Medicin letter på humørsvingningerne
Danske kvinder tager nu brodden af den sygeligt hysteriske kælling med let til tårer ved at spise antidepressiv medicin i dagene op til deres menstruation.
Danske kvinder bruger i dag lykkepiller mod mentale menstruationssmerter.
Sådan lyder meldingen fra professor og gynækolog Sven O. Skouby, som vurderer, at et stigende antal kvinder med fordel spiser antidepressiv medicin i kampen mod humørsvingninger, der er så voldsomme, at de invaliderer hverdagen i forbindelse med den månedlige blødning. Det skriver URBAN.
»Præcist hvor mange kvinder, det drejer sig om, har vi intet tal på. Men tallet er steget, siden det for nogle få år siden kom frem i amerikanske undersøgelser, at man ved hjælp af et begrænset antal lykkepiller i dagene op til menstruationen kan undgå de voldsomme humørsvingninger, en del kvinder kæmper med hver måned,« siger professor Sven O. Skouby, Herlev Sygehus.
Mange kvinder får det bedre
Han er ikke i tvivl om, at et betydeligt antal danske kvinder kunne få en bedre og mere funktionel hverdag, hvis de i samråd med deres private læge øgede hjernens seritonin-beholdning med den receptpligtige medicin.
For mens 12 ud af 20 danske kvinder oplever naturlige ændringer i kroppen og lette gener i forbindelse med deres menstruationer, har én af dem så voldsomme humørsvingninger, at de ifølge lægen gennemgår en depressionslignende tilstand én gang i måneden.
Humøret i bund
Overlæge på Rigshospitalet, Anette Tønnes Pedersen, er enig.
»For de kvinder, som er stærkt generet, fordi deres østrogental ligger lavt i slutningen af deres cyklus, kan det være en hjælp at tage lykkepiller i nogle få dage hver måned. Ikke fordi de er syge - men fordi deres lunte er så kort og humøret i bund, at de kan have glæde af medicinsk lindring,« siger hun.
Anette Tønnes Pedersen vurderer ligesom kollegaen Sven O. Skouby, at en del af de kvinder, som er hårdest ramt af PMS eller PræMenstruelt Syndrom, tier om deres problem.
»Mange lader være med at gå til læge. For selv om der er tale om noget forbigående - men også tilbagevendende, som udelukkende skyldes en biokemisk forandring i hjernen, så får det et skær af, at der er noget galt psykisk,« lyder forklaringen fra professor, Sven O. Skouby.