Restaurant Fureby
Café Lolland i Århus er blevet et checket spisested. Nu hedder det Restaurant Fureby. Væk er det mørke lokale med de tunge øldunster og tætte cigarettåger. Nu er det restaurant med en menu lidt ud over det sædvanlige
Lige over for rutebilstationen i Århus ligger en lille restaurant, som ikke har ret meget til fælles med det værtshus, århusianerne kendte som Café Lolland.
I mange år blev Café Lolland drevet som et lille, uprætentiøst værtshus, hvor man kunne få øl og ryge filterfrie cigaretter. Mens den tunge øldunst og de tætte cigarettåger lukkede sig om gæsterne i det lille, mørke lokale, blev der raflet og givet omgange, mens man satte verdenssituationen og hinanden på plads.
Sådan var det til 1992, da restauratør Kate Fureby overtog stedet og supplerede øl- og dramudbuddet med et frokost-spisekort.
For halvandet år siden overtog sønnen, Nico Fureby, værtshuset og bevillingen.
Så skulle der være nye tider. Café Lolland skulle omdannes til en mondæn café. Lokalerne blev bygget om, inventaret skiftet ud og navnet blev ændret til Café Fureby.
Det viste sig imidlertid vanskeligt at slippe af med værtshus-imaget, ikke mindst fordi de gamle stamkunder stadig kom, og de havde svært ved at acceptere de ny tider.
I maj 2002 lagde den yngre Fureby-generation igen stilen om og indrettede det lille lokale til et checket spisested med en menu lidt ud over det sædvanlige.
I køkkenet står kokken Stefan Borre, der er den gastronomiske arkitekt bag madkonceptet, og betjeningen klarer Nico Fureby selv. Under spidsbelastninger har de hjælp udefra, men den faste stab består blot af restauratøren og kokken.
Det gastronomiske niveau er ambitiøst uden at være prangende. Kvaliteten er i orden. Prisniveauet er så tilpas behersket, at man godt og vel kan spise sig mæt uden at føle sig snydt.
JP Århus besøgte Restaurant Fureby en torsdag sidst i december og blev modtaget af en venlig og engageret restauratør, som udleverede et par noget utraditionelle spisekort.
Semi-vegetariske retter
Alle middagsretter ser semi-vegetariske ud. Kødet kommer absolut i anden række. Men hvis man absolut vil have kød, kan alle retter suppleres med "dagens kød" eller "dagens fisk" for en halvtredser ekstra.
Ellers betragtes kød tilsyneladende blot som en eventuel smagstilsætning til de forskellige pasta, salater og grønsagsretter.
Menukortet rummer tre forretter (40-68 kr), fire salater (40 kr.) ni pastaretter, næsten alle med spændende oste, enten revet eller i saucen (60-85 kr.), 14 grøntsagsretter (40-85) kr., et udvalg af oste (70 kr.), et udvalg af pølser ( 70 kr.) samt seks desserter (45-50 kr.).
Vinkortet rummer tre hvidvine, (125-198 kr.), én rosévin (198 kr.) seks rødvine, mest fra Sicilien (125 - 450 kr.) og en dessertvin til 50 kr. pr. fem centiliters glas (det er nok her, avancen hentes hjem).
Da gæsterne gav udtryk for en lettere forvirring over det noget utraditionelle spisekort, forklarede Nico Fureby, at fleksibiliteten er nøgleordet. Alle retter kan kombineres, eller man kan bestille flere retter og dele dem, som man gør i østasiatiske restauranter.
Middelhavsmad
Nu er der ikke meget østasistisk over Restaurant Furebys gastronomi. Ifølge spisekortet drejer det sig om typiske retter fra Middelhavsområdet. Vi kan tilføje, at det drejer sig om den nordlige del af middelhavskysten, for der er heller ikke meget marokkansk, algiersk eller egyptisk anstrøg over spisekortet.
Derimod er der træk fra både Frankrig, Italien og Grækenland, og det er så rigeligt.
Af forretterne valgte vi bruchetta gratineret med gedeost og dagens suppe, der viste sig at være en delikat flødelegeret tomatsuppe.
Som hovedretter valgte vi henholdsvis pasta med pinjekerner og rucola, og pasta med grillet squash og sovs med den kraftige manchego-ost. Til førstnævnte dagens fisk, grillet laks, og til den anden ret dagens kød, som var bøf af oksetyndsteg. Laksen var fin, mens bøffen var lidt tør i det og måske understregede kødets perifere karakter i det furebyske køkken. Og dog. I betragtning af køkkenets og restaurantens kvalitet i øvrigt går vi ud fra, at det var en enkelt svipser. Den skal være bedre næste gang.
Til gengæld var pastaretten og ostesovsen perfekte og kunne sagtens have gjort det ud for en hovedret alene.
Fra desserkortet valgte vi to klassiske desserter fra henholdsvis Frankrig og Italien. Tarte tatin, mørdej og æbler, og den efterhånden obligatoriske café-dessert, tiramisu. Begge desserter var lavet i portionsanretninger, og begge var bare perfekte.
På restauratørens varme anbefaling valgte vi en Corvina Veronese til 248 kroner, og det var et godt valg. En ganske usædvanligt kirsebær/blommeduftende vin med masser af frugtsyre og en liflig friskhed.
Til desserten havde anmelderen glædet sig til en Pantelleria Donna Fugata Ben Rye 2001. Restauratøren talte imidlertid varmt for en rød dessertvin fra Verona, mens anmelderen fastholdt sit ønske om Ben Rye, der ifølge vinkortet skulle være noget ganske særligt. Veronaen blev serveret, og den levede helt op til restauratørens anprisning - mørk, gylden, rødlig og med en herlig blomsterbouquet. Imidlertid afslørede etiketten på den anden vin, at det drejede sig om en almindelig, velkendt fransk Muscat. Det beklagede Nico Fureby og mumlede noget om, at der havde været vrøvl med leverandøren. Til gengæld blev dessertvinen faktureret til nul kroner.
Regningen lød på 676 kr. Absolut rimeligt.
God ventilation
Restaurant Fureby er et lille spisehus med 34 pladser, og derfor er der ikke mulighed for at indrette ryger- og ikkerygerafdelinger. Men ventilationen er god, og det voldsomt cigaretsvingende selskab, der slog sig ned ved nabobordet generede ikke.
Betjeningen, som restauratøren selv står for, er kompetent og engageret. Opmærksom uden at være anmassende. Til stede uden at være påtrængende. Venlig uden at være omklamrende. Sådan skal det være.
Restaurant Fureby fortjener at komme ud af Café Lollands skygge.