Vinyl – Renæssance eller retro?

”Cd’en er død, lp’en længe leve!” Det var ikke den overskrift, hi-fi- og musikbranchen drømte om, da cd’en blev lanceret i efteråret 1982 ved en megaevent i Salzburg, Mozarts fødeby. Herbert von Karajan var der sammen med Sonys Akio Morita, og den store dirigent udtalte noget i retning af, at springet op til cd svarede til at gå fra petroleumslamper til elektrisk lys. I forhold til kassettebåndet var cd’en da også et enormt fremskridt med hensyn til både lydkvalitet og holdbarhed, men en del musikelskere tog aldrig rigtigt den digitale disc til sig. De fortsatte med at spille deres analoge lp’er, selv om massemarkedet blev digitalt.

Læs også: Sort vinyl - klangen af musik

I dag er situationen den, at cd-salget i årevis har været faldende, og hvis denne trend fortsætter, kan cd’en om nogle år blive helt udfaset til fordel for downloads og streaming-tjenester. Til gengæld sælges der stadig pladespillere, og interessen for lp’er lader til at være usvækket.

Det vil dog være en overdrivelse at betegne lp’en som mainstream. Dens andel af det totale musiksalg ligger stabilt både globalt og i Danmark på under 1 pct. Det vil sige, at der her i landet blev solgt nye lp’er for mindre end 4 mio. kroner i 2011.

Vinyl er cool

”Åh, at eje en pladespiller,” lød overskriften i en klumme skrevet af Sarah Skarum, Berlingskes livsstils- og modejournalist. Her beretter hun, hvordan hun ville have drønet kærestens lp’er ud, men i stedet forærede ham en pladespiller, og nu nyder de og vennerne deres gamle skiver. Det er noget helt andet end en iDevice med en playliste eller en usb-dims med en hel musiksamling.

”…det kræver lidt mere: Man skal ville, man skal gide, vende, gå tilbage, tørre af. Det er besvær, der er noget værd. … Pickuppen, der langsomt daler ned mod den sorte plade, den lette susen i højttalerne og så … musikken,” skriver Sarah Skarum blandt andet i sin hyldest til lp’en.

Hun og hendes netværk er ikke de eneste, der dyrker lp’en som et high-touch-medie. Det er en trend i tiden. Tilsvarende er vi jo også nogle stykker, som ikke får vores pizzaer fra butikken rundt om hjørnet – eller mikroovnen, men finder Henrik Skinbjergs kogebog frem og starter fra bunden. Man skal bare ville – og gide.

Det hotte ved vinyl

Ved siden af de fede covers og alt det andet følelsesmæssige er der også rationelle argumenter for at investere i en pladespiller og en lp-samling.

Penge: Ikke alle gør som Sarah Skarum & Co., men smider deres lp’er ud eller sælger dem for en slik. Der er stadig muligheder for at komme billigt til en stor musiksamling.

Dogme: Kan du finde de oprindelige udgivelser af gamle album, kan du høre, hvordan kunstnerne og producerne i sin tid syntes, at musikken skulle lyde. Det kan være noget helt andet end senere analoge eller digitale produktioner af den samme musik. Ridser og støv fra tidens tand kan også forstærke oplevelsen.

Lyd: Der er folk, som mener, at vinyl besidder nærmest magiske kræfter, som får al musik – selv digitale optagelser – til at lyde bedre end på cd. De betaler gerne formuer for nye superproduktioner på 180 eller 200 gram jomfruvinyl. En standard-lp vejer 130 gram.

Nåletryk og armresonans

Er du ny i lp-verdenen, er der i hvert fald to ting, som du bør være opmærksom på, når du indstiller og placerer din pladespiller.

Nåletryk: Den kraft, hvormed pickup-nålen trykkes ned i pladerillen. Nåletrykket bør vel være så lavt som muligt, så pladerne ikke slides for meget? Forkert! Hvis nåletrykket er for lavt, får nålen dårlig kontakt med rillen, og det flår vinylet op og giver forvrængning. Især til gamle skiver er du efter min mening bedst tjent med en nogenlunde robust pickup, som kører ved mindst 2 gram og renser rillen som en sneplov. Så springer pickuppen heller ikke så nemt i rillen.

Armresonans: Prøv at holde øje med dine højttaleres basmembraner, når du spiller lp’er. Hvis de foretager synlige bevægelser, uden at der er nogen særlig bas i musikken, er din pickup for blød – har for høj compliance – til tonearmen. Og hvis sådan en pladespiller står for tæt ved højttalerne, og/eller du skruer for højt op, kan du få akustisk tilbagekobling. Det hører du som en meget høj brummetone, der kan smadre dine højttalere, hvis du ikke får skruet ned i tide.

Læs testen af tre pladespillere hos T3.