Sådan tjekker du dig selv for stress

Du sidder på sengekanten med smertende tindinger og kan ikke falde til ro. Din krop er anspændt, og du frarøves den vigtige nattesøvn. Men er det stress?

Vi har spurgt Anette Schifter-Holm, der er fysioterapeut hos Kalmia, Center mod stress, hvordan man skal tolke kroppens stresssignaler. Hun har i flere år beskæftiget sig med sammenhængen mellem krop og psyke.

Kan man tjekke sig selv for stress?

»Ja, det kan man i høj grad. Generelt kan man sige, at det handler om at observere, om du mærker ændringer i dig selv.

Vi ser dog ofte, at det er omgivelserne – venner, familie, kollegaer – som først lægger mærke til stresssymptomer. Måske er du mere kortluntet og mindre nærværende end normalt. Måske er du så dybt begravet i dit arbejde eller i så højt et tempo, at du ikke selv opdager faresignalerne,« siger Anette Schifter-Holm.

Hvilke fysiske symptomer skal man holde øje med?

»Dem er der mange af. Det kan være hovedpine, uro og sitren, hjertebanken, svimmelhed, kvalme, svedeture, appetitløshed, nedsat koncentration og ikke at kunne sove.

Det kan også være et gammelt traume, der dukker op til overfladen. Måske har du engang været ramt af en diskusprolaps, og så dukker den op igen. Det sker, fordi du er belastet, og kroppen forsøger at fortælle dig, at nu skal du lytte efter.

I en del tilfælde starter stress dog som noget tankemæssigt og træder først senere i karakter som noget kropsligt. Når det sker, skal alarmklokkerne ringe, for fysiske symptomer er sjældent et godt tegn.«

Hvor alvorlige kan de fysiske symptomer blive?

»De kan blive meget alvorlige. Adrenalin og stresshormoner farer rundt i kroppen, dit blodtryk og din hjertefrekvens stiger. Det er alt sammen noget, der kan lede til åreforkalkning og blodpropper mv.«

Er det dødeligt?

»Ja, det er det sådan set. I Japan har man et udtryk, der hedder ”karoshi”, hvilket på dansk kan oversættes til overarbejdsdød. Man arbejder så hårdt, at man får et hjerteanfald, som er udløst af en blanding af stress, mangel på restitution og mad osv.

Der kan også ske det, at man går fra at have været stresset og belastet i en længere periode til at udvikle en depression og får tanker om, at livet ikke længere er værd at leve.«

Hvordan kan det være, at kroppen reagerer så voldsomt på, hvad der for manges vedkommende er resultatet af et for stort tids- og arbejdspres?

»Overordnet set handler det om mangel på restitution. Mennesket kan klare et stort præstationspres i korte perioder. Når vi bliver ramt af stress og ikke er i stand til at lukke ned for tankemylder og bekymringer, efter vi er gået fra arbejde, så får vi ikke restitueret og hvilet. Derved er vi i princippet på arbejde 24 timer i døgnet.«

Hvordan skelner man mellem ”bare” at føle sig stresset og så at have kurs mod en sygemelding?

»Vi kan som sagt godt have travlt og præstere. Faktisk har vi ofte god gavn af adrenalin, som man nogle gange hører omtalt som ”kamphormonet”. Det er det, der gør, at vi yder over evne og kan præstere til en eksamen. Forskellen er, at når eksamen er overstået, og du går tilbage til business as usual, så skal de ændringer, du mærkede i dig selv – f.eks. hjertebanken og dårlig søvn – forsvinde eller gå tilbage til normaltilstand.«

Hvad er den mest klassiske fejl, folk begår, når de er på kanten af en sygemelding?

»Mange gør det, at de bider tænderne sammen og holder fast i bordkanten indtil den næste ferie. De tager sig sammen og vil ikke stå ved sig selv, idet det opleves som en svaghed – kroppen strammer op, bliver anspændt, træt og udmattet.«

Hvad skal man gøre?

»Stop op. Tag din tilstand alvorligt, og begynd at gøre gode ting. Tal med folk omkring dig, og vær parat til at lytte. Måske det giver mening for dig at besøge din læge.

Det kan også være en god idé at trække stikket for en kort stund – at gå fra handling til at være i ro. Hvordan du bedst finder ro, er der ingen universel formel for. Det er forskelligt fra individ til individ. Nogle vil have godt af en god snak med en veninde, mens det for andre vil være bedre at tilbringe lidt tid alene.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du mærker efter i dig selv, ser dig selv i øjnene og tør stå ved, at du faktisk ikke har det særlig godt.«

Er der øvelser, man kan lave, eller som måske kan sniges ind i hverdagen?

»Det er en god idé at arbejde med åndedrættet. Særligt hvis det er tankemylder og kropsligt ubehag, du slås med. Sæt dig et smukt sted i naturen eller gå en tur i skoven. Mærk at du går, og mærk at du trækker vejret.

Stræk kroppen, når du vågner om morgenen. Det sætter gang i gaberefleksen og afspænder musklerne og baner derved vej til det rolige nervesystem.

Hvis du ikke har lyst til at lave øvelser, så kan du arbejde med at blive bevidst om dine vaner. Øv dig i at gøre én ting ad gangen. Når du spiser, så spis. Når du lægger tøj sammen, så læg tøj sammen. I stedet for at have gang i alle mulige andre ting samtidig, f.eks. at diskutere med børnene og ægtefællen på samme tid. Det kan være okay at lytte til en god lydbog, mens du tager opvasken – så længe du er nærværende og opmærksom, og det tilfører dig noget positivt og lystbetonet.«