Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Så meget feder din drik

Har du planer om at drikke dig ned i vægt? Glem det! Spiritus, vin, øl og saft indeholder masser af kalorier. Se listen over de største kaloriebomber.

Julefrokost-sæsonen er over os, og for mange betyder det en øget tørst og et større behov for at drikke.

Og selv om det kan friste nok så meget at skylle silden, andestegen og ris a la manden ned med en kølig øl, en perlende snaps eller et godt glas rødvin, så er det nok vandglasset, man skal holde mest fast om, når tørsten skal slukkes.

I følge ernæringsfysiologen Carina West er vand den allerbedste tørstslukker, og kroppen har brug for ca. 1,5 liter vand hver dag. Og kaloriemæssigt er vand det klogeste valg.

Langt de fleste andre drikke skal vi kun drikke for nydelsens skyld.

Blandt de mest populære drikke findes nemlig nogle af de største kaloriebomber, påpeger hun.

Dækker halvdelen af energibehovet

En Long Island Ice Tea smager godt, men drikker man blot to af slagsen, svarer det til det halve af en voksen persons energibehov på en hel dag. Is-teen indeholder ikke færre end 449 kalorier pr. 100 væske.

Også alkoholiske drikke er en trussel mod den slanke linie.

Det skyldes, at næst efter fedt indeholder alkohol flest kalorier.

Carina Wesy advarer i den svenske avis Ekspressen især om de søde alkohol-holdige drikke. For der er dobbeltportion sukker i, fordi alkoholen i sig selv indeholder mange kalorier samtidig med at de såkaldte alko-pops er sødet.

Der er dog ingen grund til at lade sig skræmme til helt at gå uden om alkohol i julemåneden, understeger hun. Alt med måde, og forskerne mener tilmed, at det er sundt at drikke små mængder alkohol.