Bedstemor på langdistance

Gerda Østeraa og Lizzie Neergaard udveksler historier om børnebørn, og erfaringer fra turene udlandet diskuteres lystigt.

De to bedstemødre er begge frivillige ved Klostercaféen i Aarhus, hvor de hver onsdag langer mad over disken. Lige nu er serveringerne overstået, og de har taget en pause for at fortælle om livet med børn i det store udland.

Verden er globaliseret, og flere vælger at være udstationeret langt fra danske himmelstrøg. Nogle er af sted i få år, mens andre bliver permanent i udlandet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik valgte 172.000 danskere at flytte til udlandet i perioden 1990-2012. Og det stiller krav til bedsteforældrene, der skal rejse langt for at holde kontakten med børn og børnebørn.

God kommunikation

Mens de taler, tikker der en sms ind på Lizzie Neergaards telefon via viber – en app, der gør det muligt at sende sms’er, ringe og sende foto- og videobeskeder til hele verden. Det er den ene datter i Shanghai, der lige skal høre, hvordan det står til i Aarhus.

Lizzie Neergaard har to døtre, der begge har bosat sig i Shanghai knap 11 timers rejse fra Danmark.

»Min ældste datter arbejder på generalkonsulatet i Shanghai, og min anden datter er webdesigner og bor ligeledes i Shanghai, og hun har også et barn,« fortæller Lizzie Neergaard.

Afstanden til børnene gør, at de sjældent ser hinanden personligt. Til gengæld har de masser af kontakt via elektroniske medier.

»Vi bruger Skype og viber. Der kan vi tale sammen og se hinanden, og vi har kontakt næsten dagligt,« siger Lizzie Neergaard.

Samme billede går igen for Gerda Østeraa. Hun bruger udelukkende Skype, når hun skal snakke med sin datter, svigersøn og barnebarn, der bor i San Francisco.

»Vi snakker sammen hver lørdag og søndag, og nogle gange også i løbet af ugen, hvis jeg savner at høre deres stemmer,« siger Gerda Østeraa.

De to bedstemødre oplever, at de får et tættere forhold til børnene, fordi de taler så ofte sammen.

»Faktisk hører vi tit fra vores venner, at vi har mere kontakt med vores børn, end de har,« lyder det samstemmende fra Gerda Østeraa og Lizzie Neergaard.

Årligt besøg

Udover kontakten via Skype ser Lizzie Neergaard og Gerda Østeraa også børn og børnebørn mindst en gang om året.

Lizzie Neergaards børn kommer gerne hjem en gang om året for at besøge Danmark, mens hun selv rejser den anden vej en gang årligt.

»Sidste år var jeg der til jul, og det var helt klassisk med farseret kalkun, flæskesteg, ris a la mande og alt det andet, der hører til,« fortæller Lizzie Neergaard.

Hun understreger, at når man er langt fra Danmark, bliver højtiderne mere specielle, og der er ingen begrænsninger på traditionerne. Der skal faktisk helst være mere af alt, så virker afsavnet mindre.

Intenst samvær

Når Lizzie Neergaard rejser til Kina, så er det typisk for en måned ad gangen, og hun når at komme helt tæt på familien, når hun bor hos dem hele måneden. Ganske vist arbejder børnene, og barnebarnet går i skole, men fritiden har de sammen. Den måde at være sammen på er også helt anderledes, end den virkelighed hendes venner og bekendte oplever herhjemme. Når børnene bor tæt på, ser man hinanden fra tid til anden, men det er på ingen måde lige så intenst som at gå op og ned af hinanden i en måned ad gangen.

»Når jeg er i San Francisco, køber jeg et seniorkort til alle busser og ser hele byen. Jeg tror, at jeg kender byen bedre end min datter,« siger Gerda Østeraa.

Hun er også typisk af sted i en måneds tid, når hun besøger datteren og barnebarnet i San Francisco. Hun har netop været af sted i hele september, og hun nyder turene.

»Det betyder meget for min datter, at jeg selv kan komme over og besøge dem. Jeg er glad for, at jeg fik min datter tidligt, så jeg stadig er selvhjulpen og still going strong,« siger Gerda Østeraa.

Har kvittet flyskrækken

Hendes datter er gift med Christopher, som er amerikaner, og de har boet i San Francisco siden 1993, men det er først siden 2000, at Gerda Østeraa er begyndt at tage af sted til San Francisco.

»Jeg har været frygtelig bange for at flyve, og min mand tog tidligere af sted uden mig. Men til sidst lovede jeg ham, at jeg ville tage med,« siger Gerda Østeraa.

Desværre døde Gerda Østeraas mand, inden rejsen blev til virkelighed, men Gerda Østeraa holdte sit løfte. Hun gik på tryghedskursus i Kastrup Lufthavn i tre dage for at bekæmpe sin flytskræk, og siden har hun rejst til San Francisco syv gange for at se familien.