaks-stifteren i 2010 lækkede fortroligt materiale om USA’s krigsførelse i Irak og Afghanistan, har amerikanerne forsøgt at få ham udleveret. Lige så længe har Juliuan Assange kæmpet imod. For at gøre en lang historie meget kort, så ser den juridiske kamp nu ud til at få en ende.

Assange har nemlig tilsyneladende indgået et forlig med USA, der har reduceret sin tiltale mod Wikileaks-stifteren. USA’s beslutning om at reducere tiltalen kan skyldes, at Joe Biden dermed får lukket sagen mod Assange og gjort en ende på det juridiske og diplomatiske tovtrækkeri inden præsidentvalget i november. Derudover har USA også været under pres fra den australske regering, der er en vigtig allieret til amerikanerne.

Til gengæld skal Assange onsdag erklære sig skyldig i et anklagepunkt. Det skal ske ved en domstol på Nordmarianerne i Stillehavet. Øerne er i statsforbund med USA, og Assange stilles dermed formelt for en amerikansk dommer. Strafudmålingen for tilståelsen vil være ca. fem år, men da Assange allerede har siddet fængsel i i Storbritannien siden 2019, ventes han derfor at blive en fri mand.

Folketingets partier vil straffe antisemetisme hårdere

Det nye: Alle Folketingets partier er med i en aftale, der skal gøre det muligt at skærpe straffen for antisemetisme i bestemte zoner.

Hvad er baggrunden? Med aftalen bliver det muligt at etablere zoner, hvor straffen for hadbrydelsen – som f.eks. antisemitisme – bliver skærpet. Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) sker det for at beskytte jøder i Danmark bedre mod den »epidemi af antisemitisme«, som ministeren mener at se i Europa i øjeblikket. Tiltaget med strafzoner er ét af i alt 12 tiltag i den nye aftale. Et andet tiltag lyder at give unge mennesker indsigt i jødisk kultur og historie gennem uddannelse. Siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år og indtil 13. juni har politiet i Danmark registreret 187 anmeldelser og 42 sigtelser om hadforbrydelser med baggrund i jødedom.

I øvrigt værd at vide

Mindst 10 dræbt, da demonstranter stormede Kenyas parlament: Tirsdag eftermiddag er mindst 10 personer omkommet i forbindelse med, at adskillige demonstranter har stormet Kenyas parlamament i Nairobi. Demonstranterne vil have landets præsident til at gå af, fordi en ny lov, der vil medføre skattestigninger, ser ud til at blive vedtaget.

Rusland dømt for at overtræde menneskerettigheder på Krim: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår i en afgørelse, at Rusland har begået adskillige brud på menneskerettigheder på Krim-halvøen, siden landet annekterede Ukraines territorium i 2014. Domstolen finder, at Rusland bl.a. har krænket indbyggeres ret til et liv på halvøen og har udsat dem for umenneskelig behandling.

Kammeradvokaten kan miste sit monopol som statens juridiske hjælper: Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge, om staten fremhæver skal bruge andre end Kammeradvokaten til juridisk hjælp. Kammeradvokatordningen går tilbage til 1936, men med tirsdagens udmeldning åbner regeringen op for en fremtid med øget konkurrence om at være statens advokat.

Dagens anbefaling

Det ville kræve en helt ekstrem form for disciplin, hvis man som løber nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at nå Kristina Schou Madsen til sokkeholderne. På sit CV er hun bl.a. noteret for at være den hurtigste kvinde i verden til at nå toppen af Kilimanjaro. Hun er også indehaver af verdensrekorden i at løbe syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Men hvorfor dog overhovedet kaste sig ud i så ekstreme løb? En del af forklaringen skal findes i en turbulent opvækst. Ikke fordi hun flygter fra noget, men i stedet fordi hun bl.a. bruger løb til at håndtere det, hun har været igennem.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Det var alt for tirsdagens guide - Go’ aften og EM-kamp!