Fortsæt til indhold
Mad & Vin

"Sund" Coca-Cola skydes ned i USA

Coca-Cola's "sunde" Coke Plus, uden sukker men med tilsatte vitaminer og mineraler, kritiseres af eksperter for ikke at være, hvad den giver sig ud for.

Sukkerfri sodavand har længe været brandet som mindre usunde alternativer til de sukkerholdige søskende. Men ligefrem sunde har de næppe været opfattet som.

Men det har Coca-Cola villet ændre på i foråret 2007, da koncernen lancerede Diet Coke Plus med bl.a. tilsatte B6- og B12-vitaminer samt zink og magnesium.

Nu er de amerikanske sundhedsmyndigheder imidlertid blevet skeptiske i forhold til markedsføringsbetegnelsen "Plus", skriver ABC News. I et brev til Coca-Cola hedder det, at koncernen lover en sundhedsmæssig fordel uden at produktet lever op til det.

Kritik af sodavand

Andre sundhedseksperter er helt på linje med de amerikanske sundhedsmyndigheder. Således siger dr. David Katz fra Yale Prevention Research Center til ABC News, at "Coca-Cola måske nok teknisk set holder hvad selskabet lover i forhold til de tilsatte stoffer. Men det ændrer ved det fundamentale udgangspunkt, at sodavand i sig selv er et meget tvivlsomt produkt."

Alice Lichtenstein, seniorforsker ved Cardiovascular Nutrition Laboratory på Tufts University tilføjer, at mennesket gør bedst ved at indtage kostens ønskelige næringsstoffer i naturlig form.

"I naturlige fødevarer indgår næringsstofferne med fibre og andre kemiske sammenhænge, der gør dem bedre optagelige for kroppen og som nedsætter risikoen for kroniske sygdomme. Når kosttilskud indtages via piller eller drikkevarer får man ikke denne effekt."

www.dietcoke.com kan man læse mere om de sundhedsfremmende ingredienser, der er tilsat Coke Plus. Det fremgår ikke af hjemmesiden, hvorfor netop disse stoffer er tilsat.

I en pressemeddelelse skriver Coca-Cola i USA, at "Diet Coke Plus skal imødekomme et forbrugerønske om en kombination af en velsmagende, sukkerfri sodavand der samtidig indeholder vigtige mineraler og vitaminer".

Læs Coca-Colas pressemeddelelse om Diet Coke Plus

Læs også: Vitaminpiller kan forkorte dit liv

Læs også: Vi spilder millioner på vitaminpiller