Brødrene Koch: Interaktivt madteater

Præcis kl. 18.30 blev dørene slået op. Og så var scenen sat.

Ind strømmede publikum, blev vist på plads og fik et glas kold lambrusco og en kærlig hilsen fra køkkenet i form af en mousse af peberrod med dild og lime.

Vær så god.

Nu spillede teatret. Brødrene Kochs teater, Van Koch.

En forestilling, som kan melde stort set udsolgt resten af året. Og som trækker fulde huse hver aften.

Det er så imponerende, at restauratører fra København kommer rejsende for at se, hvad i alverden der foregår på havnen i Århus. Og byens andre restauratører må ærgre sig over, at det ikke er dem, der har fået den gode ide: Kom på restaurant, spis og drik ad libitum i tre timer, betal 395 kr. pr. person, hverken mere eller mindre - og så farvel og mange tak. For som brødrene skriver på hjemmesiden: Deres familier venter på dem hjemme. Så det er ikke stedet, hvis man vil sidde og spytte i rødvinen i timevis.

Mødested på verandaen

Et besøg på restaurant Van Koch begynder faktisk udenfor på verandaen og på havnekajen ved den gamle lystbådehavn - engang var her maritimt klubhus - hvorfra man har det fineste kig ind over byen.

Her mødes gæsterne, 5-10 minutter inden tæppet går, og agerer publikum, mens de kan se, hvordan lysene tændes, appetizerne sættes på bordet, og tjenerne bliver instrueret i, hvordan aftenen skal forløbe. Der er ikke noget med at komme ind før tid. Man venter pænt - og forventes til gengæld at forlade restauranten senest tre timer senere.

Man kunne tro, at man kunne blive lidt irriteret over at stå der i kulden og vente. Men nej, forventningens glæde breder sig blandt de ventende, og man morer sig lidt over at se, hvordan scenen bliver sat op til det interaktive teater, hvor kok, tjener og gæst lige om lidt sammen skal gøre denne aften til en succes.

Lad det være sagt med det samme: Vores aften blev en succes.

Summede af liv

Fem minutter efter at dørene blev åbnet, summede restauranten af liv. Denne aften blev de fire retter serveret ved bordene - det sker ikke altid - men vi måtte selv rejse os og hente vinen, der var sat frem på et stort bord i midten - tre hvide og tre røde. Omkring dette bord stod aftenen igennem gæster, især mænd, der ikke kendte hinanden, men som diskuterede, hvilken vin, de mente passede bedst: sauvignon blanc fra Mussel Bay, Marlborough i New Zealand, chardonnay fra Woodhaven i Californien eller Kochs egen cuvée for de hvide vines vedkommende, Côtes du Rhône fra Baronnie de Sabran, pinot noir fra Curoco Valley, Chile, eller Cuvée Koch fra Frankrig for de rødes. Ikke kæmpestore vine, men velsmagende, velvalgte og meget forskellige.

Man henter, hvad man kan drikke. Som den ene bror Koch sagde: Smag nu på sagerne. Han havde hele aftenen et øje på hver finger og dryssede kommentarer til maden ud over gæsterne og supplerede de mænd, der faldt i snak ved vinbordet.

Vand, brød og olie

Ved et andet bord kunne vi hente iskoldt vand, hjemmebagt brød og hjemmelavede olier af den fantasifulde slags. Frugtsaft uden alkohol var der såmænd også. Gæsterne gik rundt og hentede, hvad de havde brug for, smilede og smalltalkede - og så var det tid til sceneskift.

Ind kom tjenerne med forretten, en tallerken med en skefuld bagt kartoffelmos, lidt mager hvidløgsmayonnaise, blækpasta og drys af rejer, små croutoner og et par stykker syltet græskar - lavet efter mors opskrift, sagde bror Koch, syltet med appelsin og vanilje - kørbis, som man kalder det i Sønderjylland, hvor de kommer fra.

Dertil fik vi en lille, varm flaske medicin, en suppe kogt på peberfrugt og skalotteløg, som vi skulle hælde rundt om mosen. Skulle man ikke helt have fået varmen efter ventetiden udenfor, var den der til fulde nu. En på alle måder herlig ret.

Symfoni af tilbehør

Næste scene, hovedretten, blev på samme måde bragt rundt, og til hvert eneste bord var der en forklaring om, at det nu var langtidsstegt kalvebryst og skank, vi fik serveret med en symfoni af tilbehør: kold urtesalat, champignon, tilberedt efter alle kunstens regler med anis, fennikel, citrongræs og soya, samt rødbede, syltet citronskal, en lille spinatanretning, selleri, brøndkarse og en meget lækker sovs kogt på en fond og tilsat mandler.

»Kødet er fra frilandsdyr - vi vil kunne servere det med god samvittighed,« fortalte bror Koch.

På egne og dyrenes vegne kunne vi kun sige tak. Og tak for måden at tilberede det på. Det var ovenud lækkert, om end den lille spinatanretning ikke levede op til resten. Men det må siges at være på detaljeplanet.

Så applaus igen, for nu var det tid til tredje og sidste scene: Dessert. Det var nougatis med krokant, to slags æbleterrine, marcipan, syltede blommer, abrikoser og et sprødt chokoladerør - »og tag nu et glas portvin til, og så slut af med et glas pinot noir«, sagde bror Koch og skævede til uret. Vi havde en lille halv time tilbage.

Te og kaffe blev sat frem - teen kunne nu have været udvalgt med større omhu - og så var klokken 21.30. Som i et rigtigt teater blev lyset tændt: Denne aftens forestilling var slut.

Vi havde lyst til at rejse os og klappe. Sikken forestilling.

Konceptet er til noget, der ligner seks stjerner - det er selvfølgelig også derfor, de andre restauratører kigger de tre Koch-brødre over skuldrene. Tænk at blive beværtet på så højt et niveau og med alt det, man kan drikke til, for 395 kr. pr. person.

»Man ved, hvad man kommer af med. Der er ingen overraskelser på regningen,« som bror Koch sagde.

Begrænset trods alt

Men Van Koch må nøjes med fem stjerner i den samlede vurdering, fordi både mad- og vinmenu er så begrænset. Det er et take it or leave it-koncept, og det vil normalt kun kunne høste fire stjerner, når man således ikke har meget at vælge mellem. Men hele måden at sætte det op på trækker simpelt hen op. Prisen ligeså. 790 kr. for to personer, der får alt det bedste og alt det, de kan forlange.

Det er der mange, der har fået øje på. Sådan en torsdag aften er der lige under 100, fredag og lørdag er der lige over 100. Alle pladser fredag og lørdag året ud er besat. Der er enkelte ledige de andre aftener.

Men der er åbent mellem jul og nytår, så her ligger måske en julegaveidé: En billet til en særlig slags århusiansk teater.

LÆS OGSÅ: Seksstjernet Koche-oplevelse