Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Tre rå chokolade-bomber du kan spise med god samvittighed

Lægevidenskaben er enig om, at chokolade er sundt for krop og sjæl. Og allersundest er den rå chokolade.

Visse kogebøger får tænderne til at løbe i vand og maven til at rumle. ”Vild med chokolade” er én af dem. Den er skrevet afden svenske konditor, kok og kogebogsforfatter Elisabeth Johansson, og den bog bør man have liggende frit fremme til stunder, da man er ved at miste modet.

Det er umuligt at være i dårligt humør, når man kigger på billeder af trøfler, cookies, fyldte chokolader og mousse. Og så feder det ikke. Endnu bedre bliver humøret, når man læser indledningen om chokolades gode enskaber. Se bare:

Ny forsking har vist, at chokolade indeholder mange ingredienser, som er gode for hjertet. I chokolade er der et højt indhold af flavonoider og antioxidanter, som beskytter cellerne og virker forebyggende mod åreforkalkning.

Eller hvad med denne her:

Råchokolade indeholder store mængder af bl.a. jern, zink og magnesium. Sidstnævnte hjælper til at holde blodtrykket i balance, og det er godt for nerve- og muskelfunktioner, hjerte og nyrer. Råkakao indeholder også MAO-hæmmere, som stimolerer signalstoffet serotonin og andre signalstoffer i hjernen, som giver velvære.

Bliver det lidt for sundt og ensformigt i længden at indtage et par ruder rå chokolade, kan man jo holde en fest og følge én af bogens opskrifter og lykkeligt glemme de ekstra kalorier fra sukkeret, smørret og fløden.

Cheesecake med chokolade

Cheesecakenes Rolls Royce. Fyldig bund, cremet chokoladefyld.

(14 stykker)

Bund
200 g smør
2 ½ dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
3 dl hvedemel
1 dl kakao
Smør til formen

Fyld
200 g mørk chokolade (70 pct.)
300 g friskost, f.eks. Philadelphia
3 æg
½ dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 dl piskefløde
2 spsk. kold espressokaffe (eller stærktbrygget kaffe)
½ spsk. kakao

Kør smør, sukker, vaniljesukker, hvedemel og kakao i blenderen til en tyk og jævn dej. Læg bagepapir i bunden af en springform, 24 cm i diameter, og smør kanterne. Hæld dejen i, og glat overfladen. Stil formen i køleskabet. Sæt ovnen på 175 grader. Hak chokoladen og smelt den i mikroovnen ved lav effekt. Rør af og til i den, så den ikke brænder på.

Bland friskost, æg, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt den smeltede chokolade, fløde og kaffe, og kør det til en jævn masse.

Tag formen ud af køleskabet, og hæld fyldet i. Bag kagen midt i ovnen i ca. 55 minutter. Tag kagen ud, og lad den køle af. Sæt den i køleskabet, og lad den stå et par timer. Sigt kakao over kagen, inden den serveres.

Ristet mysli med råchokolade

1 stort glas
150 g hasselnødder
3 dl havregryn eller fiberhavregryn
2 dl speltflager eller havregryn
2 dl hele hørfrø
2 dl solsikkefrø
2 dl græskarkerner
½ dl rapsolie eller solsikkeolie
½ dl vand
4 spsk. flydende honning eller lys sirup
2 dl tørrede blåbær, tranebær eller rosiner
150 råchokolade (70 pct. eller 100 pct.)

Sæt ovnen på 175 grader. Læg bagepapir på en bageplade.

Rist hasselnødderne på en tør pande, indtil den tynde skal begynder at blive brun og sprække. Kom nødderne over på et rent viskestykke, og gnid skallerne af.

Bland gryn, frø, kerner og nødder sammen, og hæld dem ud på bagepladen. Bland rapsolie, vand og honning, og dryp blandingen over myslien. Vend rundt i myslien, og rist den midt i ovnen i 25-30 minutter.

Rør i den af og til, så den ikke brænder på, men får en smuk gyldenbrun farve. Lad myslien køle af og eftertørre på pladen natten over.

Bland de tørrede bær og den hakkede chokolade i. Opbevares køligt i et glas med tætsluttende låg.

Chokoladeterrine på pralinebund

Blød og cremet terrine af mørk chokolade på en knasende sprød nøddebund. God med mørke bær som blåbær, kirsebær og brombær.

(12 portioner)

Bund
2 dl hasselnødder
2 spsk. sukker
1 spsk. farinsukker
2 æg
2 spsk. hvedemel

Fyld
350 g mørk chokolade (64-70 %)
1 spsk. sirup
2 æg
¾ dl mælk
2 spsk. stærk kaffe af espressotypen
2 spsk. piskefløde

Sæt ovnen på 175 grader. Rist nødderne på en tør pande, strø sukker og farinsukker over, og lad det karamellisere. Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir. Køl af, og blend det derpå let. Tilsæt æg ogmel, og bland det hele sammen. Hæld dejen i en terrineform beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 10 minutter. Tag formen ud, og sæt varmen ned på 100 grader.

Hak chokoladen, og smelt den i vandbad. Pisk sirup og æg sammen, til det bliver skummende. Kog mælken op med kaffe og fløde. Bland chokoladen og fyldet i formen, og bag midt i ovnen i 35-40 minutter.

Tag terrinen ud, og lad den køle af. Stil den koldt, indtil den er stivnet. Skær den ud i passende stykker. Opskrifternen er alle fra ”Vild med chokolade”.

Chokoladens historie

Kakaotræet kan spores tilbage til de skyggefulde dale omkring Amazonfloden , hvor det siges at have vokset allerede 4000 år f.Kr.

Ifølge myten var det aztekernes gud Quetzalcoatl, som bragte kakaoen til verden. Menneskene lærte at dyrke kakaotræet, som ansås for at være en kilde til styrke og rigdom. Af frugterne tilberedte de ”Gudernes drik”, kakao.

Christoffer Columbus hjembragte kakaobønner til det spanske hof i 1502, men timingen var dårlig, og det blev den spanske erobrer Hernán Cortés, der fik æren, da han ca. 20 år senere kom hjem til hoffet med mexicanske kakaobønner på et tidspunkt, hvor både sukker og vaniljeblev introduceret i Europa. Det banede vejen for chokoladen.

1659 åbner David Chaillou den første chokoladebutik i Paris, og ti år senere dukker chokoladen op i Danmark under navnet ”sukkerlade”.

1756 begynder man at fremstille chokolade maskinelt i Frankrig.

I Holland udvikler kemikeren Coenraad van Houten kakaopressen i 1828, så man kan seperere kakaosmør og kakaopulver.

1875 kom mælkechokoladen til verden i Schweiz.

Det er også i Schweiz, at Rudolphe Lindt i 1879 finder på at køre chokoladen frem og tilbage i en beholder. Denne bearbejdning kaldes conchering og ligger til grund for al chokoladefremstilling i dag.

Danmarks første chokoladefabrik grundlægges af brødrene Cloëtta i 1868, og Cloëtta udviklede sig til Nordens største chokoladefabrik. I 2000 fusionerede den med finske Fazer under navnet Cloetta Fazer.

I de seneste ti år er der sket en enorm udvikling af kvalitetschokolader, økologisk dyrkede, biodynamiske, fairtrade fra små chokoladebønder. Man har fået øjnene op for, at vilde kakaotræer i Bolivia giver ekstrafin smag, og råchokolade får stadig større udbredelse.

Om chokolade

Plus-siden

Mørk chokolade med et kakaoindhold på mindst 50 pct. kan i små mængder være gavnligt for hjerte-kar-systemet og for velværet.

Chokolade indeholder store mængder flavonoider, der hindrer kolesterol i at aflejre sig. Derved reducerer flavonoiderne risikoen for åreforkalkning.

Det gør også, at blodet flyder bedre i blodårerne. Årsagen til denne effekt af mørk chokolade er, at mørk chokolade indeholder flere flavonoider end nogen anden mad. Dette inkluderer også grøn te, sort te, rødvin og blåbær, som er andre kendte flavonoidkilder.

Ifølge en artikel fra BBC, så øger mørk chokolade antioxidantniveauet med næsten 20 pct. Har du højt blodtryk, kan en lille bid mørk chokolade dagligt sænke blodtrykket, ifølge den amerikanske hjerteforening American Heart Association.

Tidligere studier viser, at chokolade påvirker frigørelse af endorfiner og serotonin i hjernen, stoffer som hjælper mod stress og giver en følelse af velvære.

Minus-siden

Mælkechokolade og hvid chokolade har ikke denne effekt.

Hvis man spiser for meget mørk chokolade, vil det have den modsatte effekt og kan føre til fedme og åreforkalkning.

Kilde: Sundhed.dk

Den gode historie smager bedst

Vi vil gerne vide noget om, hvor og hvordan vores chokolade er blevet til. Faktisk smager chokoladen bedre, hvis den indtages sammen med en god historie. Det har man undersøgt hos Toms, der i disse år satser på at komme bedre ind på markedet for kvalitetschokolade med sin mørke chokolade, Ekstra.

Sympati har en smag

En smagstest i to grupper viste, at smagen scorede højest i den gruppe, der samtidig blev orienteret om de uddannelsesprogrammer, som Toms finansierer for kakaobønderne i Ghana.

Derfor kan man fremover spore Toms chokolade via en QR-kode, hvor man på mobilen kan få oplyst alt om, hvor og hvordan bønnerne er blevet dyrket.