Anmeldelse: Ups, jeg er kommet til at slå nogen ihjel

I det stemningsfulde gyserspil Until Dawn får hver lille beslutning, du tager, afgørende betydning for otte teenageres liv – og død. Tør du spille det i mørke?

Artiklens øverste billede
I spillet "Until Dawn", styrer man en række unge venner, der er sammen i en skihytte i de canadiske skove.

Spil

Until Dawn

Supermassive Games
PS4, 499 kr.

Hov. Jeg er kommet til at slå to teenagere ihjel.

Deres døde øjne kigger ud fra tv-skærmen bag knuste brilleglas. Og jeg synes endda, jeg gjorde mit absolut bedste for at holde dem i live.

Blot 16 minutter er gået, og jeg må indse, at voldsomme dødsfald lurer om hvert mørklagt hjørne i det nye gyserspil ”Until Dawn”.

Pludselige og udpenslede tab af liv hører selvfølgelig med til genren, og spillet dyrker da også lystigt samtlige konventioner fra de sidste tre årtiers teenage-slasher-film:

Otte venner mødes i en stor skihytte dybt inde i de canadiske skove. Det er et år siden, de var der sidst. Under det sidste besøg forsvandt to af deres to fælles venner – tvillingesøstrene Hannah og Beth – under mystiske omstændigheder i en snestorm.

Nu er flokken tilbage for at bearbejde tabet og, med lidt held, hygge sig sammen. Det viser sig selvfølgelig hurtigt, at der tilsyneladende ikke rigtigt er nogen af dem, der er kommet sig ovenpå den traumatiske begivenhed.

Og imens interne stridigheder og dårlig samvittighed over fortiden bobler frem i gruppen, viser det sig selvfølgelig også, at de ikke er alene på det mørke, vind-omsuste bjerg.

Igennem ti mildt sagt eskalerende kapitler med ildevarslende overskrifter som ”Jalousi”, ”Rædsel”, ”Isolation” og ”Tab”, udvikler historien sig herefter i stadigt voldsommere og blodigere retninger efter klassiske gyserfilmsforskrifter.

Med den forskel, at her sidder du ikke bare i sofaen med en pude knuget ind til kroppen og råber ”NEEEEEJ, DU SKAL DA IKKE GÅ ALENE NED I KÆLDEREN!!! LAD NU VÆR’ MED AT GÅ ALENE NED I KÆLDEREN!!!” efter hovedpersonerne, mens du gysende venter på den næste uundgåelige forskrækkelse, der får hjertet til at hoppe op i halsen på dig.

Her styrer du selv personerne undervejs - gennem mørklagte hotelkorridorer og på sne-glatte, natskumle skovstier - og tager små som store valg for dem. Hver eneste beslutning, du tager, får afgørende betydning for begivenheder senere i spillet.

Sommerfugleeffekten – begrebet hentet fra kaosteorien, som beskriver, hvordan en lille begivenhed ét sted kan få store, uforudsete og måske katastrofale konsekvenser sidenhen - er et stærkt tema igennem hele fortællingen, og når du, måske uforvarende, tager et særligt skæbnesvangert valg, markeres det med en spøgelsesagtig sværm af sommerfuglevinger på skærmen.

Noget har ændret sig endegyldigt, men du ved ikke præcis hvad.

De otte venner har vidt forskellige personligheder, nogle mere indtagende end andre, og man får lov til at styre dem alle på skift, mens rædslerne omkring dem folder sig ud. Efterhånden som dramaet eskalerer, og man får opbygget ganske stærke sym- og antipatier overfor de enkelte personer i venneflokken, bliver visse beslutninger tiltagende ubehagelige.

Det starter med spørgsmål som ”skal jeg fortælle sandheden eller en lille hvid løgn?” eller ”skal jeg løbe til højre eller venstre?” men udvikler sig til ”hvem skal jeg rette mit våben mod nu?” - og det, der er værre.

Valgene bliver selvsagt ikke nemmere, jo flere afhuggede fingre og blodige rundsave, der bliver smidt i mikset. Særligt ikke, når visse beslutninger skal tages på tid, mens stressende gysermusik flår i ens trommehinder.

Hovedpersonerne bliver hver især udsat for skræmmende og farlige situationer.

I første del af spillet holdes stemningen fint i tøjlerne, og man foruroliges yderligere af en hårrejsende rammefortælling, der involverer en meget ubehagelig psykiater på et kontor, hvor både vægge og virkelighed går i silende opløsning.

Mørket er totalt, nerverne bliver stadigt mere flossede, og nogle af personerne begynder man at holde af og vil nødigt miste. Når dén følelse kombineres med pressede situationer, hvor man er blevet jagtet gennem en mørk gang, hopper i skjul og derefter skal holde bevægelsessensoren i sin controller HELT stille for ikke at blive opdaget, så holder man vejret og føler, at man selv står presset op ad den mørke kældervæg.

Andre af figurerne (og det er desværre (igen igen) oftest den kvindelige del af persongalleriet) er dog så karikeret fremstillet, at man næsten ønsker dem en ilde skæbne, og selvom også dét kan være noget af en norm for genren, trækker det fra i indlevelsesevnen. Men første del af spillet er, på trods af det, stemningstæt og imponerende.

Forfatterne synes så bare at være blevet beruset af deres boltren sig rundt i genrekonventionerne, for efter et vist punkt eksploderer spillet nærmest ud i en bulimisk fest af gyserideer – fra indianske forbandelser til kannibalisme og spøgelser.

Og så har jeg mildt sagt ikke nævnt det hele. Det giver selvfølgelig muligheden for, at hver person kan bevæge sig ud på sine egne mareridtsagtige missioner i meget varierede (og vildt flotte) omgivelser. Men det føles også noget overlæsset. Og jo vildere og mere rendyrket splatter, det hele bliver, jo mindre uhyggeligt.

Man gisper dog stadig godt underholdt med til den sidste finale. Her folder spillet sig smukt ud endnu en gang, for når du og dine (få?) overlevende endelig (måske?) har knoklet jer frem til daggryet, kan du gå tilbage til hvert kapitel, spille det igen og ændre historien. Hvis du altså vælger anderledes eller håndterer en presset situation bedre (eller værre). Hvem overlever mon næste gang?

Min første gennemspilning tog ni timer. Min rejse tilbage til tidligere kapitler er netop påbegyndt og har allerede budt på et par dystre overraskelser. ”Until Dawn” er et bemærkelsesværdigt og stort spil, der får en til at tænke på, hvor ekstrem mon digital underholdning kan blive i fremtiden - for dem, der tør, altså.

Gyserfilmen er blevet interaktiv, men hvad nu, når man får muligheden for at gennemleve den med virtual reality-briller på? Vil man overhovedet kunne holde det ud?

Prøv ”Until Dawn” først. Og spil det i mørke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.