Kan de i Chianti?
Vinene fra Chianti er typisk relativt lette, saftige og syrerige, hvilket gør dem til perfekte ledsagere til tomatbaserede pastaretter og pizzaer.
Chianti. Når jeg hører ordet, kan jeg med det samme se rødternede duge, bastflasker med stearinlys og næsten lugte den krydrede tomatsovs, der dækker en frisklavet pasta. Nå, der skal jo ikke gå helt ”Lady & Vagabonden” i den, men jeg synes, det er på tide at slå et slag for chianti.
Før i tiden var der langt mellem de gode vine fra området, men nu er der nye vinøse boller på kvalitetssuppen, og bastflaskens rolle som symbol på dårlig italiensk vin turde hermed være afsluttet.
Formålet med basten var i øvrigt oprindeligt at beskytte flasken under transport samt at give flasken en flad bund. Oprindeligt var de nemlig runde i bunden, fordi de så er nemmere at lave for glaspusteren.
Chianti laves i Toscana og primært af sangiovese. Før i tiden skulle de blandes med andre druer også, men i dag må man gerne lave chianti på ren sangiovese. I midten af Chianti-distriktet ligger Chianti-Classico-området, og det er vel nok herfra, at områdets bedste vine kommer.
Vinene fra Chianti er typisk relativt lette, saftige og syrerige, hvilket gør dem til perfekte ledsagere til tomatbaserede pastaretter og pizzaer. Kommer man op i riserva-kvalitet, øges kompleksitet og koncentration selvfølgelig tilsvarende, men dem nupper vi en anden gang.