Sukkerboom i hvidt brød

Det sker samtidig med, at en storstilet fuldkornskampagne satser massivt på at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Undersøgelser viser, at kun 6 pct. af den danske befolkning spiser nok fuldkorn, som forebygger en række livsstilssygdomme.

Især er det sydeuropæiske og svenske brødmærker, som f.eks. Pågen, der i stigende grad er blevet synlige på brødhylderne i Danmark, skriver Børsen FødevareSundhed.

»Det er en betænkelig udvikling. De mere søde, udenlandske hvedebrød er kommet til inden for de sidste fem år, og de optager mere og mere hyldeplads med risiko for, at de skubber mere lødige produkter væk fra hylderne,« siger ernæringsekspert Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse til Børsen FødevareSundhed.

Hun vurderer desuden, at der er stor fare for, at danskerne ved at spise de hvide brødtyper med stort sukkerindhold kommer til at glemme, hvordan ernæringsrigtigt brød smager.

»Det er videnskabeligt bevist, at jo flere gange, vi spiser noget, der er sødt, jo mere får vi en smagspræference for den søde smag. Det sker ikke på samme måde, når vi spiser noget surt, bittert eller salt, Den søde smagspræference kan blive en alvorlig trussel for det sunde brød,« forklarer Gitte Laub Hansen, der mener, at udenlandske brødtyper, som nu ses på detail-hylderne i Danmark, er et resultat af kampen om at vinde markedsandele i en globaliseret verden.

Med på vognen

Kampagneleder Regitze Siggaard, Fuldkornspartnerskabet, erkender, at det bliver en stor opgave at holde det usunde brød væk fra de danske indkøbskurve.

»Supermarkedskæderne har jo et stort ansvar - derfor fokuserer fuldkornskampagnen da også på en tæt dialog med kæderne - og jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes at få dem med på vognen,« siger Siggard.

Indtil videre er det kun Superbest og Løvbjerg, der har meldt sig til fuldkorns­kampagnen.

Projektleder Kirsti Storinggaard, Vifu - Videncenter for Fødevareudvikling - vurderer også, at kvaliteten på det brød, der kan købes i den danske detailsektor, generelt er blevet ringere de seneste år.

»Langt hovedparten af det fabriksfremstillede brød er vatbrød uden substans,« siger Kirsti Storinggaard, der mener, at udbuddet er alt for ensartet. Hun vurderer, at det skyldes, at der i de senere år er sket en stor koncentration inden for brødproducenter. Således er svenske Lantmännen ejer af en række danske brødmærker.

»Selv om der er kommet et bredere sortiment de seneste år, så har brødproducenterne nu en størrelse, som gør, at de producerer ud fra stordriftsfordele. Selv om de lancerer nye brødtyper, så er grundopskriften på deres brød den samme, man tilsætter så bare lidt gulerødder og kerner, men i bund og grund rykker det ikke ret meget på forskelligheden,« vurderer Kirsti Storinggaard, der tilføjer, at der stadig er for mange eksempler på, at der ikke er ordentlige alternativer til de usunde brødtyper.

»Tag bare sådan noget som pølsebrød - her er kvaliteten bare helt forfærdelig dårlig - og det er stadig ikke lykkes mig at finde nogle ordentlige alternativer,« siger Kirsti Storinggaard til Børsen FødevareSundhed.