Prisen hopper på is

Friskos isskilt ligner sig selv. Gamle kendinge som Champagnebrus, Københavnerstang og Cornetto står side om side med Magnum, Kæmpe Eskimo og Solero. Men priserne er ikke de samme. I år har de fået endnu et nøk opad. En champagnebrus koster nu 14 kr., og vil man invitere familien på is, risikerer man, at familiemedlemmerne bliver fristet af en Magnum Temptation til 25 kr.

Sammenligner man isskiltet fra i år med isskiltet fra 1998, er tendensen klar: Isene bliver større og dyrere.

I 1998 kostede Friskos fem mindste is i gennemsnit 6,20 kr. I år er gennemsnitsprisen steget til 11 kr. Det er en stigning på 77,4 pct. på 10 år.

Tager man gennemsnitsprisen for alle isene på skiltet, er den steget fra 10,71 kr. til 16,75 kr. Det svarer til en stigning på 56,4 pct.

Til sammenligning er det såkaldte forbrugerprisindeks - prisudviklingen for alle varer fra biler og bolig til tøj og fødevarer inklusive moms og afgifter - i den samme 10-årige periode fra 1998 til 2008 blot steget med 24,4 pct.

Hos Frisko har salgschef Rasmus Helt Poulsen ikke meget lyst til at kommentere prisudviklingen.

»Jeg er godt klar over, at prisen på is er steget, men det er blot et udtryk for, hvad det koster at levere isene og have en frysekæde kørende,« siger han.

Men er der nogen, som tjener flere penge på isene nu end for 10 år siden?

»Ja, det er da ganske givet.

Er det leverandørerne eller forhandlerne?

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Rasmus Helt Poulsen.

Markedet er delt op
Nestlé leverer Premier Is til Statoil og Q8. Unilever serverer Frisko Is for Hydro Texaco og Shell, mens den eneste danskejede isproducent, Polar Is, forsyner landets OK-tankstationer med sine is.

Hos Unilever afviser Rasmus Helt Poulsen, at der er for lidt konkurrence i isbranchen.

»Der er hård kamp om hver eneste kunde, og faktisk er der flere aktører i Danmark end i mange andre lande,« siger han.

Direktør Per Sommer, Premier Is, mener heller ikke, at der er konkurrenceproblemer.

»Det er oplagt at få den tanke, men der er faktisk også en underskov af mindre aktører på markedet, og jeg oplever, at der er masser af konkurrence - også mere end jeg bryder mig om,« siger Per Sommer.

Men hvorfor er prisen så steget meget mere end forbrugerprisindekset?

»Selve ingredienserne er kun en meget lille del af prisen. Vi har meget store udgifter til frysere og distribution, og der er nogle kostelementer, som har udviklet sig eksplosivt,« siger han.

De meget ensartede priser på ispinde og isvafler har tidligere fået Konkurrencestyrelsen til at undersøge isbranchen - uden at styrelsen dog fandt noget mistænkeligt.

Mere is fra supermarkedet
Vores forbrug af is er nogenlunde konstant, men vi køber mere og mere af isen som multipakker i supermarkedet og mindre og mindre som impuls-is i kiosker og på tankstationer.

I 1992 blev der solgt 9 mio. liter impulsis i Danmark. I 2007 var salget mere end halveret til 4,1 mio. liter. Samtidig steg salget af multipakker fra 5,6 mio. liter til 8,5 mio. liter.

»Der vil altid være et marked for tankstations- og kioskis, men folk er blevet mere bevidste om kvaliteten. Udviklingen på ismarkedet har været den samme som inden for brød, kaffe, chokolade, øl og alle de andre ting, som vi før i tiden bare spiste uden at smage ret meget på det. Det går ud over konsumisene. Enten skal de udvikle sig og løfte sig i kvalitet, eller også vil de få en lavere udbredelse,« siger ekspert i forbrugeradfærd Henrik Byager, der vurderer, at ismarkedet i fremtiden vil blive endnu mere polariseret.

»Nogen vil købe discountis i supermarkedet. Andre vil købe lækker forfinet is, fordi det smager langt bedre end den almindelige konsumis. En Københavnerstang smager godt og kan være fin på en biltur, men har man først smagt en italiensk, hjemmelavet is, er man ødelagt for livet,« siger han.