Sådan ville Tinder have set ud i middelalderen
Hvordan ville du klare dig som konge, hvis alle dine beslutninger skulle klares med et hurtigt finger-swipe?
Reigns
iOS, Android og Steam, 25 kr.
Nerial og Devolver Digital
I toppen af Apple Stores ”Hot This Week”-liste over apps og spil, der er populære netop nu, finder man det nye spil ”Reigns”. Og der er ikke noget at sige til, at det er blevet en populær app. Spillet anvender nemlig en teknik, der er blevet meget berømt (og berygtet) fra den populære dating-app Tinder, hvor man swiper til højre eller venstre, alt efter om man er interesseret i personen på billedet eller ej.
At swipe er blevet en slags sindbillede på overfladiskheden i den digitale verden, hvor man lynhurtigt kan sige ”ja” eller ”nej” til det væld af tilbud og muligheder, der maser sig ind i ens verden via skærmen. Det kræver blot en enkelt bevægelse med fingeren, så er det uattraktive tilbud forsvundet ud til venstre og erstattet af en ny mulighed.
Men swipe-teknikken har vist sig så intuitivt brugbar og populær, at den er blevet implementeret i mange andre apps, som intet har med dating at gøre – for eksempel shopping-appen Blynk eller den danske genbrugsbytte-app Resecond.
Jeg har dog endnu ikke set teknikken brugt så snedigt og gennemført i et spil før, som den bruges i ”Reigns”.
Her møder swipe-teknikken anno 2016 nemlig middelalderen:
Du er en ung konge, året er 603. Foran dig ligger et kort med den første beslutning, du skal tage. Et skib, der muligvis har pest ombord, er lagt til kaj i havnen. Skal hele havnen sættes i karantæne? Ja eller nej? Du skubber kortet til højre eller venstre, og din beslutning får straks betydning for, hvordan kirken, hæren, din befolkning og din pengebeholdning har det.
Men næste beslutning skal allerede tages. Vil du giftes med den unge prinsesse fra naboriget? Ja eller nej? En hund står foran dig og vil lege. Ja eller nej? General Arnoulf of Dover vil have dig til at rekruttere flere soldater. Ja eller nej? En flok vrede mennesker er begyndt at jage hekse. Hæren beder om lov til at slå dem ihjel, hvis det bliver nødvendigt. Ja eller nej?
Min første konge (William the Young) levede kun 6 år, før han blev tvunget i eksil. Min næste fik 8 år på tronen, før han blev låst inde i slottest højeste tårn af den stærke hær og rådnede op derinde. Min længstlevende konge (George the Ancient) nåede at regere i 42 år og blev slået ihjel under et flugtforsøg af en hedensk pøbel. Ak.
Undervejs er der bestemte mere eller mindre gådefulde missioner, man skal opfylde for at sno sig videre gennem spillet. ”Få en arving”. ”Opdag en ny verden”. ”Mød djævlen”. Når det lykkes, belønnes man med et nyt sæt kort med nye muligheder.
Man kan også blive for rig. Jeg æder mig selv ihjel en del gange og bliver først fundet næste morgen, fordi hele hoffet er døddrukne. En kongelig exit, vil jeg kalde det.
Som det fremgår er beslutningerne, man skal tage, og måderne, man kan dø på, mange og spøjse. Spillet er fyldt med finurlige og poetiske detaljer, der efterhånden folder en mere gådefuld og kompleks fortælling ud. Man erfarer, at tidligere beslutninger kan have krøllede indvirkninger på den nuværende konges råderum.
Og ganske som kongerne i spillet som oftest kommer af dage på temmelig ubehagelig vis, ender spillet ikke nødvendigvis godt. Det gjorde det i hvert fald ikke for mig. Men Reigns er opfindsomt og charmerende nok til, at man let kan lade sig friste til at tage turen gennem hele kongerækken en gang til. Og måske havne et mere heldigt sted til slut. Ét swipe ad gangen.