Langtidsholdbare venskaber er vejen frem

»Er netop hjemvendt fra en skøn ferie til Mallorca med kæresten.«

Det er en af de statusopdateringer på Facebook, som ofte får mange likes og kommentarer med på vejen. Men ifølge fremtidsforsker Birthe Linddal kan det snart være en opdatering, man skal kigge længere efter, når man scroller ned igennem nyhedsoverblikket på Facebook. I det kommende år vil vi blive bedre til at anvende flere af privatlivsindstillingerne på de sociale medier og opsøge venskaber, der ikke bliver vedligeholdt foran computerskærmen.

»Der er mange, der har kastet sig hovedkulds ud i de sociale medier og ikke nødvendigvis gennemtænkt effekten af det, man foretager sig. Der er eksempelvis nogle, der ikke ved, at man kan oprette lister, hvor man kun deler indhold med udvalgte personer, men jeg tror, at det vil blive mere udbredt fremover at bruge de sociale medier langt mere selektivt og målrettet,« siger Birthe Linddal.

Hun er uddannet sociolog og arbejder i dag som selvstændig fremtidsforsker hos Fremtidsforskeren.dk. Hun mener, at vores brug af sociale medier vil ændre sig i løbet af 2016. Det skyldes til dels et større fokus på datasikkerhed, men også en ændret mentalitet hos danskerne. Folk vil ikke bruge de sociale medier mindre, men i løbet af det næste år vil flere bruge dem på en ny måde. Statusopdateringer fra sommerferien og billeder fra restaurantbesøget har tidligere været hyppigt delt indhold på Facebook, Instagram og Snapchat, men i løbet af det næste år vil selvpromoveringen og ønsket om anerkendelse blive erstattet med en jagt på at skabe meningsfulde og langvarige fællesskaber.

»Mange har brugt de sociale medier til at iscenesætte sig selv og sprede budskaber med spredehagl, men fremover vil vi se, at de sociale medier vil blive brugt meget mere privat eller professionelt. Det er nemlig hårdt at være på, og flere vil overveje, om de behøver dele alt indhold med alle på de sociale medier,« siger Birthe Linddal.

Må give mere, end man får igen

Fællesskaberne uden for internettets sfære er så småt begyndt at vinde frem allerede i år. 2015 blev året, hvor byhaver blev udbredt, og i juni var antallet af grønne haver steget til over 100, fremgår det af en optælling fra byhave-fællesskabet Tag Tomat i juli. Trendredaktør Pernille Kirstine Møller fra Pej-gruppen fremhæver de grønne områder og byens nye haver som et af kendetegnene for i år. Hun mener, at vi vil fortsætte med at dyrke naturen i det kommende år, og at vores grønne fingre er udtryk for, at vi viser omsorg for vores omgivelser.

»Når vi dyrker vores urbane haver, så er det et udtryk for, at vi interesserer os for vores velvære og sundhed. Byhaverne er blot en af de måder, vi viser, at vi er interesserede i at pleje de ting, der omgiver os,« siger Pernille Kirstine Møller.

De små urtehaver er ifølge fremtidsforskeren Birthe Linddal blevet populære, fordi folk opsøger det fællesskab, der opstår omkring det praktiske arbejde med at dyrke planter i byen.

»Mange er primært gået ind i byhaverne for at opleve det fællesskab, der er omkring de her områder. Det handler ikke kun om at dyrke sine egne tomater, men at indgå i et fællesskab, hvor man mødes om en fælles interesse og mødes på tværs af generationer,« siger Birthe Linddal.

Denne søgen efter fællesskaber er noget, vi kommer til at se meget mere af det kommende år. Det vil både være i grupper på sociale medier, i foreninger og privat, hvor folk i højere grad vil mødes om fælles interesser og arrangementer. Hun ser en voksende tendens til, at flere flytter på landet for at indgå i de fællesskaber, der er der, eller at byboerne opsøger naboerne i opgangen for at starte en madklub. De nye fællesskaber blomstrer op, fordi flere er blevet villige til at investere energi og tid på at opbygge nære tilknytninger til andre.

»De sociale medier har meget at tilbyde verden, og er et fantastisk værktøj til at fastholde fællesskaber, arrangere og have en demokratisk dialog. Men de sociale medier kan ikke stå alene, og den ofte overfladiske kontakt på de sociale medier kan ikke udgøre et rigtigt varmt fysiske fællesskab, hvor man gør noget sammen. Ageren på de sociale medier kan ikke stå alene, fordi det er ikke det, der bringer værdi i tilværelsen,« siger Birthe Linddal.

Hun forklarer, at mange fejlagtigt har troet, at de har bedre fællesskaber med dem, man har mest til fælles med. Men hvis de i stedet opbygger relationer med nogen, der ikke ligner dem selv, så giver det et større udbytte i form af samtaler og diskussioner med bekendte, der ikke har samme holdninger som en selv.

»Der er en stor længsel efter fællesskab i den moderne verden, men fællesskab er ikke bare noget, man får, eller noget nogen andre skal bringe én. Gode fællesskaber er noget, man skal tage på sig, og noget man skal ville. Vil man indgå i et fællesskab, skal man ofte være klar på at give mere, end man får igen, for hvis ingen tager ansvaret og bidrager til fællesskabet, er der intet fælleskab. Indimellem bliver man nødt til at gå på kompromis med, hvad man synes, er den rigtige mad eller de rigtige meninger for at få fællesskabet til at fungere,« siger Birthe Linddal.

Væk med det perfekte

Det store fokus på at opbygge langvarige relationer hænger også sammen med, at der i det næste år vil opstå et større accept af, at livet ikke behøve fremstå så perfekt, som mange tidligere har stræbt efter, fortæller Birthe Linddal.

Hun beskriver 2016 som et år, hvor flere vil træde ud af hamsterhjulet og genoverveje den måde, de lever deres liv.

»Det handler ikke om, at folk vil gøre noget, der er drastisk anderledes, men mange vil have en mere pragmatisk tilgang til det, de gør. Flere, særligt de unge, er meget søgende i forhold til, hvad der gør dem lykkelige, og de vil være tilbøjelige til at søge en løsning, som passer bedst til dem fremfor blot at følge den stereotype model for et "rigtigt" familieliv,« siger Birthe Linddal.

Det kommer til udtryk ved en større efterspørgsel på løsninger, der kan mærkes i pengepungen. Flere vil fravælge noget af det, de har, hvis de dermed får mere tid. Det kan for eksempel være boligejere, der vil overveje, om det er nødvendigt at bo i en dyr lejlighed i København, hvis de i stedet ville have råd til at tage på ferie, hvis de boede i et billigere hus udenfor byen. I 2016 vil der også være flere, der sælger deres bil. De finder det ikke længere nødvendigt, fordi de kan spare penge ved at leje en bil, når de har brug for den.

»Det hænger sammen med et større fokus på at være sammen med familien og gode venner. Det er i stigende grad pinligt at være dem, der hele tiden har travlt og ikke orker at byde ind i forhold til fælleskabet. Der vil blive reflekteret over, om det overhovedet er værd at have børn og familie, hvis man ikke også indimellem har tid til at bage boller til børnehaven eller have venner med hjem på besøg eller holde en havefest,« forklarer Birthe Linddal.

Familie og venner vil fremover stå højere på manges prioriteringslister, når de træffer beslutninger om, hvordan de vil prioritere deres tid og energi.

»Det vil ikke længere være lige så godt at kunne løbe et maraton, hvis du ikke også har tid til at være sammen med dine børn eller besøge dine forældre,« siger Birthe Linddal.

»Det er fint nok, at du kan gennemføre et maraton eller en ironman, men hvis du samtidig aldrig har tid til at se dine venner, sludre med naboen eller være sammen med dine børn, så kan sejrens pris være høj at betale. Det går ofte ud over dem, der står dig nær og samfundet som helhed, når vi nedprioriterer sammenholdet med andre mennesker,« siger Birthe Linddal.