Den bedste slankekur 2019: Giv vinderkuren et nordisk tvist og lad kiloene rasle af
Middelhavskosten er kåret som den bedste kur blandt 41 diæter. Jyllands-Posten har rådført sig med en dansk førende ernæringsekspert, som giver sit bud på hvilken kur, der bedst kan indfri det evige ønske om at sende kiloene væk med en engangsbillet og sikre sundheden.
For nogen er vinterpelsen efterhånden groet vildt som et uønsket, lunende lag fedt. For at trimme kroppen er der et utal af kure, men de er ikke alle værd at springe på, fordi kiloene kommer retur.
Stenalderkost, plantemad, palæo, low-carb og detox kaster dig ud i en verden af uendelige forbud mod »de farlige fødevarer«. Kurene giver hver især stringente regelsæt, der binder lysterne på hænder og fødder med ét formål: Den slanke krop.
Men det er ikke de ekstreme kure, der rykker på decimalerne på badevægten og giver ekstra plads i bukserne, ifølge U.S. News Health Reports liste over den bedste kur i 2019.
Skal kiloene rasle af uden at true sundheden, er den bedste kur og førstepladsen på listen middelhavskosten.
Kuren har ingen forbud om hverken kalorier, æg eller kød. Det handler om at spise regionalt, mere frugt og grønt og skære ned på især rødt kød, sukker og mættet fedt.
Den her kur kan indgå i en almindelig madkultur uden forbud. Det er en kur, man kan holde ud at leve med.Arne Astrup, ernæringsekspert og Institutleder for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Kuren er vurderet ud fra at være nem at følge, næringsrig, effektiv til vægttab og kan forebygge diabetes og hjertesygdomme.
Dét kan de hurtige, ekstreme kure ikke sørge for, ifølge rækken af ernæringseksperter, specialister i hhv. diabetes og hjertesygdomme samt eksperter i adfærd og vægttab, der står bag vurderingerne af kurene.
»Det er de samme råd, der nedsætter diabetes og hjertekarsygdomme, som også gør, at man taber sig. Det er også omvendt overvægt og fejlernæring, der øger risikoen for sygdomme. Det hele hænger sammen,« underbygger den førende ernæringsekspert Arne Astrup, der er Institutleder for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Først er det forbud mod kød og så mejeri, juice, frugt og for meget sukker. Alle de eliminationstanker er der ikke videnskabelig substans for.Arne Astrup
Det handler om balance, og derfor er det ikke en overraskende førsteplads, mener han.
»Den her kur kan indgå i en almindelig madkultur uden forbud. Det er en kur, man kan holde ud at leve med modsat andre ekstreme kure, som man kun kan tage for en kort periode og som giver en udfordring i at kunne holde vægten bagefter,« siger han.
Derfor er de næsten religiøse smutveje med f.eks. at sulte sig for at følge en kur og spise kun én ting ikke en løsning.
»Der er noget lidt religiøst over detox- og renselseskure. Man eliminerer store dele af kosten, så man spiser mindre. Gennemgående er jeg ikke tilhænger af, at undgå bestemte fødevarer ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Først er det forbud mod kød og så mejeri, juice, frugt pga af for meget sukker. Alle de eliminationstanker er der ikke videnskabelig substans for, medmindre man lider af allergi eller har intolerancer. De fleste kan godt tåle alle fødevarer,« forklarer han.
At spise palæokost med kun kød og fedt eller at leve helt plantebaseret uden et æg eller ost i sigte, mener han derfor heller ikke er vejen frem.
»Varieret kost er løsningen. Når man eliminerer fødevarer, kan vi se, at man bliver nødt til at tage kosttilskud, som hvis man f.eks. lever rent plantebaseret,« siger han.
Den forklaring harmonerer med listens anden- og tredjeplads: DASH-kost og flexitarisk kost. DASH-kosten er tilrettelagt efter at forebygge diabetes med en varieret kost, ligesom den flexitariske kost er baseret på variation af frugt og grønt, men med plads til en jævnlig bøf eller kyllingefilet.
Den nordiske kost er lig så god som vinderkuren
Listens førsteplads er også værd at tage i betragtning herhjemme med et nordisk tvist, når der skal rettes op på sundhedsskalaen og de ekstra kilo, som har klinet sig fast på inderlårene og dannet en komfortabel afsætningsplads på maven frem for vaskebrættet.
I virkeligheden er det sådan, at den rette kur er afhængig af kroppen.Arne Astrup
Verdens sundhedsorganisation, WHO, sammenlignede for nylig middelhavskost med nordisk kost og konkluderede, at de var ligeværdige. Filosofien bag kosten er den samme, men regionalt tilpasset til nordens råvarer såsom kål, rodfrugter og rapsolie frem for olivenolie.
Sundheden er den samme, forklarer Arne Astrup.
Han fremhæver, at et studie har vist, at selvom man fik tilbud om ad libitum af den nordiske kost fra gourmet madproducenten Meyers, tabte forsøgspersonerne sig.
Den gavnlige kur favner samtidig alle modsat mange af andre kure, der ikke tager højde for vores unikke biologi. Vi er nemlig allesammen stykket forskelligt sammen, og derfor virker nogle kure ikke for alle.
Det er ikke dig, som det er galt med, siger Arne Astrup.
»Der er ikke nødvendigvis én kur eller kost, der er optimal for alle. Der er forskel på biologiens tarmflora, om man er fysisk aktiv og har gode gener. I virkeligheden er det sådan, at den rette kur er afhængig af kroppen,« siger han.
Det gode ved listens førsteplads er, at den virker for både diabetikeren og den almindelige person med ønsket om en sundere krop.
Indenfor kurens rammer kan der skrues op og ned for de grupper af den varierede kost, som passer til den enkeltes biologi uden forbud. For eksempel kan diabetikere skrue ned for kulhydrater og fedt, mens aktive og slanke personer kan gøre det modsatte.
På den måde kan man smide de uønskede kilo, mens sundheden forbedres. Samtidig mindsker det klimaaftrykket ved at undgå forarbejdede råvarer og ved at vælge varierede nordiske råvarer frem for tomaten fra Tasmanien og kiwifrugten fra Kina.
»Det er det, der er fremtiden. At tænke i helheder,« udtaler Arne Astrup.