Velbetjent på Ketchup

I Tivoli skal det bare fungere. Når man har været haven rundt med et par forlystelsessyge børn og spenderet, hvad der let kommer op på den anden side af 1.000 kr., så er der intet som at sætte sig til et veldækket bord og få præcis det, man har bestilt, uden slinger i valsen. Og sådan er det på Ketchup. Det er ikke skræmmende priser, men bevares: vi er i Tivoli, så en hovedret koster mindst 175 kr. Ambitionen er lige over brasserie-niveauet, her præsenteres en forret, en hovedret og en dessert fra fire velkendte køkkener, dansk, fransk, italiensk og asiatisk, og man kan krydse mellem landene.

Ketchup ligger i det ældste restaurationslokale i Tivoli, hvor Divan 1 slog dørene op i 1843. Det er et stort, lyst og åbent rum med udsigt til haven fra flere sider og udendørsservering, hvis vejret er til det. Hvis navnet lyder bekendt, skyldes det måske søsterrestauranten i Pilestræde, som ved årtusindskiftet var stedet, hvor de unge, rige og kendte morede sig, og Stig Tøfting fejrede VM-succesen med at nikke hopskaller til personalet. Det sted er for længst lukket, og Ketchup Tivoli lever ikke på fortidens meritter. Det eneste, der minder om dengang, er den hjemmerørte lækre ketchup, som man naturligt nok får til brødet, der kom på bordet med det samme, vi havde sat os.

Intet at udsætte på maden

Vi fik et glas hablis og måtte ikke vente lang tid på vores forretter, som var tuntatar i japansk citrusmarinade med avocadocreme, lotusblade, koriander og salat vendt i soyadressing. Det lyder måske lidt overvældende, men var afbalanceret og rent med tunens lidt fede smag, det salte og syrlige i dressingerne og de grønne blades sprødhed. Japansk inspireret og meget friskt.

Den anden forret var dansk forår forklædt som friske asparges i vinaigrette med vagtelæg, jomfruhummer og røget laks. Også her blev vi opstemte trods ømme tivolifødder.

Til hovedret fortsatte jeg i det asiatiske med svinefilet og braiserede svinekæber i japansk teriyakisovs med den asiatiske kål pak choi og shitakisvampe. Mørt kød, saftig kål og en klassisk sød soyagrillsauce. Min medspiser fik oksefilet med bearnaise, pommes frites og grøn salat - det hele gennemført ordentligt uden at være prangende. Vi drak et glas barbaresco til kødet og sluttede af med en crème brûlée og danske oste, og her var heller intet at udsætte på maden.

Regningen for to gange tre retter mad med vin på glas lød på 1.200 kr. Jeg tilføjer, at vi blev godt, venligt og vågent betjent. Ketchup er solidt håndværk med sikre og afstemte udflugter i det asiatiske, som man også kan nyde som sushi til frokost baseret på danske fisk. Hvis man vil have mere end pizza og pølser, men alligevel ikke vil helt til tops i Tivolis gourmetrestauranter, er Ketchup et godt bud.

Læs også: Med udsigt til Pjerrot