Ny forskning: Sukkersyge øger risikoen for kræft
Type 1-diabetes kan føre til visse former for kræft, viser et internationalt studie. Det er særligt kræft i leveren og bugspytkirtlen, der rammer personer med sukkersyge.
Kræft i bl.a. leveren, livmoderen, nyrerne og bugspytkirtlen rammer oftere folk, der har sukkersygen type 1-diabetes.
Det er konklusionen på et internationalt forskningsprojekt, hvor man kan undersøgt 9.149 personer fra Danmark, Sverige, Finland, Skotland og Australien, der både har kræft og type 1 diabetes.
I dag lider ca. 35.000 danskere af type 1-diabetes, hvilket er ca. hver tiende dansker med sukkersyge.
Studiet peger på, at det særligt er visse typer kræft, der er overrepræsenteret hos person med sukkersygetypen.
»Der er kun få procents overhyppighed af kræft hos type 1-diabetikere sammenlignet med resten af befolkningen, men kigger man på kræfttyper, ser vi en øget forekomst af kræft i leveren og bugspytkirtlen, hvor der er op mod fordoblet risiko,« siger seniorforsker Bendix Carstensen fra Steno Diabetes Center, der har stået bag den sammenfattende analyse af data.
Han fortæller samtidig, at studiet viste en mindre forekomst af prostatakræft og brystkræft hos personerne med type 1-diabetes.
Forskerne har dog svært ved at pege på, hvorfor lige præcis type 1-diabetikere hyppigere får kræft, men at det kan skyldes, at kræften bliver opdaget i forbindelse med, man får konstateret diabetes. Det er dog en kendsgerning, at sukkersyge svækker immunforsvaret, så man bliver mindremodstandsdygtig over for sygdomsangreb.
Bendix Carstensen understeger dog, at studiet ikke peger på, at type 1-diabetes patienters indtag af insulin skulle være kræftfremkaldende.
»Hvis der var en kobling mellem insulin og kræft, burde overhyppigheden af kræft vokse, jo flere år man har haft type 1 diabetes. Vi ser det modsatte, og det taler imod, at der skulle være en sammenhæng,« fortæller Bendix Carstensen.
Omkring 320.000 danskere lider af sukkersyge, hvoraf over otte af ti er ramt af type 2-diabetes, som i daglig tale går under "gammelmandssukkersyge". Det er fortsat et mysterium, hvorfor folk udvikler diabetes 1, mens det ofte er usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner, der resulterer i diabetes 2.