Kvindecykling i medvind

Lort i klampen er noget af det værste. Der var engang, hvor jeg måtte skrabe hundelorten ud med en pind,« griner Maria Bornak, mens resten af holdet vrænger ansigt og griner med. Enkelte tjekker lige deres cykelsko en ekstra gang.

Det er onsdag eftermiddag på den yderste kant af København og lige ved siden af Hillerødmotorvejen. Kvindeafdelingen Seje Sild Cykler under Brønshøj-klubben ABC Cykling er samlet til en træningstur, selv om den første officielle træning først finder sted den første weekend i april.Kvinderne i de lyserøde trikoter er del af en lille, men voksende skare af kvindelige medlemmer i de danske cykelklubber.

Hos Danmarks Cykle Union (DCU) ser Brian Samuelsson nemlig en svag tendens til, at flere kvinder hopper op på den tohjulede.

»Der er en generel positiv udvikling i cykelsporten. Over de senere år har der været et voldsomt boom i antallet af medlemmer, men det er kendetegnende for antallet af kvinder, at det er status quo. Dog ser vi en lille tendens til, at flere kvinder begynder at melde sig ind. Jeg ser flere kvinder, som kører i grupper eller med deres ægtefæller,« forklarer Brian Samuelsson.

For meget arrogance

For kvinderne, der mødes foran den nedlagte restaurant Mosehuset på hjørnet af Utterslev Mose og motorvejen, er særligt fællesskab og rum til det sociale vigtigt for deres glæde ved at cykle.

Betina Clemmensen har tidligere kørt sammen med mænd, men har nu kørt med de seje sild i et år og føler sig meget bedre tilpas på kvindeholdet.

»Der var lidt for meget arrogance hos mændene. Groft sagt handlede det om at sætte hinanden. Der var ikke så meget socialt. Her er der mere hygge og fællesskab, selv om træningen stadig er god. Fællesskabet er vigtigt, hvis man er helt ny,« fortæller Betina Clemmensen.

Brian Samuelsson er klar over de udfordringer, kvindecyklingen står overfor, og han er opmærksom på kvindernes fokus på fællesskab.

»I mange klubber er man fokuseret på at træne mænd og kvinder sammen, og det fungerer sikkert fint nogle steder, men jeg mener, at man også skal lave nogle kvindehold. Kvinder har nogle andre sociale behov. De vil måske gerne lige sludre lidt, inden de cykler af sted, mens mænd bare skal op på cyklen og ud ad døren. Man ser, hvor populære kvindeløb som Alt for damerne-løbet er inden for atletikken. Det sociale skal fylde en del, og der skal ikke være så meget konkurrence,« siger Brian Samuelsson.

Følg med mændene

Ved motorvejen kommer flere medlemmer rullende og slutter sig til flokken og giver deres syn på kvindecykling, mens mosens gæs skræpper op og bakser sig på vingerne.

»I kvindeklubber er det rart at cykle med nogen, der tager sig af en og fortæller, hvordan man gør, så man ikke bliver sat efter 100 meter,« siger den ældste i gruppen, 55-årige Benthe Rasmussen.

Benthe Rasmussen og de andres træner, Laila Hünersen, fortæller, at hun oplever, at der de sidste tre til fire år er kommet mange nye medlemmer i klubben, der nu tæller omkring 80 medlemmer.

»Kvinderne skal bare prøve det. Nogle starter alene, men de skal bare springe ud i det og være med. Nogle skal måske bruge et par uger, før de kan være helt med, men det er der plads til,« siger Laila Hünersen, mens hun læner sig ind over cykelstyret.

Hun bliver suppleret af Merete Andersen, der mener, at der skal vises lidt mere hensyn til pigerne.

»I andre klubber kan det måske godt blive, at man bare lidt passer sig selv. Her er trænerne gode til at fortælle, hvordan man skal ligge på hjul og sådan. Andre steder er det bare op i fart og følge med mændene,« siger Merete Andersen.

Brian Samuelsson påpeger, at cykelsporten har været mandsdomineret i mange år – i halve århundreder, som han siger.

Og det kan være én af de sten på cykelstien mod flere kvinder i sporten, men det handler ifølge ham i lige så høj grad om at afmystificere og vise sporten frem som noget, man ikke skal være nervøs for.

»Jeg er ansat til at gøre klubberne og unionen mere attraktive for motionsryttere, og jeg kigger meget på at lokke kvinder til. Hvis koden knækkes, tror jeg, kvinder er meget bedre til at tage hinanden med. De er ikke så fordomsfulde i forhold til udstyr og form. Kvinderne vil måske nok bare prøve at køre på cykel, mens mænd skal være i form og have det rette udstyr. Jeg tror, vi får lettere adgang til kvinderne, hvis vi får skruet nogle koncepter sammen i klubberne,« siger Brian Samuelsson.

Attraktive tilbud

I Vedbæk i Nordsjælland havde Carina Mosbæk – indtil den i december udbrændte – stor succes med sin cykelbutik Une Une, der kun henvendte sig til kvinder. Hun arrangerede også events og løb målrettet kvindelige ryttere.

»Jeg havde stor succes med mine events. De var fuldt bookede hver gang,« siger Carina Mosbæk.

Hendes koncept var så stor en succes, at DCU kontaktede hende og sidste år arrangerede en serie løb kun for kvinder kaldet Une Une Cup.

»Man kom til mig, fordi man gerne ville bredden lidt mere. Nogle gange var 40 pct. af dem, der stillede op motionister, men alle deltog på lige fod. Det, jeg skabte, var en efterspurgt vare,« siger Carina Mosbæk.

Desværre har en ny Une Une Cup lange udsigter. Det har været en hård periode efter branden i butikken, og Carina Mosbæk skal først finde sine ben.

DCU har dog ifølge Brian Samuelsson tænkt sig at træde igennem og skabe flere tilbud, der henvender sig specifikt til kvinder.

»Vi vil sammen med de lokale klubber lave attraktive tilbud, events og løb til kvinder. Vi vil gøre det sammen med de klubber, der er parate. Det er ikke, fordi alle skal have kvindehold. Det skal være klubber med kvinder, der kunne tænke sig at starte disse hold op. Dem vil vi gerne støtte. Det kunne være i form af introforløb,« siger Brian Samuelsson.

Dårlig skiltning

Brian Samuelsson vil ikke gå med på præmissen om, at kvinderne er blevet negligeret og sat for foden af bjerget, men han erkender, at unionen måske har fokuseret for meget på elitearbejdet.

»Vi har været fokuseret på elitearbejde, men vi er ved at favne bredere og lave initiativer over for motionsryttere. Vi vil også favne motionsområdet. Vi har 30.000 medlemmer, men vi opererer med tal, der siger, at 300.000 en gang hver uge klæder om og kører på cykel for motionens skyld. Dem vil vi gerne møde i de behov, de har, og sammensætte nogle attraktive tilbud,« siger projektlederen,.

Han anerkender, at DCU og klubberne ikke har været dygtige nok til at skilte med, at cykelsporten er for alle.

»Jeg må sige, at der er en barriere – faktisk både i forhold til kvinder og mænd – i form af en bekymring for, om man kan følge med. Vi er ikke så dygtige til at være så imødekommende, som jeg gerne vil være. Det står ikke med lysende bogstaver på klubbernes hjemmesider, at der er plads til alle. Det skal vi være bedre til at italesætte,« siger han.

Seje Sild Cyklers succes kan i høj grad tilskrives, at holdet er for alle – både tidligere professionelle, nuværende licensryttere og helt nye motionister. Faktisk fungerer konceptet så godt, at moderklubben ABC har startet en motionsafdeling bygget på Seje Sild Cyklers idé om teknik før fart.

»Faktisk får vi også forespørgsler fra mænd, der gerne vil være med, men vi siger nej,« smiler Laila Hünersen, inden hun sætter gang i cyklen med et let tråd.