»Jeg smager hos det glimrende Domaine de la Réméjeanne, der år ud og år ind fremstiller fortræffelige, prisbillige og hjertevarme vine forlenet med en vis kølighed og stil«
2012 er et fortræffeligt år i det sydlige Rhône og repræsenterer måske tilmed en mulighed for at starte på en frisk efter mange år med amerikansk overherredømme.
AVIGNON - Bruno Gaspard nærmest hvisker det til mig, da han skænker: »Den holder 16,7 procent …«
Det er stærk tobak, også selv om Gaspard på Domaine Clos de Caillou er mand for at holde balancen. Det er det ikke alle, der kan, når vejret bliver varmere, og alkoholen stiger – og det gør den generelt i verden, et problem ikke mindst her sydpå, hvor Rhône-bønderne præsenterer deres vin på ”Découvertes en Vallée de Rhône”.
Arrangementet afholdes for ottende gang i år. Det sker hvert andet år, og hvert arrangement er mere professionelt end det forrige, hvad der også fortæller noget om Rhônes placering i verden. Man er med ved bordet.
Gaspard har hele serien med, dvs. også vinene fra Châteauneuf-du-Pape, men det er langtfra alle neuf-producenter, der er her. De holder deres egen separate udstilling et par hundrede meter væk, det er sekterisk og politisk, og selvfølgelig helt åndssvagt, noget med gammel strid, jalousi, nid og nag.
Man skulle tro, Michel Chapoutier var mand for at ordne sagen. Han er den nye præsident for Inter-Rhône, og mens jeg står her og smager, har jeg stadige saftige minder fra hans gigantiske fest i Tain dagen før.
Han forstår at sætte ting i scene, og han er ikke bange for at sige sin mening. F.eks. at det skulle være tilladt at sætte vand til vinen hernede for simpelthen at tynde den ud.
Det er en kættersk tanke, men hvorfor ikke? Det sker allerede mange steder, og der er ingen tvivl om, at varmen er en udfordring, der bliver større og større.
Noget må der gøres.
Varmen føles dog generelt ikke nær så meget i 2012 som i 2011. 2012 er en årgang, der vil glæde de mange (danskere, ikke mindst), der holder af de helt almindelige Rhône-vine for deres saft og kraft og ligefremme charme. Der er bid i dem på den gode måde.
Jeg smager hos det glimrende Domaine de la Réméjeanne, der år ud og år ind fremstiller fortræffelige, prisbillige og hjertevarme vine forlenet med en vis kølighed og stil. Han har fordelen af at bo ganske højt, og han er i det hele taget et eksempel på, at Rhône er mere end bare rå kraft. Og at der også i det sydlige Rhône findes vidt forskellige terroirs med vidt forskellige udtryk – så mange forskellige udtryk, at det egentlig er meningsløst at tale om en bestemt vintype.
Det er bare noget, vi tror, fordi vine fra det sydlige Rhône i de seneste mange år har talt med amerikansk accent. Robert M. Parker (for ham var det, der svang taktstokken) har forladt scenen efterhånden, og selv om hans afløser i Rhône, Jeb Donnuck, er mere Parker end Parker selv, når det gælder hang til kraftig, koncentreret vin, så er han ikke Parker i den forstand; hans navn har ikke den gennemslagskraft, så måske får dette generationsskifte i den amerikanske vinkritik betydning også for Rhône-vinene.
2012 er i hvert fald en chance for at begynde på ny. Hvor 2011 alt for ofte er hæmmet af høj alkohol, så er 2012’erne generelt præget af friskhed og drikkeglæde – og langt de fleste vine hernede er umiddelbare, åbne og fornøjelige. Selv de vine, der har fået et ekstra skud af den normalt meget rustikke mourvèdre-drue (netop for at modvirke varmen), er til at gå til. Og netop mourvèdre kan godt blive svaret på klimaforandringerne – og så må producenterne hellere se at komme i gang med at plante, for dette er en druesort, der kræver mindst 20 år gamle stokke, hvis den skal være interessant.
2012 er også godt nyt for f.eks. Ventoux, et navn, der vil være kendt af enhver cykelentusiast. Bjerget (en ond Gud, der kræver sine ofre, som Jørgen Leth siger) kan ses milevidt omkring, men giver kun navn til vinen, der ikke dyrkes på selve bjerget, men omkring det og med stigende succes. Det relativt kølige klima og den kalkholdige jordbund skaber også gode betingelser for hvidvin, ligesom syrah trives bedre her end i resten af det sydlige Rhône.
På messen smagte vil flere glimrende eksempler fra den fremstormende appellation, og mange af de køligere, hidtil mere ukendte Village-vine skal også nok komme i vælten i varmen.
Der er håb forude.
Jyllands-Posten var inviteret til Avignon af Inter-Rhône