Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Vælg den rigtige fotoprinter

Vi har testet fem fotoprintere. Priserne varierer fra godt 700 kr. til godt 6.000 kr.

Af LASSE SVENDSEN, magasinet Lyd & Bilde

Dagens fotoprintere er i stand til at give dig flotte udskrifter, uden at det koster dyrt. Mange foretrækker multifunktionsprinterne, fordi de kombinerer det bedste fra tre verdener, ved at man får en enhed, som erstatter scanner, printer og kopimaskine.

Udskriftskvaliteten på multifunktionsprinterene er fuldt på højde med rene fotoprintere, som printer papirkopier i A4-format. De gode koster fra lige under kr. 1.000,00, mens de, der printer mange billeder, bør se på multifunktionsprintere fra knapt 2.000,00 kroner og opefter for at få den bedst mulige udskriftskvalitet.

A4 printer - Epson Stylus Photo P50

Billige printere leverer sjældent særlig god fotokvalitet, men Epsons kompakte fotoprinter overbeviser stort for få penge.

Epson-printeren er en meget prisgunstig, hurtig og anvendelig fotoprinter, som laver så god fotokvalitet – specielt på farveudskrifter – for pengene, at den burde være naturlig ekstraudstyr for alle, som køber et godt kamera. Fraværet af USB-tilslutning på fronten er det eneste egentlige minus med P50, som overbeviser med superb fotokvalitet på Epsons eget A4-papir til fotoudskrifter.

Pris: kr. 749,00

A3+ printer - HP Photosmart Pro B8850

HP B8850 er en af de bedste fotoprintere til A3-formatet.

Gunstig pris og højt funktionsniveau, kombineret med en farvekvalitet, som ikke står tilbage for noget, gør dette til et fænomenalt værktøj for en ambitiøs fotograf.

Sort/hvid udskrifterne er helt i topklasse, hvis fotografen overtager styringen og tilpasser udskrifterne, og med de store blækpatroner og printerens integrerede kalibrering er det muligt at arbejde effektivt og få høj fotokvalitet, selv om printeren ikke er nogen racer på udskrifter i fuld størrelse.

HP B8850 er et vældig godt køb til prisen og en af de bedste printere til A3-format.

Samlet vurdering: 6 stjerner af 6 mulige

Pris: kr. 3.999,00

A3+ printer - Epson Stylus Photo R2880

Epson R2880 er A3-printeren til fotografer, som laver sort/hvid kopier mere end alt andet.

Fra printeren får man kort og godt førsteklasses sort/hvid, og de er bedre end de fleste derude. Farveudskrifterne er absolut af høj klasse, men her må man arbejde mere for optimal kvalitet. Hvis man kan finde R2880 til en lavere pris end den vejlende, er vi villige til at se gennem fingrene med de små blækpatroner (for en A3-printer) og irritationsmomentet med, at man må skifte blækpatroner, hver gang man skifter mellem blankt og mat papir.

Pris: kr. 6.278,00

Fotoprinter - Canon Pixma MP550

Dette er printeren for dig, som vil udskrive direkte fra computeren og ikke betale for finesser, man ikke bruger.

Er stor skærm og netværk vigtig for dig, bør du derfor vælge storebror MP640 i stedet. Men det, man derimod får, er en enkel fotoprinter, som producerer forholdsvis gode fotoudskrifter for denne prisklasse. I vores blindtest fik den faktisk næsten samme karakter, som de dobbelt så dyre printere. Pixma MP550 er derfor et udmærket budgetalternativ, for den som er mest interesseret i slutresultatet.

Pris: kr. 899,00

Fotoprinter - Epson Stylus Photo PX710W

Epson har klogeligt nok bare finslebet detaljerne, når man præsenterer opfølgeren til forrige års vinder, Stylus Photo PX700W.

Det er altså fortsat et pænt og velbygget apparat i et kompakt format. Skærmen er relativt stor, så det går fint at se billederne fra hukommelseskortet og lave de grundlæggende redigeringer direkte i printeren. Netværkstilslutningerne er både via kabel og trådløst, og der findes til og med en egen skuffe til CD`er, hvis man vil designe og udskrive selv.

Uanset om vi udsatte printeren for vanskelige motiver med lyse skyer eller dybe skygger, så printede den gennemgående udmærkede fotoudskrifter. Farvegengivelsen er neutral, uden at man må skrue på indstillingerne, og hudtoner ser derfor naturlige ud.

Takket være den forbilledlige driver har man fuld kontrol over udskrifterne fra et sted. Uanset om man vil kopiere, udskrive direkte fra hukommelseskortet eller bruge computeren, så producerer den alsidige Stylus Photo PX710W fotografier, man kan glæde sig over.

Pris. kr. 1.950,00

Læs også: Test: Det bedste fotolab til hjemmet