Flere kvinder overlever brystkræft

Otte af 10 kvinder med brystkræft lever i dag fem år efter, at diagnosen er stillet. For 30 år siden overlevede kun seks af 10 i mere end fem år efter en brystkræftdiagnose. Ingen anden kræftsygdom har oplevet samme fremgang i overlevelsen.

Tallene stammer fra det tværfaglige samarbejde Dansk Bryst Cancer Gruppe, der blev stiftet i 1978 og består af bl.a. onkologer, radiologer, genetikere og forskere. Gruppen har siden arbejdet for, at alle danske brystkræftpatienter tilbydes den samme behandling, uanset hvor i landet de bor, samt at indsamle og formidle ny viden.

Effektive behandlinger

Generalsekretær i gruppen, professor og overlæge på Rigshospitalet dr. med Henning Mouridsen forklarer, at en af årsagerne til den bedre overlevelse er nye og mere effektive behandlinger efter operation.

»Vi er hurtige til at introducere nye medicinske behandlinger herhjemme. Dels fordi vi har gode internationale kontakter og deltager i mange undersøgelser. Og dels fordi vi som gruppe står stærkere end en enkelt læge på en afdeling og derfor kan lægge pres på myndighederne for at tilbyde en ny behandling,« siger han.

Det gælder f.eks. behandling med de såkaldte aromatasehæmmere, der forhindrer, at kvindens krop danner østrogen, og den biologiske behandling med stoffet herceptin. Begge behandlinger blev for få år siden tilbudt alle nye brystkræftpatienter, som kunne have gavn af disse behandlinger, og Danmark var et af de første lande i verden, hvor dette skete på landsplan.

Riskoen for tilbagefald
1.300 danske brystkræftpatienter indgår netop nu i endnu et stort internationalt forskningsprojekt, hvor man søger at mindske risikoen for tilbagefald af sygdommen med en ny type antiøstrogen behandling. Også en ny form for kemoterapi har de danske brystlæger været hurtige til at introducere.

I de senere år har andre kræftområder som f.eks. lungekræft og tyk- og endetarmskræft ladet sig inspirere af Dansk Bryst Cancer Gruppe til et lignende samarbejde på tværs af faggrupper, hvilket regeringens Kræftplan II fra 2005 også lægger op til. Nye tal viser, at en øget national indsats inden for endetarmskræft har forbedret overlevelsen med mellem 10 og 20 pct. i løbet af de seneste 15 år.

Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse overlæge Hans Storm er ikke i tvivl om, at en del af forbedringerne inden for brystkræftbehandlingen må tilskrives den måde, som området er organiseret på.

»Dels har man kunnet endevende og justere det hele, så man er enige om, hvad der er den bedst mulige behandling, dels har man været dygtige til at samarbejde internationalt og formidle ny viden,« siger han og peger på, at det netop er den model, man forsøger at indføre med kræftpakkerne.

En anden væsentlig årsag til, at flere kvinder overlever længere efter en brystkræftdiagnose, er, at diagnosen bliver stillet tidligere i dag. Og Henning Mouridsen forventer, at endnu flere vil overleve deres brystkræftsygdom, når mammografiscreeningerne bliver et landsdækkende tilbud til alle danske kvinder mellem 50 og 70 år i løbet af i år eller senest næste år.

Tidligere diagnose
»Den megen diskussion om screening har betydet, at den almindelige bevidsthed om brystkræft er blevet større, og det betyder, at flere får stillet diagnosen lidt tidligere, så knuden er mindre og spredningen til armhulen sjældnere. Men det kan blive meget bedre, når screeningen bliver landsdækkende,« siger han og henviser til, at nogle undersøgelser tyder på, at det svenske forspring i overlevelse på brystkræftområdet udelukkende skyldes screening.

Også formanden for De Brystkræftoperede Helle Viola Haugaard håber, at fremtiden vil bringe tidligere og mere præcise diagnoser.

»Vi er meget taknemmelige for det arbejde, som Dansk Bryst Cancer Gruppe gør. Men vores ønske til fremtiden er dels en tidlig og præcis diagnose, dels en mere skånsom, effektiv og individuelt tilpasset behandling. Samtidig er vi også afhængige af dygtige kirurger,« siger hun og opfordrer til, at der kun foretages kirurgiske indgreb på afdelinger, hvor patientgrundlaget er tilstrækkeligt til at opnå den fornødne ekspertise.

Om man nogensinde når 100 pct. overlevelse, vil Henning Mouridsen dog sætte spørgsmålstegn ved.

»Nogle sygdomsforløb er så snigende og uden symptomer, at det vil være for sent at behandle, når først diagnosen er stillet, men vi kan uden tvivl komme længere, end vi er i dag,« forudser han og tilføjer, at allerede om få år, når de nye behandlingsmetoder kan ses i statistikkerne, vil overlevelsesraterne formentlig være endnu bedre.