Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Flere kvinder vil føde naturligt

For få år siden steg antallet af kvinder der valgte at føde ved kejsersnit, men nu er udviklingen vendt.

Kilde: DR

Landets største fødeafdelinger melder, at flere igen vælger at føde naturligt, oplyser DR.

Det kan være nødvendigt med kejsersnit, men i flere år steg antallet af kvinder, der godt kunne føde naturligt. men valgte et kejsersnit, fordi smerterne skræmte.

- Men de sidste år har vi igen set flere kvinder, der meget gerne vil føde naturligt, siger Jens Langhoff- Ross, overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling.

Færre planlagte kejsersnit

Det samme oplever man på flere af landets største fødeafdelinger. .

- Vi kan helt klart se, at færre kvinder ønsker at få et planlagt kejsersnit, siger vicechef på fødeafdelingen på Herlev Hospital, Majbritt Hansen.

Den naturlige fødsel vinder frem Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af kejsersnit de sidste år faldet med cirka 250 om året. Fra 13.718 i 2007 til 13.488 i 2009. Tallene fra i år er ikke kommet endnu, men en rundrining DR Nyheder har lavet viser, at mange fødeafdelinger mærker, at det falder yderligere.

Fordele ved naturlig fødsel

- Det skyldes, at vi har fået oplyst kvinderne om fordelene ved en naturlig fødsel, og de risici der kan være ved et kejsersnit, siger Jens Langhoff-Ross fra Rigshospitalet.

Større risiko ved kejsersnit Børn født med kejsersnit har blandt andet fire gange så stor risiko for at få problemer med at trække vejret selv.

Derfor har Herlev Hospital de sidste år arbejdet målrettet på at skære antallet ned. Alle kvinder der ønsker kejsersnit kommer til en samtale hos en læge og jordemoder, der oplyser dem om risikoen og forsøger at få dem til at prøve at føde naturligt.

- Det er min klare opfattelse, at det er en af hovedårsagerne til, at der er flere kvinder der vælger at føde vaginalt, siger vicechef på fødegangen, Majbritt Hansen.