Fokus på sprøjtegifte: Sådan undgår du dem

Hormonforstyrrende, fertilitetsnedsættende og kræftfremkaldende. Det er bare nogle af de negative effekter, som sprøjtemidler har fået skyld for at have. Alligevel bliver frugt og grønt stadig sprøjtet med pesticider for at undgå insektangreb, svampe og ukrudt. Og det betyder, at der er pesticidrester i en stor del af den frugt og grønt, der ellers skulle bidrage til vores sundhed.

I 2011 indeholdt hele 49 procent af den undersøgte konventionelt dyrkede frugt og grønt ifølge Fødevarestyrelsens rapport om „Pesticidrester” rester af sprøjtemidler, og i 2,7 procent af prøverne overskred indholdet grænseværdierne. Alligevel mener myndighederne på området ikke, at der er noget at frygte, når det gælder vores helbred.

– De mængder, vi får, udgør ikke en risiko, siger Bodil Hamborg Jensen.

Hun er farmaceut og seniorrådgiver i Afdelingen for Fødevarekemi på Fødevareinstituttet, der hører under DTU, og er med til at rådgive Fødevarestyrelsen, der er ansvarlige på området i Danmark. Derudover sidder Bodil Hamborg Jensen også med til EU-møder, hvor de fælles grænseværdier for indholdet af rester af sprøjtemidler besluttes.

Læs også: Mikkel Kessler: Sund kost reddede min karriere

– Jeg mener, at man kan være helt tryg ved den lovgivning og de grænseværdier, der er på området. Samtidig viser stikprøver fra Fødevarestyrelsen, at langt de fleste af de rester, der findes i frugt og grønt, ligger langt under grænseværdierne, siger hun.

Dansk er mere sikkert

Andre forholder sig dog mere skeptisk til grænseværdierne på området. Det gælder bl.a. lektor, cand. scient og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen.

– Den nuværende risikovurdering, der ligger til grund for grænseværdierne, er baseret på forældet og begrænset viden. De nuværende krav til, hvad pesticiderne skal testes for i dyreforsøg, inden de godkendes, omfatter f.eks. ikke hormonforstyrrende virkning, siger hun.

– Desuden bygger hele den nuværende lovgivning på en vurdering af stofferne hver for sig. Det er først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt, altså hvad det vil sige, at blive udsat for flere stoffer ad gangen. Derfor er jeg langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok.

Helle Raun Andersen mener, at man som forbruger med fordel kan forsøge at undgå at indtage frugt og grønt, der indeholder rester af sprøjtemidler. Derudover afhænger indholdet af pesticidrester ofte også af, hvor den enkelte frugt eller grønsag er dyrket. Og her kan det betale sig at spise dansk, viser Fødevarestyrelsens rapport „Pesticidrester” fra 2011. I rapporten fandt man pesticidrester i 38,5 procent af den konventionelt dyrkede frugt fra Danmark, mens det samme tal var 66 procent for frugt fra andre EU-lande og hele 71 procent for frugt dyrket uden for EU. Desuden overskred ingen af de danske prøver grænseværdierne, mens det gjorde sig gældende i andre lande inden for og uden for EU.

I forhold til konventionelt dyrkede grønsager fandt man rester af sprøjtemidler i 9 procent af de danske grønsager, 44 procent af dem fra EU og i 35 procent uden for EU.

– Grunden til, at man finder færre rester af sprøjtemidler i danskproduceret frugt og grønt, er både vores strikse miljølovgivning i forhold til grundvandet og det danske klima, der gør, at risikoen for insekt- og svampeangreb ikke er så høj, siger Bodil Hamborg Jensen og fortæller, at beregninger viser, at man kan halvere dit indtag af pesticidrester alene ved at købe dansk frugt og grønt i stedet for udenlandsk.

Er økologi løsningen

Et gammelt husmorråd siger, at man kan fjerne resterne af sprøjtemidlerne ved at vaske frugt og grønt grundigt. Det har dog vist sig at være en myte. Størstedelen af pesticidresterne bliver siddende.

Læs også: Sandheden om sødemidler. Gør de dig tyk?

– Man skal vaske sine frugter og grønsager af hygiejniske årsager – ikke for at fjerne restindholdet af pesticider. Det får man ikke særlig meget ud af, da resterne sidder i selve skrællen. Man kan undgå en stor del af resterne ved ikke at spise skrællen, når det er muligt. Ligesom mange af pesticiderne også bliver ødelagt, når de bliver varmet op. siger Bodil Hamborg Jensen.

Hvis man vil undgå rester af sprøjtemidler, kan man selvfølgelig også vælge at købe økologiske frugter og grønsager, der slet ikke må sprøjtes med pesticider.

– Økologiske afgrøder er i princippet fri for rester, men der findes alligevel pesticidrester i to procent af de undersøgte prøver, og oftest i de udenlandske, siger Bodil Hamborg Jensen.

Men er fundene et argument for at vælge udenlandske økologiske varer fra? Ikke hvis man spørger Joachim Kjeldsen, der er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

– Nej, reglerne for, hvornår man må kalde et produkt økologisk, er de samme, uanset om der er tale om et dansk eller et udenlandsk produkt, siger han, men har ikke nogen forklaring på, hvorfor det oftest er de udenlandske varer, der „dumper”.

– Årsagen er oftest forurening fra en konventionel nabomark eller baggrundsforurening fra jorden eller atmosfæren. Kun i sjældne tilfælde er der tale om bevidst brud på øko-reglerne, forklarer han.

I det hele taget mener Joachim Kjeldsen, at man som forbruger bør vælge økologisk, hvad enten der er tale om dansk eller udenlandsk, hvis man vil undgå rester af sprøjtemidler.

– Vælger du økologisk, er risikoen for, at du indtager pesticidrester meget tæt på nul.

Bodil Hamborg Jensen mener dog ikke, at man på nogen måde skal afholde sig fra at sætte tænderne i ikke-økologisk frugt og grønt.

– Jeg synes ikke, man skal være bange for de mængder, der findes i den frugt og grønt, man kan købe i Danmark. Og det er stadig sundt at spise rigtig meget af det – uanset om man vælger økologisk eller ej.

Læs også: 10 myter om vitaminer og mineraler

6 Tips: Sådan undgås spøjtemidler

1) KØB DANSK. Alene ved at vælge dansk frugt og grønt frem for udenlandsk kan man halvere sit indtag af pesticidrester. Er der ikke dansk? Så vælg afgrøder dyrket i EU.

2) GÅ EFTER DET GRØNNE. Frugt indeholder generelt flere rester af sprøjtemidler end grønsager. Eksotisk frugt dyrket i et varmt klima i særdeleshed er i højere grad udsat for insektangreb og sprøjtes derfor mere.

3) UNDGÅ SKRÆLLEN. Den indeholder langt størstedelen af resterne fra sprøjtemidler.

4) SPIS VARIERET. Undersøgelser har vist, at vi i Danmark får flest pesticider fra æbler, rødvin, tomater, agurk, hvedebrød og pære.

5) VARM DEM OP. Vask har ikke den store effekt i forhold til at fjerne rester af sprøjtemidler. Til gengæld nedbrydes en del af sprøjtemidlerne, når de bliver varmet op.

6) ØKO ER GODT. Økologisk frugt og grønt indeholder stort set aldrig rester af sprøjtemidler.

Kilde: Fødevarestyrelsen og forbrugerkemi.dk samt Bodil Hamborg Jensen, Seniorrådgiver Afd. for Fødevarekemi DTU Fødevareinstituttet

Vælg økologisk

ÆBLER. Fødevarestyrelsens stikprøver viser, at 46 procent af konventionelt dyrkede danske æbler indeholder rester af sprøjtemidler. Tallet er endnu højere, når det gælder udenlandske.

PÆRER indeholder ligesom æbler ofte også en del sprøjtemiddelrester.

TOMATER. 75 procent af de udenlandske tomater indeholder rester af sprøjtemidler. Til gengæld gælder det et fåtal af de danske tomater, så køber man ikke økologisk, kan man med fordel vælge konventionelt dyrkede tomater fra Danmark.

KRYDDERURTER, der er importerede, f.eks. chili, indeholder ofte rester af sprøjtemidler.

VINDRUER, FERSKNER, NEKTARINER & ANDRE EKSOTISKE FRUGTER er ofte udsat for insektindgreb og sprøjtes mere. Hvilket betyder, at de ofte indeholder en del rester af sprøjtemidler.

PEBERFRUGTER, AGURKER & grønt med tynd skal, som man spiser, indeholder også ofte rester af sprøjtemidler.

JORDBÆR & BLOMMER – både danske og udenlandske – indeholder også ofte rester af sprøjtemidler.

Her betyder økologi ikke så meget

BANANER, APPELSINER, ANANAS og andre frugter med tyk skræl har langt de fleste rester af sprøjtemidler siddende i skrællen ca. 90 procent.

AVOKADO OG KIWI har en tyndere skræl, men også den forhindrer en stor del af sprøjtemiddelresterne at trænge ind i frugten.

GULERØDDER, KÅL OG BROCCOLI vokser som regel i et koldere klima, hvor det er unødvendigt at bruge så mange pesticider.

KARTOFLER OG ANDRE KNOLDGRØNSAGER vokser under jorden, da man kun sprøjter over jorden, indeholder de meget få pesticidrester. Især de danske af slagsen.

Kilde: Pesticide Residues. Results from the period 2004-2011, DTU, samt Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver Afd. for Fødevarekemi DTU Fødevareinstituttet

Læs også: 9 opskrifter til dig, der er vild med pasta og nudler