Her er de bedste øl til sommerens grill
Sommer er lig med øl og grill, og det er jo helt oplagt at kombinere de to fornøjelser. Vi anmelder 10 øl til grillen.
Tidligere var det enkelt at fiske en øl frem til grillmaden – og mens man grillede – for der fandtes ikke meget andet end pilsner og wienerøl (classic) på markedet. I dag er udbuddet af øl nærmest uoverskueligt. Der er masser af øltyper og masser af forskellige fortolkninger af de enkelte øltyper. Pilsner og wienerøl er i det store og hele et godt match til de velkendte retter på grillen, såsom pølser og svine-, okse- og lammekød.
Men andre øltyper gør det endnu bedre end pilsner og wienerøl, når f.eks. kødet er marineret i eksotiske krydderier, eller når fisk og grøntsager også kommer på grillen.
Husk:
Selv om der er 25 grader på terrassen , skal øllen ikke serveres iskold. Skænk den to-tre grader over procenten. Så smager den normalt bedst.