Test: Fem kameraer med superzoom

Som altid tager vi de kritiske briller på, når superzoom-kameraerne ankommer til kontoret. Med deres let håndterlige formfaktor, lovende specifikationer og barske udtryk, lover de så meget, at man kunne tro, at der er ugler i mosen.

Manglerne plejer heller ikke at lade vente på sig. Optisk skarphed bliver let forvrænget i fuld tele eller vidvinkel. Meget lys forsvinder også mellem alle linserne, der kræves i et zoomobjektiv. Det fører til, at lysfølsomheden bliver af den dårlige slags.

Det hjælper heller ikke, at kameraerne i bund og grund er kompaktmodeller til trods for det professionelle udseende, og at de små sensorer ikke tilnærmelsesvis fanger så meget lys, som de større sensorer i spejlreflekskameraerne. Fotografering indendørs eller i generelt dårlig belysning er altså en betydelig akilleshæl.

Nikon Coolpix P80

Billedsensor: 1/ 2,33-tommer CCD

Opløsning: 10,1 Mp

Optik: 27-486 mm, F2, 8-4,0

Zoom: 18 x optisk zoom

Skærm: 2,7 tommers LCD

230.000 billedpunkter

Pris kr. 3.295

Vi er vant til, at Nikon leverer virkelighedstro og veleksponerede billeder med neutrale farver. P80 gør dette, men det holder ikke, når det kommer til lysfølsomhed og optisk kvalitet.

Akkurat som Canon har Nikon hovedsagelig to forskellige kompaktkamera-serier – en med lidt grovere byggede kameraer, som giver valuta for pengene, og en serie med mere fokus på design, som giver mere udseende, men mindre på indersiden til samme pris. Nikon P80 tilhører, som navnet antyder, Performance-serien, som hælder mere mod præstation end et smukt ydre. Kameraet er til trods for sine 18 x zoom lille og føles lidt plasticagtig, men ikke skrøbelig.

Håndteringen er enkelt, selv om kameraet mangler enkelte hurtig-knapper, for eksempel en til ISO-indstilling. De knapper, der findes, er imidlertid gode, og menuerne er relativt hurtige.

Når det gælder billedkvalitet, byder P80 både på glæder og skuffelser. Farvegengivelsen imponerer stort, og selv om hvidbalancen fejler lidt ind imellem, så er kameraet på dette område nærmest perfekt til hverdagsfotografier. Derimod håndterer kameraet ikke lys særlig godt og for at få skarpe billeder i dårlig lys, må ISO-tallet op. Når man øger kameraets lysfølsomhed til ISO 400, begynder billederne at blive flade og livløse, fordi støjreduceringen udvasker billedet.

Panasonic DMC-TZ5

Billedsensor: 1/2,33-tommers CCD

Opløsning: 9,1 Mp

Optik: 28-280 mm, F3,3 – 4,9

Zoom: 10 x optisk zoom

Skærm: 3-tommers LCD, 460.000 billedpunkter

Pris kr. 2.995

Til trods for en lidt vel aggressiv støjreducering kan vi ikke lade være med at kunne lide TZ5, et yderst velbalanceret kamera, som faktisk gør det meste rigtigt.

TZ5 har kun 10 x zoom, men er også en del mindre end de tre andre kameraer i testen, som kører med 18 x zoom eller mere. Den solide kamerakrop er klædt i metal og ligger behageligt i hånden.

TZ5 er et kamera for den, der bare vil sigte og trykke. Her findes ingen muligheder for at eksponere billeder manuelt, og man må stole på kameraets automatik. Foruden den sædvanlige helautomatiske funktion, som man finder på alle kameraer, findes der til og med en position, som Panasonic har døbt Intelligent automatik. Det betyder, at kameraet aktiverer et par ekstra hjælpemidler for det bedst mulige resultat.

Ført og fremmest må vi lovprise optikken fra Leica. I denne prisklasse får man ikke mindre forvrængninger eller bedre optisk skarphed. Meget godt. Lige så meget ros får hvidbalancen, ikke og farveskinnet i blandet lys er noget, man må leve med.

Nu er Panasonic gået lidt tilbage på støjreduceringsfronten, men desværre med det resultat at billederne i stedet er hakkede og med mere støj end på tidligere modeller. Støjreduceringen er fortsat aggressiv, noget som leder til en vis plastik-agtighed på høje ISO-tal.

Som sædvanlig er billedstabiliseringen i topklasse.

Olympus Sp-570uz

Billedsensor: 1/2,33-tommers CCD

Opløsning: 10,1 Mp

Optik: 26-520 mm, F2, 8-4,0

Zoom: 18 x optisk zoom

Skærm: 2,7-tommers LCD, 230.000 billedpunkter

Pris kr. 4.099

Tungest i testen, zoomring, imponerende brændviddespænd og spækket med dedikerede knapper. Forudsætningerne er der, men som med så mange andre kameraer kommer det til kort på billedkvaliteten.

Man er ikke fri for et vist velbehag, når man tager Olympus SP-570UZ ud af æsken. Det er ikke ofte et plast- og gummiydre føles så tillidsvækkende. Optikken i dette apparat er utrolig imponerende på papiret – brændviddeomfanget ligger mellem 26 og 520 mm.

Kameraet er fuld af knapper, og overordnet føles funktionerne, de kontrollerer, som rigtige valg. For de som ikke måtte være enige i det, finders der til og med en knap, som kan programmeres til ønsket funktion. God løsning. Menuerne er lidt anderledes lagt op, og det tager det en stund at vende sig til. Når de begynder at sidde på rygraden, er de imidlertid både overskuelige og ganske logiske.

Udendørs er hvidhedsbalancen vældig fin, men i kunstig belysning trækker billederne ofte mod orange. Som de fleste andre kompaktkameraer benytter SP-570UZ sig af støjreducering til at bøje af for de høje støjniveauer, som en lille sensor forårsager. Allerede på ISO 200 er det som om, at den giver billederne en let plastikagtigt karakter.

Optikken er kameraets svage punkt. Billederne forvrænges både i fuld tele og i vidvinkel, og det ses på hverdagsbilleder, selvom det er mest åbenbart, når man fotograferer en horisont. Kromatisk aberration er tydelig ved lang zoom, noget som også trækker ned i karakter.

Panasonic DMC-FZ28 (BEDST I TEST)

Billedsensor: 1/2,33-tommers CCD

Opløsning: 10,1 Mp

Optik: 27-486 mm, F2, 8-4,4

Zoom: 18 x optisk zoom

Skærm: 2,7-tommers LCD, 230.000 billedpunkter

Pris kr. 3.699

Også Panasonic tilbyder superzoom med en brændvidde tæt på 500 mm. Så afgjort mere avanceret end lillebror, men også dyrere, og vi kan godt lide den.

Forgængeren FZ18 kunne vi så godt lide, at vi gav den udmærkelsen ”Bedst i test”. Nu er efterfølgeren her, og nysgerrige lurer vi på, hvad der er blevet bedre, og om det har været opgraderingen værd, eller om den måske er dårligere end forgængeren.

På dette plan har ikke meget ændret sig siden FZ18. Menuerne er fortsat overskuelige og lette at navigere i. Hvis man ikke ønsker at indstille noget selv, men hellere vil lade kameraet tage sig af alt, fungerer det udmærket, da man kan benytte Intelligent Auto-funktionen. Som sædvanlig sætter Panasonic standarden, når det gælder billedstabilisering. Det er umuligt ikke at blive imponeret over hvor mange billeder, der bliver skarpe på fuld zoom.

Til trods for zoom på 18 x holdes den optiske billedstøj på minimumsniveau, og kameraet er konkurrenterne overlegne på dette punkt. Leica har altid haft ry for at lave god optik, men at løsningerne til Panasonic kompaktkameraer fortsat besejrer modstanderne uden store problemer er næsten bemærkelsesværdigt.

Hvidbalancen er det lidt så som så med. Udendørs ser det fint ud med helt gode farver og neutral hvidpunkt. Indendørs trækker det lidt til Canon-siden med overdreven varme. FZ28 tager smukke billeder med god farvebalance, men trækker mod samme pastelagtige karakter, som vi er vant til fra Panasonic. Men slutresultatet bliver næsten altid godt.

Ricoh R8

Billedsensor: 1/2,3-tommers CCD

Opløsning: 10,1 Mp

Optik: 28-200 mm, F3,3-5,2

Zoom: 18 x optisk zoom

Skærm: 2,7-tommers LCD, 460.000 billedpunkter

Pris kr. 2.595

Kameraet fra Ricoh føles akkurat som det ser ud. Hvis bare billederne havde været lige så gode.....

Ricoh står bag kameraet med det smalleste zoom-interval i testen. Man må nøjes med 7 x zoom, men på den anden side så er der plads til hele objektivet inde i kameraet, når det er slukket. Det indebærer, at R8 er en stor kompakt sag i denne sammenhæng med en stenhård metalkrop, som giver en ordentlig kamerafølelse.

Ricoh R8 går samme vej som Panasonic TZ5 og satser på at give en helautomatisk oplevelse i stedet for manuel kontrol. Her har man ingen manuel kontrol over eksponering. Derimod kan man nørkle med fokus, hvis man ønsker det. Automatikken tager sig smertefrit af det meste, selv om den ind imellem overeksponerer billederne. Tommelfingeren op for den højopløste skærm. At kameraet mangler søger, er derfor ikke noget problem undtagen i stærkt solskin.

R8 har en forvirrende hvidbalance. Den er et hak bedre end middel i mange situationer, men det gælder kun op til en vis lysfølsomhed. Det er faktisk et stort problem på ISO 800. Kromatisk aberration forekommer i usædvanlig omfattende grad og for at få problemfrie billeder, skal der ske en vis efterbehandling.

På plussiden er skarpheden i optikken vældig god. Støjmæssigt ligger R8 imidlertid på niveau, som hverken er bedre eller dårligere end de fleste konkurrenter. I det store hele er billedkvaliteten ok, men ikke mere end det.

Læs også: Test: Zoomkameraer til 3.000 kr.