På vej mod et mere sundt kropsideal?

Der er åbenbart stor vilje til at sikre modebranchens modeller bedre trivsel og større sundhed. I hvert fald står modevirksomheder, fotografer og chefredaktører nærmest i kø for at skrive under på Modebranchens Etiske Charter, som blev udformet for tre uger siden.

Flere end 320 virksomheder og enkeltpersoner i den danske modebranche har allerede skrevet under, og det glæder Eva Kruse, adm. direktør i Danish Fashion Institute.

”Den enorme opbakning til det etiske charter taler sit tydelige sprog; den danske branche er sig sit ansvar bevidst og klar til at tage et kollektivt skridt imod, at modeller skal have det bedre, og at kropsidealet skal være sundt og ikke sygeligt,”siger hun.

Men tidligere model og forfatter til bogen ”Flæsk” Vanessa Joy Hobbs vil gerne vente med de store skåltaler, til hun ser, hvordan charteret bliver brugt i dagligdagen.

”Da jeg startede som model som 14-årig lå der også et etisk charter, men det vidste jeg ikke noget om dengang,” siger hun.

Vanessa Joy Hobbs var 16 år, da hun mærkede, at der var noget helt galt. Hun var ved at blive sindssyg! Udadtil virkede det, som om hun havde styr på det meste. Hun havde sin modelkarriere kørende ved siden af sin skole, og hun havde netop fået stor ros under modeugen, hvor hun havde haft virkelig travlt.

”Vanessa, du gik fantastisk godt,” havde chefen rost hende. Men indeni var der kaos. Hun var begyndt at indse, at hun nok havde en spiseforstyrrelse og behøvede hjælp. Og det var forvirrende, at jo dårligere hun fik det, des større ros fik hun.

”Der var ingen på modelbureauet, der nævnte, at jeg var blevet meget tynd. Og jeg vejede kun 52 kg trods mine 180 cm,” siger hun.

Vanessa bad om orlov fra modeljobbet og bad sin mor om hjælp. Og fik siden stor ros fra bureauet, fordi hun havde handlet så ansvarsfuldt og voksent.

”Jeg mener ikke, at det var modebranchen, der gjorde mig syg, men jeg mener, at man godt kunne have reageret på min sygdom. Det er jo egentlig langt ude, at man havde øje for, hvordan min catwalk var, men ikke øje for, hvordan jeg havde det,” siger hun.

Som Vanessa Joy Hobbs ser det, så er vægt og kropsidealer blot en del af problemet. Et andet og lige så stort problem er, at man lader børn arbejde på en voksen arbejdsplads.

”Jeg var slet ikke rustet til den voksenverden, jeg blev en del af. Det er en hård verden, hvor man hele tiden bliver målt og vejet i bogstaveligste forstand. Og man kan nemt få et psykisk knæk, hvis der i en periode ikke er efterspørgsel efter én. Jeg synes, at man i det hele taget skal være mere obs på, om de unge trives, både fysisk og psykisk. Og det håber jeg naturligvis, at det nye charter kan medvirke til.”

Vanessa Joy Hobbs har skrevet en kronik om emnet. Den kan du se her.

En af de redaktører, som har underskrevet det etiske charter, er chefredaktør Tina Nikolaisen fra Alt for Damerne.

”Reelt får det ingen betydning for os, fordi vi hele tiden har fulgt de retningslinjer, som nu er skitseret i det etiske charter. Vi har kun modeller i vores blad som har god og sund udstråling. Vores målgruppe er kvinder i alderen 30-50 år og de skal selvfølgelig kunne spejle sig selv i f. eks den kvinde som er på forsiden. Men vi bakker selvfølgelig 100% op om tiltaget og håber, at det kan få hele branchen til at tænke sig om,” siger hun.

Tina Nikolaisen har været en aktiv debattør på de sociale medier omkring brugen af de anoreksilignende modeller.

”Jeg bliver forarget og trist, når jeg for eksempel ser den franske designer Isabel Marant lægge et billede ud, som viser hendes nye kollektion til efteråret på en pige, som er sygt tynd. Min datter på 14 år følger også Isabel Marant på Instagram, og jeg synes det er et helt forkert signal at sende til både unge piger, men så sandelig også til kernelæseren af ALT for damerne, som slet ikke kan identificere sig med kvinder der ser sådan ud.”

Chefredaktøren er overbevist om, at medierne har et ansvar og kan være med til at ændre et forskruet kvindeideal.

”I Frankrig overvejer de at indføre en lov, som gør det forbudt at bruge sygeligt tynde modeller. Det er måske at tage det til yderligheder, men der er ingen tvivl om, at vi i den samlede branche for mode og magasiner kan gøre en markant forskel, hvis vi bruger vores sunde fornuft. Det kan man jo gøre ved at turde afbryde en fotoskydning hvor der er dyrt betalt fotograf, model og makeup-artist til stede og sige stop, hvis det er tydeligt at modellen er for tynd eller hvis hun nægter at noget så fundamentalt som at spise. Og selv om det nok kommer til at tage tid, så tror jeg at det etiske charter er et godt skridt på vejen.”

Så sent som i februar i år var der en shitstorm på de sociale medier omkring en meget tynd model, som modemagasinet Cover havde valgt til en modereportage. Den stakkels unge pige måtte se sig selv hængt ud med bemærkninger som ”hvor ækelt, jeg væmmes, ulækkert”. Dengang opfordrede formand for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Anne Minor Christensen, politikerne til at lave regler på området og truede med at afbryde det samarbejde foreningen havde med modebranchen. I dag siger hun:

”Vi er meget glade for at opleve, at modebranchen har vist sig parat til at ”sætte hånden på kogepladen” for at ændre på modellernes forhold og tage ansvar for det skønhedsideal, som branchen fremstiller. Vi tror på, at charteret kan gøre en forskel bl.a. gennem det obligatoriske sundhedstjek af modeller, som vi mener er den helt rigtige løsning, frem for en BMI-måling, der jo ikke kan bruges som målestok for fysisk og mental sundhed.”