Du kan ikke indhente dit søvnunderskud

Fuld kraft frem i hverdagen og så på langs i weekenden. Hvis du kan nikke genkendende til det, er du måske i gang med at nedbryde din arbejdsevne og dit helbred.

Et amerikansk forskningsprojekt, der netop er offentliggort i magasinet Science Translational Medicine viser nemlig, at det ikke er så lige til at restituere sig efter længere perioder med søvnunderskud.

Flere undersøgelser på vej

Det er slet ikke nok at sove til midt på formiddagen i weekenderne, konkluderer forskerne fra Brigham and Women’s Hospital in Boston. Du kan læse mere om undersøgelsen hos Science Translational Medicine.

Samtidig gør forskerne selv opmærksom på, at undersøgelsen kun har omfattet forholdsvis få deltagere, så det er nødvendigt med opfølgende undersøgelser for at få bekræftet resultaterne.

Men forskerne konkluderer foreløbig, at længerevarende søvnunderskud i høj grad nedsætter et menneske ydeevne, når det drejer sig om opgaver, der kræver, at man er fokuseret. I andre arbejdssituationer kan det være direkte farligt, ligesom det kan gå ud over helbredet. Efter 24 timer uden søvn kan en persons arbejdsevne være nedsat i samme grad, som hvis personen havde være beruset.

Det er især personer med skifteholdsarbejde eller meget lange vagter, der kan opbygge et søvnunderskud. Undersøgelsen nævner sygehuspersonale, langturschauffører og redningsmandskab som nogle af de udsatte grupper.

Ni forsøgspersoner

Forsøget i Boston havde deltagelse af ni yngre, men voksne personer, der over en periode på tre uger blev holdt vågne i 33 timer efterfulgt at 10 timers søvn. Det svarer nogenlunde til, at en person sover 5,6 timer på et døgn. Efter de tre uger havde de opbygget et permanent søvnunderskud. Inden testperioden havde testpersonerne haft fem dage til afslapning.

En kontrolgruppe bestående af andre otte personer uden søvnunderskud skulle i perioden udføre de samme opgaver for sammenligningens skyld. Forskerne undersøgte bl.a., i hvilket omfang testpersonerne var opmærksomme, ligesom deres reaktionstider blev sammenlignet.

Undersøgelsen viser bl.a., at der egentlig ikke er forskel på de to gruppers ydeevne, når de lige efter at have sovet blev bedt om at løse en opgave. Derfor vurderer forskerne, at en søvnperiode godt kan give en kortvarig forbedring af ydeevnen.

Nattetimerne er hårde

Men når opgaverne blev stillet senere på dagen, blev forskellene mere markante, ligesom ydeevnen var dårligere i den tredje end i den første uge. Således var de målte reaktionstider vokset til det tredobbelte i den sidste uge.

Samtidig registrerede forskerne, at personernes ydeevne var lavere i nattetimerne. Det kan måske skyldes folks naturlige sove/være vågen-rytme. Vores ønske om at være vågen i de lyse timer er i en eller anden grad med til at skjule et søvnunderskud. Derimod slår det mere tydeligt igennem i nattetimerne.

Behov for oplysning

På baggrund af resultaterne foreslår forskerne, at offentlige sundhedskampagner skal sætte fokus på betydningen af længerevarende søvnunderskud.

Andre undersøgelser har vist, at op mod hver tredje amerikaner sover mindre end seks timer i døgnet.

Undersøgelsen på hospitalet i Boston blev gennemført under ledelse af Daniel Cohen, neurolog ved Harvard Medicine School.

Der kommer en regning

Professor og søvnforsker ved University of Pennsylvania, David Dinges, siger til undersøgelsen.

"Den viser, at det er meget svært at snyde, når det gælder søvn. Man kan godt prøve, men der kommer en regning på et eller andet senere tidspunkt, og det tager åbenbart længere tid at udligne et søvnunderskud, end vi hidtil har troet."

Så måske skal du bare gå i seng!

Læs også: Dræb trætheden med en ny livsstil