Derfor er gulerødder små orange mirakler for din krop

Det er en rigtig god ide at spise et par økologiske gulerødder eller drikke en gulerodssmoothie hver dag, hvis du gerne vil styrke dit tarmmikrobiom, dit immunforsvar, dit syn og meget mere. De farvestrålende rødder udgør hver især små sundhedsbomber, der er ultrarige på næringsstoffer og fibre, men fattige på kalorier. Gulerødders mange sundhedsfordele spænder lige fra at være immunstyrkende, hjerte- og knoglestyrkende, hukommelses- og synsforbedrende til at være potentielt kræftforebyggende.

Hver farve har endda sine særlige fordele. Gulerødder indeholder udover antioxidanter og plantenæringsstoffer som falcarinol, falcarindiol, også det gavnlige stof lycopen, som vi normalt kender fra tomater og vandmelon. De sunde rødder kan stabilisere blodsukkeret, beskytte os, og deres fibre udgør noget nær den optimale næring for tarmbakterier som Bifidobacter og Lactobacillus.

Styrker immunforsvaret

Fordelene ved at spise gulerødder står nærmest i kø. Fibrene fra gulerødder nærer for eksempel det vigtige tarmmikrobiom. Såvel antioxidanterne betacaroten, A-vitamin samt falcarinol styrker ligeledes tarmmikrobiomet, og derigennem også immunforsvaret. De nedbringer desuden graden af inflammation i kroppens væv og virker befordrende for hud og slimhinder.

Gulerødders indhold af antioxidanterne lutein og falcarinol ser også ud til at kunne understøtte en god hukommelse samt yde en vis generel beskyttelse af hjernen. Gulerødder hjælper ligeledes til sundere knogler via deres indhold af kalium, magnesium og K1-vitamin, og røddernes høje indhold af kalium har en god og balancerende effekt på blodtrykket.

Godt for synet

Gulerødder er berømte for deres carotenoider som lutein og zeaxanthin, der blandt andet understøtter synet og beskytter mod aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Gulerødders høje indhold af betacaroten, som kroppen omdanner en lille smule af til A-vitamin, er også helt afgørende for din øjenfunktion og dit nattesyn.

Forskningsresultater har påvist, at A-vitamin er vigtigt i rigtig mange sammenhænge, men meget tyder på, at det har en helt særlig betydning for vores nattesyn. Det skyldes, at A-vitamin indgår som en væsentlig komponent i dannelsen af et af de stoffer – rhodopsin – der hjælper os til at kunne se om natten.

For at kunne se, skal lyset først passere gennem øjets linse og derefter glaslegemet for at trænge igennem flere lag af neurale nethinder, så det til sidst når frem til de to hovedfotoreceptorer bagest, også benævnt stave og tappe. Stavene anvender vi primært til at se om natten, tappene til at se om dagen. A-vitamin er en afgørende komponent i dannelsen af rhodopsin, der udgør selve fotopigmentet i stavene. I stærkt lys spaltes rhodopsin, i svagt lys tilpasser øjet sig, så der dannes mere synspurpur eller rhodopsin i stavene. Rhodopsin hjælper os således med at kunne se om natten. Mangler vi A-vitamin kan rhodopsin ikke dannes, og vi kan udvikle natteblindhed.

Mangel på A-vitamin kan også ofte vise sig som tørre, irriterede og rindende øjne.

Bittert farvel

Danske forskere har tidligere fundet bevis for, at gulerødder med et højt indhold af bitterstofferne falcarinol og falcarindiol, kan forebygge kræft hos rotter. Forventningen har været, at de to bitterstoffer i gulerødder også kan beskytte mod kræft hos mennesker. En befolknings-undersøgelse, foretaget for 25 år siden, viste, at de mennesker, der spiste mange gulerødder, havde en mindre risiko for at udvikle tarmkræft. Nu har forskerne fundet frem til hvorfor. Det viste sig, at det særlige bitterstof falcarinol aktiverer vores immunforsvar og øger antallet af hvide blodlegemer i kroppen. Processen kan på denne måde hjælpe kroppen med at nedkæmpe kræftceller. Falcarinol har kræftforebyggende egenskaber, også hos mennesker.

Falcarinol findes, udover i gulerødder, også i selleri, persille, dild og pastinak, men desværre er de fleste bitterstoffer som blandt andet falcarinol og falcarindiol efterhånden avlet ud af de danske gulerodssorter, fordi vi danskere foretrækker den søde fremfor den bitre smag. Målet fremadrettet er derfor at få dyrket flere grønsager og gulerødder med højere niveauer af bitterstoffer og plantenæringsstoffer. De findes i højere grad i gamle og økologiske sorter, fremfor i nye konventionelle.

Sådan tilbereder du dem bedst

Det er efterhånden veldokumenteret, at spiser du mange økologiske og næringsrige grønsager, så styrker det tarmmikrobiomet og immunforsvaret og indgår på denne måde i forebyggelsen af en række velfærdssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Der er derfor al mulig god grund til at inkludere 600 gram økologiske grønsager, bær og frugt i dine daglige måltider. Det hjælper til større sundhed og modstandskraft, også gulerødderne. For at opnå ovennævnte fordele, skal du helst spise to-tre gulerødder hver dag. En enkelt økologisk gulerod tilfører knap en tredjedel af dit daglige behov for beta-caroten/A-vitamin.

Varier din tilberedning, spis for eksempel en rå gulerod eller gulerodssalat til frokost, det øger dit indtag af falcarinol, hvorimod bagte eller dampede gulerødder, der kombineres med en god ekstra jomfruolivenolie, øger optagelsen af blandt andet beta-caroten. Der kan opnås særdeles gavnlige antiinflammatoriske effekter ved at kombinere en gulerodssmoothie med gurkemeje og ingefær, og så smager det godt.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.