Lektor: Sprogforstyrrelser kræver ny godkendt diagnose

Otteårige Lærke Kjær Krogh har sprogvanskeligheder, som kræver særlig undervisning. Det er dog svært at få, da der mangler en diagnose, mener dansk lektor.

Artiklens øverste billede
Otteårige Lærke Kjær Krogh er på svampejagt. Privat foto.

Hvis ”jeg vil ikke cykle” bliver til "ette mig vil dytle" hos et femårigt barn, kan det være tegn på "Udviklingsmæssige Sprogforstyrrelser," fortæller Rikke Vang Christensen, ph.d., talepædagog og lektor hos Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Et for mange ukendt begreb på trods af, at problematikken ifølge engelske og amerikanske studier er mere udbredt end eks. autisme.

Forstyrrelserne kommer til udtryk på mange måder og påvirker børnenes forståelse og udtale. Et problem der ofte trækker spor langt ind i voksenlivet, forklarer Rikke Vang Christensen, som forsker i fænomenet. Alligevel er der risiko for, at børnene ikke får den rette hjælp, da det ikke er et alment kendt problem.

Der er masser af ressourcer i de her børn. Deres intelligens er fin, de mangler bare den rigtige støtte.

Trine Kjær Krogh, mor til Lærke med formodet DLD.

”Det er svært, når jeg ikke forstår mange ord,” fortæller hun selv om dansktimerne i første klasse.

 Trine Kjær Krogh er mor til Lærke, og hun har kæmpet for at skaffe specialundervisning til datteren, siden Lærke gik i børnehave.

”Vores bekymring er, at hvis hun ikke får støtte og hjælp, så kan hun ikke følge med sprogligt. Og det går også ud over hendes sociale liv,« fortæller Trine Kjær Krogh og fortsætter:

”Hverken i Lærkes skole eller børnehave har jeg oplevet, at nogen har vidst noget om det. Stort set ingen ved noget om det. Og det oplever jeg også i mit arbejde,” forklarer Trine Kjær Krogh, der selv kender til sprogforstyrrelserne via sit job som lektor i børnesprog og specialpædagogik ved virksomheden SprogIn.

Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, der internationalt bliver kaldt DLD, Developmental Language Disorder, er endnu ikke med som officiel diagnose hos sundhedsorganisationen WHO.

Det er et problem, mener Rikke Vang Christensen, der i sit arbejde som forsker og talepædagog møder mange børn med DLD. Får de ikke den rette hjælp, kan det føre til alt for langsom udvikling og mistrivsel, fortæller hun.

»Børn med disse forstyrrelser har svært ved at tilegne sig, anvende og forstå sprog. De har derfor ikke samme forudsætninger for at indgå i aktiviteter eller at få kammerater som andre børn,« forklarer hun og fortsætter:

»Deres sprogforstyrrelser sætter i det hele taget en masse begrænsninger for at leve et almindeligt børneliv.«

Rikke Vang Christensen håber, at sundhedsorganisationen WHO vil tage DLD med i deres officielle liste over godkendte diagnoser, når den udkommer næste år. Derved vil danske talepædagoger, børnelæger og psykiatere få et fælles begreb at arbejde ud fra.

I England  lavede et forskerhold fra Royal Holloway, University of London sidste år et studie, hvor over 7000 børn i alderen fire til fem år blev testet for DLD. Det viste sig, at syv procent af børnene kunne diagnosticeres. Det tal ligger tæt på resultatet i en lignende undersøgelse fra Iowa i USA.

Der er ikke foretaget danske undersøgelser, men ifølge Rikke Vang Christensen må man antage, at antallet af danske børn med DLD ligger tæt de syv pct. fundet i USA og England.

Det betyder, at der i hver skoleklasse sidder ca. to børn, som ifølge Rikke Vang Christensen har udviklingsmæssige sprogforstyrrelser uden, at lærere og andre fagpersoner nødvendigvis ved det eller ved, hvordan de bedst støtter børnene.

Allerede da Lærke gik i børnehave, kunne Trine Kjær Krogh med afsæt i sit daglige arbejde se, at datteren havde udfordringer.

”Hun havde det herligt, når hun kunne løbe og cykle. Men det gik galt, når hun satte sig ned og skulle lege rollelege. Hun udtrykte sig, så de andre børn synes, hun var irriterende, fordi de ikke kunne forstå hende,” fortæller Trine Kjær Krogh.

Hun havde svært ved at overbevise børnehaven om, at Lærkes sprogforstyrrelser, kræver særlig hjælp. Derfor blev Lærke flyttet til en børnehave, hvor Trine Kjær Krogh følte, at de tog problemet seriøst. Af samme grund blev hendes datter også senere flyttet fra en skole til en anden.

I dag går Lærke på Brønshøj Skole, hvor hun har fået lavet en sprogvurdering hos en talepædagog samt en IQ-test hos en psykolog. Børn med DLD er nemlig normal begavede, men har blot svært ved sprog.

Testene viste, at Lærkes IQ intet fejler, men hun har svært ved at udtrykke sig med ord. Det gør, at børn med sprogforstyrrelser ofte misforstås og opfattes som uopdragne eller mindre kloge end deres jævnaldrende, forklarer Rikke Vang Christensen.

Ifølge hende kan man med pædagogiske værktøjer, der bl.a. fokuserer på ords lyd og betydning gennem billeder, hjælpe børn med DLD, så man minimerer problemerne i voksenlivet.

Trine Kjær Krogh er fortrøstningsfuld i forhold til Lærkes fremtid, nu hvor hun får særlig undervisning. Af hensyn til andre børn håber hun, at der fremover kommer mere fokus på problemet, og begrebet bliver udbredt.

”Lærere og pædagoger skal vide, hvad de kigger efter, før de kan hjælpe,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tænker meget på de børn, som ikke får hjælp. Der er masser af ressourcer i de her børn. Deres intelligens er fin, de mangler bare den rigtige støtte i undervisningen.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.