Irmas afløser er åbnet: Er kilometer bedre end sin forgænger
Man kan godt grine ad Alma-hysteriet. Ja, det bør man da gøre. Men ret skal være ret, den første Alma-butik er kilometer bedre end den Irma, der lå på adressen engang.
Vreden, Gudinde! besyng, som greb den københavnske kreative klasse med tilliggende segmenter, da Irma lukkede. Ikke siden tabet af Sønderjylland har der været så mange og så vrede tårer, for der var sorggrupper, demonstrationer og mindestuer, de sociale medier glødede af savn, sorg og desperat afmagt. Man kan undre sig over, at ikke flere faktisk handlede der.
Selv forstod jeg ikke sorgen, for min lokale Irma var ærlig talt ikke noget at skrive hjem endsige i avisen om.
Men hurra. En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage. Alma er åbnet. Irmas afløser.
Den ligger på Frederiksberg på Sylows Allé lige ved biblioteket. Om hjørnet ligger Retten på Frederiksberg og overfor et SATS-fitnesscenter med en Halifax-burgerrestaurant logisk placeret på anden sal. Metrostation og Frederiksberg Centret sikrer stor trafik sammen med tilstedeværelsen af CBS. Forresten ligger den første af den grasserende række af billigrestauranter også her.
Jeg bor meget tæt ved, og da Mette Frederiksen skulle afhøres i Minkkommissionen, kunne jeg høre demonstranternes råb ved morgenkaffen. Denne morgen er der stille. Alma skal åbne klokken otte, jeg er der kl. 7.39 sammen med omkring 20 andre. Hvis det er den kreative klasse, der er her, kan man ikke se det. Men her er en del presse. Og den socialdemokratiske borgmester Vindfeldt, der brød mere end 100 års konservativt vælde, er her også, dog uden kæde. Den konservative opposition har beskyldt ham for at have været for venlig mod Alma. Det griner han ad.
»Jeg er her på vegne af generationer,« råber en gråhåret dame i boomer-alderen pludselig i køen, vistnok henvendt til en DR-journalist. Og det er måske sådan, man kan kende den kreative klasse: Den siger noget uden at være blevet spurgt.
I køen taler man om økologi og verdens dårskab, nærmere betegnet 365-butikkerne. »Der er I jo,« lyder det venskabeligt fra køen, da Irma-mand og Alma-grundlægger Alfred Josefsen lader sit milde åsyn tone frem i døren. Hvis han havde været mere kynisk anlagt, kunne han have repliceret: »Men det var I ikke«. For butikken skal jo leve af, at folk kommer og handler.
Gode varer
Hvad kan man få i Alma? Gode ting, faktisk. Jeg har det med supermarkeder, som Svante havde det med stormagasiner (her er for meget, for her findes alt), men Alma (der maks. må lukke 221 kunder ind ad gangen) er en behagelig butik at være i. Tonen er ægte høflig, hvad man ikke oplever mange steder. De har Fanø-laks (89 kr. for 100 gram skiveskåret), de har brød, der er økologisk og ser godt ud, og de har noget, der ligner den blå kaffe fra Irma. 80 kr. for 400 gram hele bønner. Og den smager som den fra Irma.
Nogle af grøntsagerne ser lidt trætte ud, øv. Og de har røgede hvidløg, der dominerer omgivelserne, men ikke ordentlige hvidløg til madlavning, kun de minuskele og ubrugelige. Her er masser af krydderurter i potter, men her er også et solidt bundt bredbladet persille (28 kr.), tak for det.
Og så har de saucer og eddiker fra Noma, som koster en formue, naturligvis. Og naturvin fra Husted vin, og det kan man jo også få hos Husted, men her er vinafdelingen et hyggeligt hjørne, endda med smagebar. Men min nabo, som er prisbevidst vindrikker, kommer ikke til at handle her, så meget er sikkert.
Vigtigst af alt: Jeg må have en mulepose. Det er det afgørende, thi i den sidder identiteten. Der er mange af dem til salg i forskellige størrelser, og damen foran mig sikrer sig én, skønt hun allerede har en Zetland-model af samme. Da hun går, har hun én over hver skulder, uniformen komplet.
Selv klamrer jeg mig til min mulepose, som gjaldt det livet. Den er god at have, også hvis man skal i Netto.