Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Ferieguide til din mælk i udlandet

Hvordan finder du den rigtige sødmælk i kølemontren i supermarkedet i Malaga, når den på spansk hedder "leche entera" og i øvrigt er rød - her er lidt mejeri-rigtig nødhjælp til ferien.

Vidste du f.eks., at skummetmælk i Italien hedder "latte scremato," og at kartonen ofte er grøn. Eller at minimælk i Sverige ved Gud hinsidan hedder "lättmjölk," og at kartonen dér er blå.

Nå ikke, så var det måske på sin plads at studere skemaerne herunder og notere, inden den pakkede stationcar med det hylende kor af plagende unger på bagsædet drøner af - forhåbentligt mod solen - på sommerferien under fremmede himmelstrøg.

For hvem har ikke stået i et supermarked i et fremmed land og fortvivlet stirret ind i mælkekøleren i håbet om at finde frem til den rigtige mælk?

Mejeriforeningen har i konsekvens udarbejdet en guide, som vil gøre det lettere at finde mælken på ferien.

Mangel på frisk mælk

Frisk mælk findes i øvrigt ikke på alle hylder i Sydeuropa, så meget af den mælk, du møder, vil være UHT-behandlet.

I andre europæiske lande er det også almindeligt at tilsætte vitamier, ekstra calcium, frugt og anden smag til mælken. Mælkens fedtprocenter kan desuden variere lidt.

Find herunder din mælk på de 6 mest populære rejsemål:

Sådan finder du skummetmælken i...

LandSkummetmælken hedder...Farve på karton/flaske...
SpanienFindes ikkeFindes ikke
FrankrigLait Ecrémé (0,3 pct.)Ofte grøn
ItalienLatte scrematoOfte grøn
TysklandEntrahmte milch (0,3 pct.)Ofte grøn
SverigeMinimjölkGul
NorgeSkummet melkPink/lyserød

Sådan finder du minimælken i

LandMinimælken hedder...Farve på karton/flaske...
SpanienLeche desnatadaOfte grøn
FrankrigFindes ikkeFindes ikke
ItalienFindes ikkeFindes ikke
TysklandFindes ikkeFindes ikke
SverigeLättmjölkBlå
NorgeMelk Ekstra LettBlå

Sådan finder du letmælken i...

LandLetmælken hedder...Farve på karton/flaske...
SpanienLeche SemidesnatadaOfte blå
FrankrigLait demi-écréméOfte blå
ItalienLatte parzialmente scrematoOfte blå
TysklandFettarme milchOfte blå
SverigeMellanmjölkGrøn
NorgeLettmelkPink/lyserød

Sådan finder du sødmælken i...

LandSødmælken hedder...Farve på karton/flaske...
SpanienLeche enteraOfte rød
FrankrigLait entierOfte rød
ItalienLatte interoOfte gul
Ofte gulVollmilchOfte blå
SverigeStandardmjölkRød
NorgeHelmelkRød

Du kan finde masser af fotos af udenlandsk mælk på Mejeriforeningens netsted, hvor der også er links til meget mere information om mælk.