Politisk overblik 2804

God eftermiddag

Højt værdsatte læser, her er dit overblik på en dag, hvor regeringsforhandlingerne ikke har helt lige så meget fart på som forårsvejret.

Vi skal forbi disse tre historier:

Regeringsforhandlingerne ser fortsat svære ud

Endnu en bunke forhandlinger om en ny regering fandt i dag sted i Statsministeriet.

I dag har SF, Radikale og Enhedslisten været forbi Mette Frederiksen.

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er som bekendt også vendt tilbage ved forhandlingsbordet, men de fire partier er endnu ikke i samlet flok begyndt at forhandle et regeringsgrundlag på plads med Mette Frederiksen.

»Det er ikke sikkert, at det kan lykkes. Det er langt fra Moderaterne til Enhedslisten, men jeg har hele tiden sagt, at vi giver det et ærligt forsøg,« siger Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører, til TV 2.

»Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der synes, at vi snart skal i mål og sætte os som et hold og få forhandlet færdigt,« siger Radikales politiske leder, Martin Lidegaard.

»Nu er tiden snart der, hvor alle fire partier skal sidde ved forhandlingsbordet sammen og forhandle det, som forhåbentlig kan blive et regeringsgrundlag,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Hun fastholdt i øvrigt, at store bededag bør genindføres – men det er Moderaterne imod.

Det er et stridspunkt, »vi må tage ved forhandlingsbordet«, lød det ifølge TV 2 fra SF’s formand.

Ergo: Store bededag, arbejdsudbud, reformer og økonomisk politik – og meget mere. Der skal hugges en hæl og klippes en tå, hvis Danmark skal have en regering, og ikke meget tyder på, at det er lige oppe over.

Løkke og løftebruddets anatomi

Vi bliver ved regeringsforhandlingerne.

For hvis du ikke har lagt mærke til det, er Lars Løkke Rasmussen i gang med at begå et vaskeægte løftebrud, skriver min kollega Niels Th. Dahl i en analyse i dag.

»Lars Løkke Rasmussen (M) er i denne uge begyndt på realitetsforhandlinger om dannelsen af en centrum-venstre-regering, der vil basere sit liv på den yderste venstrefløjs mandater. Stik imod hvad Løkke egentlig stiftede sit parti på, og hvad han har lovet både under og efter valget.«

Hele idéen med Løkkes parti, Moderaterne, er, at dansk politik ikke skal basere sig på de yderste fløjes mandater: hverken Enhedslistens eller Dansk Folkepartis.

Hvad er løftebruddets anatomi, og hvorfor er Lars Løkke Rasmussen tilbage ved forhandlingsbordet, velvidende at han gambler med den mest kostbare valuta, en politiker bærer rundt på: sin troværdighed?

Læs svarene i Niels Th. Dahls gode analyse her.

Ophavskvinde til danskhedsdebat trækker i land

Den med afstand mest hidsige debat i dansk politik har i de senere uger handlet om, hvad danskhed er.

Det begyndte med en højst kontroversiel udtalelse fra Nadja Natalie Isaksen fra Borgernes Parti, der på X satte spørgsmålstegn ved, om Samira Nawa fra Radikale Venstre var dansk.

»Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker – kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald,« skrev Nadja Natalie Isaksen.

Siden har stort set alle i dansk politik taget kraftig afstand fra Nadja Natalie Isaksen.

Danskhed handler ikke om genetik, men om kultur og værdier, lyder det.

Pernille Vermund (LA) har kaldt idéen om, at danskhed defineres af genetik, for »ækel«.

»Danskhed sidder i hjertet – ikke i blodet,« har DF-formand Morten Messerschmidt sagt.

»Jeg er ærligt talt rystet over det, vi har været vidne til,« har SF-formand Pia Olsen Dyhr udtalt om debatten.

Nu trækker Nadja Natalie Isaksen i land i et opslag på Facebook.

»Det var forkert af mig at bruge en dyreanalogi i en så følsom debat. Det var ikke min hensigt, at det skulle forstås som en raceorienteret analogi, men det er dog sådan, det er blevet forstået af folk flest, og det ansvar tager jeg på mig,« skriver hun og fortsætter:

»Samira har gjort alt det, vi som samfund har forventet af hende. Hun stiller sig til rådighed for demokratiet, har brudt med den islamiske kultur, der hersker i hendes oprindelsesland, bl.a. ved at kæmpe for ligestilling, og er dansk statsborger. Det er nok til, at man betragtes som dansk, og det anerkender jeg.«

Det var dagens overblik.

Bedste hilsner

Anders Redder Nørgaard,

journalist på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion