Sociale medier sætter følelserne i kog - og kan tilstoppe øregangene

Historikeren Michael Böss er skuffet. Han har været på Facebook et års tid, og nu melder han sig ud af debatten:

»Fra i dag og resten af året, vil jeg ikke længere skrive personlige kommentarer og refleksioner på Facebook. Jeg vil kun dele artikler og faglig information. Jeg gør det i solidaritet med Winni Grosbøll og andre politikere, som dagligt har måttet opleve deres forsøg på at bruge mediet til at føre en lødig politisk debat blive forhånet.«

I et interview med DR P4 Midt & Vest, som kan ses nedenfor, uddyber historikeren begrundelsen. Den lyder på, at Facebook, i stedet for at fremme en ordentligt debattone, afsporer den. Folk reagerer på deres følelser, ofte i vrede eller harme, i stedet for at lytte til hinandens argumenter. I stedet for at lytte til forstand og fornuft.

Facebook bliver således en forhindring for samfundsdebatten i stedet for det modsatte, forklarer Michael Böss. Det ses for eksempel i flygtningedebatten, hvor mange kommenterer i et regulært følelsesudbrud - i stedet for at forfatte reflekterede, fornuftige indlæg.

Michael Böss fokuserer i sin Facebook-kritik på den offentlige Facebook-debat - ikke på debattonen på hans egne, private Facebook-væg, hvor debattonen er fin.

Så spørgsmålet er, om vi på Facebook sætter os ind i et "digitalt cockpit", der fremmer følelsesudbrud. Om mediets arkitektur skubber eller "nudger" offentligheden mod at udfylde de tomme kommentarfelter hurtigt og trykke "send".

Vi lytter ikke - vi reagerer

Michael Böss står i hvert fald ikke alene med sit synspunkt. I et afsnit af det australske radioprogram Future Tense fra juni 2015 kom amerikaneren Philip Tirpak med en lignende holdning: Vi lytter ikke på sociale medier - vi reagerer.

Til daglig underviser Tirpak i kommunikation ved Nothern Virginia Community College, men er også leder af organisationen International Listening Association.

Han forklarer, at der er en grundlæggende forskel på at lytte og at høre. At Lytte kræver langt mere end bare at registrere de lyde, der fiser ind ad øregangen. At lytte indbefatter, at være lydhør, involveret og reflekterende. Og sociale medier har ikke forbedret vores evne til at lytte gennem årene, vurderer han.

»Tag et kig på de her platforme... Twitter, Facebook og andre sociale medier (...) Fordi alt er så øjeblikkeligt er der ikke tid til at dvæle ved noget. Du laver en hurtig reaktion hele tiden, hvert spørgsmål skal besvares med det samme. Vi reagerer mere, end vi svarer,« fortæller han til Future Tense.

Det er næsten som om, vi ikke kan udholde stilhed på Facebook. Vi skal fylde alle tomme felter ud med tekst i stedet for at stoppe op og tænke os om, forklarer Tirpak.

I radioprogrammet udtrykker Tanja Dreher, underviser i medier og kommunikation ved University of Wollongong, også bekymring. En af fremtidens store udfordringer bliver at kortlægge det ansvar, vi har som lyttere i et evigt foranderligt og hektisk online-miljø som Facebook.

»Vi er i stigende grad bekendte med, og vi kæmper i stigende grad med måden, hvorpå nye sociale medier er blevet platforme for dybt problematiske, til tider grove og offensive måder at tale på,« fortæller hun til Future Tense.

Social medier i affekt

Lisbeth Klastrup, lektor på IT-Universitetet, nikker genkendende til, at at mange i den offentlige Facebook-debat bruger sociale medier i affekt. Konsekvensen er, at mange kommentarer bliver skrevet og afsendt hurtigt. Udviklingen er ikke blevet bedre af, at vi i stigende grad besøger de sociale medier via smartphones – i stedet for stationære platforme, der i højere grad giver mulighed for fordybelse.

»Den måde, vi bruger smartphones på, gør jo også, at vi ikke altid går i dybden og gennemskuer argumenterne i delinger. Folk svarer mere ud fra deres umiddelbare, følelsesmæssige reaktion på tingene,« fortæller hun.

Problemet er en konsevens af en ”traditionel problemstilling indenfor internet-sociologien” ifølge Klastrup. Når vi ikke sidder overfor hinanden fysisk, men i stedet er vævet sammen digitalt, så giver vi mere slip på mundtøjet og tonen bliver grovere.

»Det ville jo være noget andet, hvis man skulle se hinanden i øjnene dagen efter at uddelt en sviner på Facebook,« siger hun.

Klastrup pointerer dog, at Facebook stadig er et ret ungt medie og at vi stadig er i gang med at lære at bruge det.

»Vi skal lære, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere. Når alle har oplevet, at det ikke er fedt at blive tilsvinet på Facebook, så er muligt at vi begynder at justere vores adfærd og tone. Og når en ny generation vinder frem, der er vokset op med Facebook, og har lært fra forældrene, der også er Facebook-brugere, at de skal tale ordentligt online, så bliver det formodentligt mere klart for os,« fortæller forskeren og tilføjer:

»Vi er stadig ikke færdige med at forhandle om, hvordan vi skal bruge dette medie.«