Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

De syv værste myter om tandpleje

Du har arvet dine svage tænder fra en forælder. Man bør børste tænder efter måltider. Skrub hårdt på tænderne med børsten. Sludder og vrøvl. Læs myterne om tandpleje.

Alverdens myter om tandhygiejnen giver ikke bare grimme tænder men også travlhed hos tandlægerne. Den tyske avis Bild har spurgt tandlægerne om de mest udbredte myter.

Tandbørstning efter maden

Børster du tænder lige efter, at du har indtaget syreholdig mad eller drikke, risikerer du at skade bisserne, fordi du ridser emaljen, som er midlertidigt påvirket af syren.

Det er bedre at drikke et glas vand og vente en time, inden du børster tænder.

Mælketænder behøver ikke børstes grundigt

Det er overordentlig vigtigt, at også barnet mælketænder plejes grundigt. Mange har den opfattelse, at mælketænderne alligevel udskiftes med blivende tænder. Men faktisk kan mangelfuld pleje af mælketænder føre til, at de blivende tænder tager skade. Desuden slipper barnet for smerter, og barnet kan bedre tygge og fordøje maden med sunde mælketænder, og dets evne til at tale udvikles bedre med sunde mælketænder.

Dårlige tænder går i arv

Det er en myte, at svage tænder nedarves fra forældrene. Enhver er selv ansvarlig for sine tænder, og generne bestemmer meget sjældent tænders tilstand. En manglende modstandsdygtighed over for karies kan være arvelig, men selv de stærkeste tænder overlever ikke dårlig tandpleje.

Fluor i tandpasta er ikke vigtigt

Nogen tror, at det er er ligegyldigt, om man vælger tandpastaer med fluor. Det er imidlertid en myte, for fluor medvirker til holde tandemaljen hård og forhindrer, at bakterierne kan leve i munden. Desuden forsyner fluor tænderne med mineraler og beskytter tænderne i mod angreb fra karies.

Skrub hårdt på tænderne med børsten

Mange tror, at jo hårdere man børster, jo bedre. Men faktisk forholder det sig lige omvendt, for når man presser meget hårdt på tænderne med børsten, risikerer man at skade såvel tandemaljen som tandkødet. Når man børster hårdt på tandkødet, åbner man for tandhalsene og giver dermed adgang for bakterier og så er det kun et spørgsmål om tid, før man får huller i tænderne ved grænsen mellem tand og tandhals.

I stedet bør man med et let tryk børste tænderne i små roterende bevægelser på såvel tandkød som tand.

Tyggegummi kan erstatte tandbørstning

Ganske vist er sukkerfrit tyggegumme et udmærket supplement til tandbørstning, fordi gummiet fremmer mundens produktion af spyt, som hæmmer bakterievækst og styrker emaljens modstandsdygtighed. Men tyggegummi erstatter ikke tandbørstningen, for tænderne skal renses for madrester og bakterier og tandkødet skal børstes for at holde sig sundt.

Blege-tandpasta er uskadeligt

Såkaldt blege-tandpasta, eller ”whitening-toothpaste” indeholder ofte et kraftigt slibemiddel, og hvis tænderne er direkte snavsede, kan det måske rense overfladen. Til gengæld beskadiger det overfladen - emaljen, så den endnu lettere misfarves.

Din gamle tandbørste er bedst

Mange tror, at en ældgammel og slidt tandbørste er som guld i mund for din tandhygiejne. Statistisk set udskifter vi kun tandbørsten 1,6 gange årligt. Andre tror, at tandbørster skal skiftes månedligt. Ingen af delene passer. En tandbørste bør skiftes hver tredje måned, for først efter 12 uger begynder en tandbørstes effektivitet af forringes. Under alle omstændigheder er det en god idé at skifte børsten, efter at man har haft forkølelsessår eller influenza.