nyhedsbrev 0603

Godeftermiddag

Solen skinner og valget ruller. Det samme gør forslagene til nye pensionsregler. Det er lidt teknisk, men vi kommer også omkring meningsmålinger længere nede. Det er bare nemmere at forstå.

Fast pensionsalder er ude – lad danskerne selv bestemme

En teknisk svær, men for arbejdslivet vigtig, debat rullede fredag videre – nemlig den om danskernes pensionssystem.

To spørgsmål er centrale:

Pensionsalderen er p.t. 67 år. Hvert femte år sættes den op med et år. I 2040 rammer den 70.

Der vil SF og Enhedslisten fastfryse den (Dansk Folkeparti vil stoppe ved 69 år) – forslag, der vil koste 70-80 mia. kr. om året. Fordi fremtidens nationaløkonomi bygger på den forudsætning, at danskerne bliver ved med at arbejde mere, når vi lever længere. Gør de ikke det, bliver det dyrt.

Fredag erklærede De Radikale, at de også er med på, at pensionsalderen »skal stige lidt langsommere end i dag«.

Det er første gang, jeg har hørt den slags fra De Radikale – der tidligere har været stærke fortalere for et højt arbejdsudbud – og jeg gætter på, at den åbning for opblødning kan bruges, hvis nogen i Socialdemokratiet sidder og skal forhandle en rødlig centrum-venstre regering efter valget. Hvis vi altså skal den vej om tre uger.

Senere fredag indtog Lars Løkke Rasmussen pensionsscenen med et pressemøde.

Han fastholder, at velfærdsforliget (som er der, hvor den nuværende stigning er aftalt i 2006) er fundamentet under dansk økonomi. Så ingen lempeligere stigning herfra.

Det andet spørgsmål handler om udvejen før tid.

S vil forbedre Arnepensionen.

De Radikale vil afskaffe Arnepensionen og efterlønnen, beholde seniorpensionen og åbne mulighed for, at man kan gå frivilligt på folkepension nogle år før tid til en lavere ydelse.

Hvad Løkke vil med de ordninger fremstår lidt mere uklart, men de skal i hvert fald moderniseres.

Samtidig vil Løkke ligesom De Radikale åbne ”fleksvejen”, så man kan trappe arbejdslivet ned efter behov nogle år før pensionsalderen. Løkke talte på sit pressemøde om, at pensionsalderen ikke skal ses som en »målstreg«, men som et »målområde.«

Det målområde ligger i første omgang efter 24. marts.

Socialdemokratiet har regnet forkert

I sidste uge annoncerede Socialdemokratiet, at 22.000 personer vil blive ramt af den formueskat, som partiet har udnævnt som stort, stort nummer i valgkampen.

Lige nu ligner det mere et klovnenummer. Det synes Liberal Alliances Ole Birk Olesen i hvert fald. For de 22.000 er forkert.

Socialdemokratiet har nemlig ikke regnet med, at de vil give et fradrag for de første 10 mio. kroners ejendomsværdi. Det betyder, at færre vil blive omfattet af formueskatten – og det betyder så også, at indtægterne vil blive lavere.

Det fandt Mads Bonde Broberg ud af, og så ringede han til Socialdemokratiet. Læs hvordan det gik lige her.

Hvordan går det hele i vælgernes øjne?

Ifølge JP Snittet, som er vores gennemsnit af de største meningsmålinger, har Dansk Folkeparti fået knækket sin nedadgående kurve. Partiet gik ind i februar på 7,0 pct. Nu er de oppe på 7,7 pct.

Liberal Alliance er på 10,9 pct., pænt foran Venstre på 9,3.

Rød blok kan tælle til 86 mandater.

Blå blok til 78.

Moderaterne har de afgørende 11 i midten.

God weekend