Den Danske Kro
Det er ret solidt, både maden og hyggen. Til gengæld er priserne særdeles rimelige. Vi besøgte sømandsbossens Den Danske Kro på en tidlig efterårsdag, og det var både dansk og dejligt.
Det rusker og småregner, og ingen er i tvivl om, at nu kommer efteråret. Det og sømandsbossens 75-års fødselsdag for nylig fik os til at gå på Den Danske Kro, som nu drives af bossens datter Jannie Pedersen.
Lidt djærvhed i omgangstone og køkken kan være forfriskende, og med vanlig beskedenhed har Preben Møller Hansen erklæret stedet for Byens Bedste Spisested, og måske passede det.
Hele konceptet er lagt an på, at alle - stort set - skal have råd til at komme og få et ordentligt måltid mad. Som der står i den trykte menu, så er de eneste, der tjener på hele menagen, skattevæsenet, og det skal gerne siges med bulder, brag og et passende antal eder, så man genkalder sig sømandsbossens udfald.
Hyggeligt
Den Danske kro har hængt Dannebrog ud, så ingen kan være i tvivl om, at her i den høje kælder serverer man dansk mad. Stedet ligger lige over for H.C. Ørstedsparken på Nørre Farimagsgade i nr. 13, ikke lige netop et strøgkvarter, men alligevel nemt at komme til. Lokalet er hyggeligt med billeder på væggene, ordentligt lys over bordene og tæppe på gulvet, så man kan høre, hvad man selv og hinanden siger. Pæne duge på bordene og foldede stofservietter. Denne tirsdag aften, da vi kommer tidligt, allerede kl. 18, fyldes der pænt op i løbet af almindelig dansk spisetid.
Vi bliver varmt og venligt modtaget af den kvindelige tjener, der anviser os et bord, men lader os bytte, da vi gerne vil sidde lidt mere røgfrit. Og så får vi en snak om røg i restauranter og bliver enige om, at det nok snart er slut - hvilket ingen af os vil begræde.
Fyldig menu
Menukortet er overskueligt med en treretters menu til 119 kr. med tre forretter, tre hovedretter og tre desserter til selv at sætte sammen. Min medspiser, der har en god appetit, tager laks med flødepeberrod, men kunne have valgt rejecocktail eller suppe, peberbøf, kunne have valgt engelsk bøf eller wienerschnitzel, og issymfoni, hvor valget i stedet kunne have været pandekager med is. Jeg tager en smørstegt rødspætte til 103 kr. og en æbletærte til 26 kr. fra kortet. Begge vælger vi en stor fadøl.
Der går kun et øjeblik, så er både øl og laksemaden på bordet. Laksen i pæne skiver, mør og med flødepeberrod i rigelige mængder. Den bliver godkendt.
Hovedretterne kommer samtidig. Rødspætten, ikke særlig stor, men pæn, kun let paneret og smørstegt lige tilpas. Dertil kogte kartofler, citronskiver, remoulade og ekstra smørsauce. Udmærket.
Peberbøffen er stegt medium - ingen spurgte om, hvordan den skulle være, men den var mør og saftig. Dertil et udvalg af noget, der lignede de eksotiske grøntsager, som købes frosne og hældes i en wok-pande. Altså bambusskud, sukkerærter og diverse. Noget besynderligt. Pommes frites, som min gæst beskrev som den slags, der er mere sprødhed end kartoffel. Jeg smagte og ved, hvad hun mener. Hun kunne sikkert have fået almindelige kartofler, hvis hun havde bedt om det. Ekstra sauce ved siden af.
Servitricen, der holdt et vågent øje med alle gæster, gnækkede tilfreds, da hun så, at der blev levnet.
Dessert skal vi have
»Jamen, portionerne er rigelige, og jeg advarer ellers altid om, at man skal være ret stor og meget sulten for at kunne klare sådan en tre-retters menu,« sagde hun, og vi gav hende ret, men ville alligevel have dessert.
Æbletærten var god, men varmet op - tror jeg - i en mikroovn. Brændvarm indeni og blød udenpå. Ærgerligt. Det havde gjort hele forskellen, hvis den gode pie-dej havde været sprød.
Issymfonien var mere symfoni end is med masser af flødeskum og et marcipan/pistaciechokoladeæg skjult i bunden.
Og det var så det.
Vi var kommet, havde bestilt, spist og hygget os - og der var gået halvanden time, og det kostede os 308 kr. og kunne være gjort meget billigere.
Nogle vil kalde det husmandskost, men ingen af min barndoms husmænd serverede sådan noget mad. Skal det endelig være, så er det bondekost, og så skal gården endda være af en vis størrelse. Det er solid dansk kromad, man serverer her.
Det er ikke oppe i klassen selskabskøkken, men det er priserne heller ikke. Man kan få dagens ret til 69 kr., hovedretter for mellem 68 og 103 kr., og hver lørdag er der det store kolde bord og i weekenden desuden carvery, hvilket vil sige, at man kan gå op og få skåret det kød, man har lyst til. Der er selskabslokaler til private fester, og om sommeren kan man sidde i gårdhaven.
Der er plads til i alt 88 gæster, men kun 36 i det lille forlokale, hvor vi sad, og det kan svare sig at reservere bord.
Sømandsbossen vil nok opfatte dette som en fornærmelse, men stedet oser af god, solid borgerlig hygge.
At kroen lever op til sit slogan som værende Byens Bedste Spisested, er en mild overdrivelse, men det er i hvert fald tre solide stjerner, vi efterlader hos bossen og hans datter.