Opskrift: Søbogaards hyldeblomstdrik
Søbogaard har valgt at trykke opskriften på deres hyldeblomstdrik på etiketterne. »Der var en lang periode, hvor vi ikke kunne følge med efterspørgslen og altid løb tør, så kunne folk lave deres egen, indtil de igen kunne købe vores,« forklarer Poul Hansen fra Søbogaard.
Her er Søbogaards egen opskrift på hyldeblomstsaft, så skynd dig ud at plukke sommerens sidste hyldeblomster.
- ½ kilo økologiske hyldeblomstskærme
- 3 liter kogende vand
- Saft af 3 citroner og skræl, hvis de er usprøjtede
- 2 ½ kilo lys rørsukker
- 75 gram citronkoncentrat
Alle ingredienserne blandes i en stor balje eller gryde og trækker i fire dage i køleskabet. Omrøres en gang dagligt
Si saften og hæld den på flasker. Frys evt. saften eller tilsæt eventuelt konserveringsmiddel.