Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Forskere mener at have aflivet populær myte: Det kan ikke lade sig gøre at være "fed og fit"

Tidligere undersøgelser har peget på, at nogle overvægtige af forskellige årsager ikke får de sædvanlige følgesygdomme.

Det er ikke nok, at man har et normalt blodsukker, blodtryk og kolesterolniveau og generelt virker sund. Hvis man vil sænke sin risiko for hjertekarsygdomme, må og skal de ekstra kilo også af sidebenene.

Sådan lyder en af konklusionerne på et britisk studie fra Imperial College i London og universitetet i Cambridge.

Ifølge forskerne har man op mod 28 pct. større risiko for at udvikle hjertesygdomme som hjertekrampe, forsnævringer af kranspulsåren og blodpropper i hjertet, hvis man har et BMI på 25 eller højere, end hvis man er kategoriseret som normalvægtig, skriver forskerne på Imperial Colleges hjemmeside.

Blodpropperne opstår, når de store arterier omkring hjertet bliver forsnævret af fedt eller kalk eller helt stoppet til.

Hvis en patient er overvægtig eller fed, bør fagpersonalet så vidt som muligt hjælpe dem med at tabe sig, uanset andre faktorer
Camille Lassale

Forskerne mener nu endegyldigt at have gjort op med myten om, at man kan være "fed og fit".

»Det betyder, at hvis en patient er overvægtig eller fed, bør fagpersonalet så vidt som muligt hjælpe dem med at tabe sig, uanset andre faktorer. Selv om deres blodtryk, blodsukker og kolesteroltal er normalt, er overvægt stadig en risikofaktor i sig selv,« siger studiets hovedforfatter Camille Lassale.

Tidligere undersøgelser har peget på, at nogle overvægtige personer af forskellige årsager ikke får de sædvanlige følgesygdomme, der hører med overvægt, som f.eks. forhøjet blodtryk eller diabetes. Det har ført til, at man har klassificeret dem som sunde på trods af de ekstra kilo.

Men andre undersøgelser har peget på, at der stadig er risici forbundet med den ekstra vægt. Eksempelvis viste en stor dansk undersøgelse fra KU i 2012, at risikoen for alvorlige hjertekarsygdomme fulgte vægten med op.

Det fik professor Børge Nordestgaard, som var med til at lave undersøgelsen, til at konkludere, at folk ganske enkelt burde »dyrke motion eller spise mindre«, hvis de ville minimere risikoen for hjertesygdomme.

Det er den konklusion, den britiske undersøgelse - som er en af de største af sin slags nogensinde foretaget - nu har bekræftet.

Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal og er blevet til på baggrund af 7.637 mennesker samt en kontrolgruppe på over 10.000 andre. Studiets data er blevet indsamlet i løbet af mere end 12 år.

De undersøgte personer er blevet inddelt efter deres BMI (body mass index), som er en persons vægt set i relation til personens højde. Hos helt almindelige, voksne mennesker, som ikke har voldsom muskelmasse, ses BMI som en god indikator for, hvornår man har en sund vægt.

følge WHO's inddeling er man normalvægtig, hvis ens BMI (body mass index) ligger på mellem 18,5 og 25. Folk med et BMI på mellem 25 og 30 er overvægtige, mens folk med et BMI på over 30 har decideret fedme eller svær overvægt.

Der findes mange sider på internettet, hvor man kan få beregnet sit BMI, men man kan også selv regne det ud ved at dele ens vægt i kilo med kvadratet af ens højde i meter.

En mand på 1,8 meter og en vægt på 75 kilo har eksempelvis et BMI på 23,1 (75 / (1,8 x 1,8) og dermed har en normal vægt, mens en kvinde på 1,65 meter og en vægt på 75 kilo har et BMI på 27,5 (75 / (1,65 x 1,65) og dermed er overvægtig.

Undersøgelser, bl.a. fra Kora, har tidligere vist, at sundhedsomkostningerne for samfundet stiger, jo højere befolkningens BMI er.