Fortsæt til indhold
Digitalt

Outlook i sneglefart

<p>Jeg har et stort problem med min Outlook. Programmet kører i sneglefart.</p>

Til tider er der en latenstid på 20-30 sekunder, fra jeg skriver, til det kan ses på skærmen. Det er som om, processoren er fuldt optaget og ikke har overskud til at afvikle programmet. Når jeg trykker Ctrl+Alt+Delete, kommer der en alenlang liste. Jeg har en fornemmelse af, at der kører så mange ting i baggrunden, som bruger hele processorens kraft, selv om jeg kun har Outlook åbnet. Alle andre programmer kører normalt. Jeg har en Pentium 4, CPU 2.90 Hz, 1GB ram og 100 GB fri plads på min harddisk. Jeg har Windows XP professionel, MS Office 2003 professionel samt Panda virusprogram. Min internetforbindelse er på 1024kb/sek gennem TDC kabel-TV.

N.P.S., Hobro

SVAR:

For de læsere, der ikke ved, hvad der sker, når man trykker samtidig på de tre taster Ctrl, Alt og Delete (på nogle tastaturer står der kun Del): Så kommer et vindue frem, hvor man bl.a. kan vælge at se ”Jobliste”, og herunder fanebladet ”Processer”, hvor der står en lang liste over, hvilke processer (programmer m.v.), der kører i baggrunden.

De skal ikke lade Dem afskrække, at listen er lang. De De skal koncentrere Dem om at se, hvilke af processerne, der bruger processorkraft - det fremgår af tallene i kolonnen ”CPU”, hvor man kan se, hvor stor en procentdel af processorens (CPU’ens) kraft, pågældende proces anvender lige nu. Ud for næsten alle processor bør der stå 0. Nederst er angivet ”aktiv systemproces”, hvor der som regel står 98-99 pct. Det er angivelsen af, hvor meget ledig processorkraft, der er lige nu.

Som De beskriver Outlooks opførsel, er der en proces, der optager formentlig 99 pct. af al datakraft, når De anvender Outlook. Prøv endnu en gang at gå ind og tjek, hvilke processer, der tager så meget datakraft. Måske kan navnet på det pågældende program med det samme give dem svaret på, hvilket program, der løber løbsk - eller kører i ring. og dermed optager processorkraften konstant. Hvis navnet på processen er uforståelig, så prøv at søge på internettet – f.eks. Google - med navnet på pågældende proces. Så finder De måske svaret på, hvad det er. Og om det i givet fald er noget ”farligt”, f.eks. en virus.

Sådan som Outlook opfører sig, er det ikke utænkeligt, at De har fået en virus, som forsøger at anvende Outlook-programmet til at formere sig ved at sende sig selv videre til alle i Deres adressekartotek. Prøv evt. at opdatere Deres Panda Antivirus (som er et glimrende program! det er ikke her, man skal se efter synderen). Og kør en komplet virus-scan, når antivirus-programmet er helt opdateret.

Inden De kører antivirus-scan: Sørg for at deaktivere Systemgendannelses-funktionen i Windows. De data-områder, som systemgendannelsen anvender, kan nemlig ikke scannes effektivt af antivirus-programmer.

For at være helt sikker på, at der ikke er virus på maskinen, bør De herefter også starte Windows i ”fejlsikret tilstand” og gennemføre en antivirus-scanning i denne tilstand, inden Windows igen genstartes normalt. Visse ondsindede programmer kan nemlig overleve en standard-scanning, men bliver afsløret, når maskinen kører i ”fejlsikret tilstand”.

Er der ikke tale om virus, gætter vi på, at et eller flere programmer kolliderer med Deres Outlook. Listen over systemprocesser bør afsløre hvilke.

Endelig kan det være Outlook, der er blevet beskadiget eller opsat forkert, så under-processer i Outlook kører i ring og optager al processorkraften. Måske er Out8look sat til at hente og sende e-mail konstant. Eller noget tilsvarende. Hvis det er Outlook selv, der misbruger al processorkraften, vil det fremgå af listen over aktive processor, hvor Outlook vil fremstå som synderen, der anvender 98-99 pct. af processorkraften.

Hvis det er det, der er tale om, bør De gennemgå alle indstillinger i Outlook nøje. Eventuelt helt afinstallere Outlook (husk at tage kopi af postmapperne) for så at gen8installere programmet igen efter en genstart af maskinen.