Gratis virtual reality hjemme i din egen stue

Det er faktisk muligt at få sig nogle ganske storslåede VR-oplevelser for et overskueligt beløb. Her er en buket af de bedste, gratis VR-oplevelser, der kan downloades til Samsung Gear VR.

Artiklens øverste billede
Med et Gear VR-headset kan du koble din Samsung smartphone til, og få et par storslåede VR-oplevelser.

Som jeg skrev om her på siden i slutningen af april, kan virtual reality være en dyr fornøjelse. Et Oculus-headset koster omkring 4.000 kr., et HTC Vive koster omkring 6.700 kr. Og så skal man også lige have en computer, der er stærk nok til at kunne køre det nye legetøj.

Men det er faktisk muligt at få sig nogle ganske storslåede VR-oplevelser for et langt mindre kronebeløb. Hvis du i forvejen har en Samsung Galaxy-telefon, skal du blot investere i den hvide Gear VR-maske, og så er du klar til at kaste dig ud i vilde VR-eventyr hjemme fra din egen sofa. På med masken, og så kan du ellers bladre dig igennem den ene virtual reality-oplevelse efter den anden, ligesom på Netflix eller i Google Play.

Sådan ser Samsung Gear VR ud. Den koster lige knap 1.000 kr.

Der er hundredvis af oplevelser af vidt forskellig slags at vælge imellem allerede, og en hel del af dem er ganske gratis. Jeg har testet en buket af de bedste freebies:

Smash Hit

Spillet Smash Hit giver en overbevisende følelse af faktisk at bevæge sig inde i spillets fysiske rum.

VR-spil

Smash Hit

Mediocre

Stor var min begejstring, da jeg opdagede, at det fænomenale spil Smash Hit fra det svenske firma Mediocre er et af de første spil, der dukker op på hylden, når du har taget Gear VR-headsettet på. Og at det ovenikøbet kan spilles ganske gratis er nærmest luksuriøst. Smash Hit var det spil, der for alvor fik mine øjne op for, hvor opslugende og smukke spil på mobiltelefonen faktisk kan være (du kan læse om det her i: Her er årets fem bedste mobilspil (2014), og at rykke oplevelsen ind i VR er en genial beslutning.

I Smash Hit svæver man igennem et smukt, geometrisk landskab fyldt med ondskabsfulde glasforhindringer, som man skal splintre med sin begrænsede beholdning af metalkugler. Fornemmelsen af faktisk at befinde sig inde i spillets fysiske rum er meget overbevisende, selv når man bare spiller Smash Hit på en mobiltelefon, og dén fornemmelse er selvsagt blevet mangedoblet, når man spiller det i virtual reality. Det suger gyseligt i maven, når man kigger ned i de geometriske afgrunde under en, og det synger i panden, når man ramler frontalt ind i endnu en glasplade.

Spillets smukke grafik er svøbt ind i elegante elektroniske beats, og den nådesløse sværhedsgrad, hvor man slynges tilbage til start, når man fejler lidt for mange kuglekast i træk, gør spillet intenst opslugende. Det er et mesterværk på mobilen, og endnu bedre i virtual reality. Jeg elsker min iPhone, men muligheden for at kunne spille Smash Hit i virtual reality hver eneste dag har fået mig til at overveje at skifte til Samsung Galaxy. Så godt er det.

Release-video

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Samsung - Be Fearless

I Samsungs nye Be Fearless-serie kan man udfordre sine fobier i sikkerhed i sofaen.

VR-spilBe Fearless – Heights

Samsung

Virtual reality er et indlysende redskab til bearbejdning af fobier, for her kan man udforske nervepirrende situationer såsom at gå på line mellem højhuse, svømme tæt på en haj eller loope i et lille propelfly, mens man sidder i tryg sikkerhed i sin egen sofa – samtidig med at ens sanser er så overbeviste om illusionen, at man kan føle angsten. Og dermed, måske, langsomt bearbejde den.

Det har Samsung luret og lanceret en ”Be Fearless”-serie, hvor folk kan bearbejde deres fobier gennem teknologien. Prøv for eksempel ”Samsung Be Fearless – Heights”-appen, hvor man langsomt kan udfordre sin højdeskræk gennem forskellige udfordringer, såsom turen op i en glaselevator i en meget høj bygning eller en svimlende ”sky-walk” i toppen af en skyskraber. App’en måler, hvor meget du tør kigge ned, og kan også kobles sammen med en pulsmåler for endnu mere præcise registreringer af din nervøsitet og dine fremskridt. Kvaliteten af filmene er noget grynet (jeg testede med en Samsung Galaxy 6S Edge), men ideen er god, og har man en eller anden udstrækning af højdeskræk, kan det sagtens give et godt sug i benene. Ifølge Samsungs egen reklamevideo kan man gøre betydelige fremskridt med sin fobi på 8 uger: Launching People
En reklamefilm fra udgiveren selv er naturligvis ikke verdens mest troværdige kilde, men billederne af, hvordan man klamrer sig til sin kontorstol, når man har højdeskræk i VR, er ganske præcise.

Dreams of Dali

Hver dag tilføjes nye, gratis videoer med udsigt over forskellige landskaber. kvaliteten svinger, men flere af dem er gode.

VR-spilDreams of Dali

Goodby Silverstein & Partners, dreamsofdali.org

Nye, gratis videoer bliver tilføjet Oculus Video-biblioteket hver dag, og de er skabt af vidt forskellige producenter og er af meget svingende kvalitet. I min bladren gennem filmene har jeg blandt meget andet fløjet i drone over Moskva (smukt, så dén tur tog jeg mange gange), testet snowboard-banen til X Games (sjovt uden at være vildt overbevisende), svævet hen over talrige vandfald og andre store naturfænomener (en VR-klassiker) og stået i folkemængden ved Berlinmurens fald (god idé, kedsommeligt udført).

Generelt er filmene lidt grynede, men der er mange fine og sjove oplevelser indimellem. Og enkelte højdespringere, som den fascinerende og trippede Dreams of Dali, der lader dig svæve på smukkeste vis ind i Salvador Dalis surrealistiske maleri Archeological Reminiscence of Millet’s Angelus, tilsat et par elementer fra andre af hans klassiske værker såsom hummertelefonen og de langbenede elefanter, der vandrer mareridts-majestætisk gennem det dystre og vildt spektakulære nattelandskab. Dali ville have elsket det. Det er storslået og, som mange af de bedste VR-oplevelser, en lille smule uhyggeligt.

Man kan få et lille indtryk af oplevelsen her: Dreams of Dali

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

6x9

Hvordan mon det føles at sidde fanget i en fængselscelle på 6x9 meter? At beskrive det i Virtual Reality er en god idé - bare ikke godt udført.

VR-spil6x9 – a virtual experience of solitary confinement

Guardian VR

Virtual reality vil give helt nye muligheder for det, man kan kalde empati-journalistik, hvor man kan give seeren en (tilnærmet) fysisk oplevelse af, hvordan det faktisk er at befinde sig i f.eks. en flygtningelejr (tjek VR-filmen ”Clouds over Sidra”) eller i en Maasai-landsby i Kenya. Eller, som i dette tilfælde, at sidde isolationsfængslet i en trøstesløs celle på 6x9 meter. 6x9 er produceret af den britiske avis Guardians VR-afdeling, og dens ambition er at kombinere dokumentarfilmens fakta om isolationsfængslingens effekter med en fysisk fornemmelse af det klaustrofobiske rum.

Glimrende idé, og jeg ville egentlig gerne give ekstra point for de gode intentioner, men resultatet er bare ikke noget særligt. Man bliver hverken synderligt berørt eller ekstra stærkt informeret, og det føler jeg, man kunne have været, materialets natur taget i betragtning. Men hold øje med VR-dokumentarisme-genren; der er utvivlsomt gode ting på vej, når stærke formidlere begynder at knække VR-nødden.

Få et indtryk her

Sisters

Gyset i "Sisters" er gratis, så tjek det ud. Alle de kendte gyservirkemidler er med.

VR-spilSisters

Otherworld Interactive

Horror er også en oplagt genre for VR, eftersom fornemmelsen af at sidde i samme rum som de ting, du kigger på, selvsagt øger uhyggen betydeligt. Den lille horror-oplevelse Sisters skulle da også, ifølge de officielle tal, være downloadet mere end en halv million gange af chok-glade mennesker. Og jeg synes også, det var en creepy oplevelse. Men det var den altså kun, fordi den benytter sig af samtlige gyser-klicheer, man kan stable oven på hinanden på så begrænset plads. Tildækkede møbler i mørket, mærkeligt stirrende dukker, tikkende ure, lyn og torden - og så den ene jump-scare efter den anden. Det er altså for uoriginalt.

Jeg blev intenst forskrækket undervejs, jovist, så man kan i hvert fald kalde det effektivt. Men jeg skriger jo også, hvis nogen kommer og stikker en hård finger ind i siden på mig. Det er ren chokeffekt. Men tjek gyset ud alligevel; det er ganske gratis. Og (så vidt jeg kan se på udviklernes hjemmeside) i færd med at blive udvidet til en længere oplevelse.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.