Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Fem Blu-ray-afspillere med 3D

Store skærme og fede lydanlæg er ikke meget værd uden en videokilde. Her er de bedste nu!

AUDUN HAGE, magasinet Lyd & Bilde

2011 ser ud til at blive et godt år for BD-formatet. Klassikere som Star Wars og Indiana Jones-filmene (2012) i forbedret udgave samt flere ferske 3D-titler vil nok få mange til at kigge efter en ny Blu-ray-afspiller de kommende måneder. Endnu en god grund: Priserne er blevet latterligt lave, selv på de bedre specificerede modeller. For 1.500 kr. får du en topmoderne afspiller med 3D og smartfunktioner.

Udbuddet inden for filmleje via kabel, parabol og ikke mindst nettet bliver stadig bedre, og de fleste af os har nu HD-kanaler, som fungerer udmærket til daglig underholdning. Men de virkelig gode film, dem som man samler på – enten du er til Godfather, Ringenes Herre eller Pulp Fiction – er det kun Blu-ray, som kan yde fuld retfærdighed.

Testen

Vi har testet fem nye Blu-ray-modeller fra de fem største leverandører. Kriterierne, vi har sat, er, at alle skal være 3D-kompatible. Vi har vurderet billedkvalitet, brugervenlighed og finesser. Blu-ray er et heldigitalt medium, og der er generelt meget lidt forskel i billedkvaliteten mellem de forskellige afspillere. På dvd er forskellen noget større. Derfor vil andre ting som brugervenlighed, finesser og ikke mindst prisen veje tungt med hensyn til hvilken afspiller, man bør vælge.

Samsung BDP6500 - Smart Blu-ray

Samsung har gjort et stort nummer ud af sit Smart-tv, men meget af den samme funktionalitet er tilgængelig i deres Blu-ray-afspillere.

BDP6500 kommer med den samme Smart Hub-portal, som vi kender fra Samsungs 6, 8 og 8-serie, hvor vi blandt andet får adgang til tjenester som Facebook og Twitter via fjernbetjeningen. Det er ikke kun internetfunktionen, som er smart ved denne afspiller. Fjernbetjeningen har selvlysende knapper, som gør det let at styre filmafspilningen i biografmørket, og BDP6500 er desuden en af de allerhurtigste afspillere i testen.

Pris:

  • 1.699 kr.

Plus:

  • Godt udstyrsniveau og brugervenlighed

Minus:

  • Ingenting

Læs hele testen af Samsung BD-D6500 på Lyd & Bilde

Philips BDP7600 - Frisk og solid

Philips har leveret gode BD-afspillere de seneste år, og BDP7600 giver et lidt mere solidt indtryk end mange af konkurrenterne.

Philips-afspilleren har et flot kabinet med blank front og børstet metal på toppen og føles mere solid end mange af konkurrenterne. Philips scorer som sædvanlig generelt højt, og BDP7600 er en afspiller med et godt kvalitetsindtryk, god billedkvalitet og udmærket brugervenlighed. En hurtig og enkel afspiller for dig, som først og fremmest vil se Blu-ray. Philips' Net-tv er blevet bedre i år, men sakker fortsat lidt efter Samsung, når det gælder bredde og udvalg.

Pris:

  • 1.479 kr.

Plus:

  • Hurtig afspilning
  • Nem betjening

Minus:

  • Træg netportal

Læs hele testen af Philips BDP7600 på Lyd & Bilde

Pioneer BDP-140 - Back in black

Pioneer har været lidt anonyme på Blu-ray-fronten de seneste år, men i år satser de på et ikke så lille comeback med 3D-klare afspillere i tre kvalitetsniveauer.

BDP-140 har 3D, usb-indgang og DLNA netværksopkobling, men ikke så meget mere. Trådløst netværk kræver en separat ”dongle”, og du kan se langt efter de mange smart-finesser, som Samsung, Philips og Sony skilter med. BDP-140 kan derimod fjernbetjenes via iPhone og iPad med iControl AV2, som er en lækker app, som Pioneer har udviklet til deres receivere og BD-afspillere.

Pris:

  • 1.499 kr.

Plus:

  • Lækker betjening via iPad

Minus:

  • Træg opstart

Læs hele testen af Pioneer BDP-140 på Lyd & Bilde

Sony BDP-S580 - Lynhurtig opstart

Sony BDP-S580 er blank og lækker, og Blu-ray-afspilningen går lynhurtigt.

BDP-S580 er hurtig. Fra standby hopper skuffen ud på under 1 sekund og er klar til at afspille vores testfilm på 51 sekunder, noget som gør den til den allerhurtigste afspiller i testen. BDP-S580 er også meget hurtig i brug, hvor det at søge og skifte spor sker på rekordtid. Sony-afspilleren udmærker sig positivt både på billedkvalitet og brugervenlighed og fremstår som et meget godt køb.

Pris:

  • 1.499 kr.

Plus:

  • Meget hurtig

Minus:

  • Nogen støj fra drevet

Læs hele testen af Sony BDP-S580 på Lyd & Bilde

Panasonic DMP-BDT310 - Bedre billedkvalitet

(Bedst i test)

Panasonic var tidligt ude med 3D Blu-ray-afspillere, og erfaringen ser ud til at være kommet dem til gode på denne model.

Panasonic-afspilleren er den eneste i testen, som stiller med dobbelte HDMI-udgange. Det indebærer, at du kan koble den til to skærme samtidig eller køre lyd og billede separat til receiver og tv, noget som er afgørende for dem, der har en ældre forstærker uden støtte for 3D-videosignaler. Panasonic-afspilleren leverer den bedste billedkvalitet i testen. Det er specielt på 3D-film, at vi mærker størst forskel, ved at billedet har en bedre og mere stabil dybdevirkning.

Pris:

  • 1.899 kr.

Plus:

  • Høj billedkvalitet
  • Meget veludstyret

Minus:

  • Netportalen kunne have været bedre

Læs hele testen af Panasonic DMP-BDT310 på Lyd & Bilde

LÆS OGSÅ: Test: Lynhurtig 3D Blu-ray-afspiller