Hvordan spotter du en fupbutik?

Internethandlen blomstrer mere end nogensinde med unge som gamle, der shopper på nettet, og det er nemt at lade sig friste af et tilbud, der måske er lidt for godt.

Artiklens øverste billede
Screenshot: Alt om Data

Netop jagten på det godt tilbud gør os desværre til nemme ofre for udenlandske it-kriminelle, der ved hjælp af falske netbutikker lokker penge, persondata og bankoplysninger ud af sagesløse danskere. Ifølge den danske mærkningsordning for sikker internethandel, e-mærket, har denne type svindel været i stigning nu i en årrække.

Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, mener, at der er 1500-1700 udenlandske netbutikker med .dk-, .com- og .eu-domænenavne, der sælger kopier af kendte mærkevarer til danske forbrugere under dække af at være ægte. Fænomenet er kendt af både politiet, forbrugerorganisationer og myndigheder.

Der er uden tvivl endnu flere falske netbutikker, som endnu ikke er opdaget. Fælles for dem alle er, at de sælger populære mærkevarer som tøj, sko, tasker, solbriller og smykker fra mærker som Nike, Burberry, Mulberry, Marc Jacobs og Ralph Lauren.

Læs også: Hold sms ude af enhver 2faktor autentifikation

Har du handlet i en sådan falsk netbutik, bør du få lukket dit kreditkort straks. Er der hævet et beløb på din konto i denne forbindelse, kan du gøre indsigelse over for din bank og få dine penge tilbage. Er netbutikken e-mærket, kan du være næsten sikker på god behandling.

Eksempel på en fupbutik

For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at kinesere indregistrerede deres butikker med kopivarer solgt som originale til lave priser med danske, slettede domænenavne. Det er der på det nærmeste blev sat en stopper for som følge af, at administratoren DK Hostmaster har indført NemID-validering for ejerne af danske domænenavne. Derfor findes mange falske netbutikker, der henvender sig til danskere, i stedet på .com- og .eu-domænenavne.

Læs også: 4 gode gratis programmer

Lad os tage et eksempel på, hvor hurtigt man kan blive ledt ind på falske websider. Vi er interesserede i at finde et par billige Nike sko. Så vi søger på Google efter billige nike air max. Lidt nede i søgeresultaterne dukker følgende side op:

Screenshot af Google-søgning: Alt om Data

Det er en lidt mærkelig webadresse, www.pragmaticconsult.com/python, for en netbutik, der sælger Nike sko. Navnet er nemlig et dansk it-firma.
Hvis du klikker på Google-søgeresultatet, føres du til denne hjemmeside:

Screenshot af hjemmeside: Alt om Data

Her er 69 % rabat på skoene. Det er mindre end en tredjedel af den vejledende udsalgspris. Det er da så godt et tilbud, at det næsten er for godt til at være sandt!

Læg mærke til, at linket i Google blev videredirigeret til www.dknike.com – altså et helt andet domænenavn. Det er mistænkeligt, at vi kom til siden via et it-firmas hjemmeside. Det antyder, at der er fusk med i det.

Klikker man på linkene ”Kontakt os”, vises en e-mailadresse nikeoutlet@apiindex.net, som man kan henvende sig til. Klikkes på ”Om os”, som bør fortælle noget om firmaet bag, står der hverken firmanavn, adresse eller CVR-nr. Teksterne på siden er heller ikke med helt perfekt grammatik. Hvis det havde været en dansk netbutik, ville der være beløb såsom 499,95 kr. – ikke DKK 489,94. Det er alt sammen mistænkeligt.

Det er med overvejende sandsynlighed en falsk netbutik. Hvis du køber noget her, får du sikkert tilsendt et inferiørt produkt, som du næppe bliver tilfreds med. Derfor er det altid en god idé at tjekke domænenavnet, kontakt os-linket samt benytte trustpilot.dk til at danne dig et overblik over, om tilbuddet nu er lidt for godt til at være sandt. Du kan læse mere om fupbutikker og andre sikkerhedsrelateredeemner i bogen ”Bliv sikker på nettet”.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.