Guide: Sådan sletter du Facebook-profilen - men beholder billederne
Her er de ni skridt, der kan fjerne dig fra Facebook.
Facebook er for alvor kommet i modvind efter, at det er kommet frem at millioner af dets brugeres informationer er blevet lækket til analyseselskabet Cambridge Analytica, og senere brugt til at påvirke det amerikanske valg.
Det har bl.a. medvirket til, at Facebook-aktien har taget et ordenligt dyk, og at en ny bevægelse er startet på Twitter under hashtagget #deletefacebook, som har fået flere prominente personer til at slette deres profil.
Facebook har dog ikke gjort det nemt at slette sin profil, hvis man ønsker det. Her kommer en guide til at slette din profil helt og ikke bare deaktivere den.
Forskellen mellem en deaktivering og en regulær sletning er måske ikke så overraskende, at man kan genskabe en Facebookprofil, hvis den er deaktiveret, hvorimod der ikke er nogen vej tilbage til den gamle profil, såfremt den bliver slettet.
Men en deaktivering betyder også, at Facebook forsat vil opbevare de data, som profilen gemmer.
Før man sletter sin Facebook-profil, er det en god idé at bede Facebook om at sende al den information, som de har om dig, på en mail. Der kan være gode i minder i form af feriebilleder og korrespondancer med venner og familie, som er værd at gemme, før Facebookprofilen ryger endeligt i graven.
Sådan får du Facebook til at sende dig dine personlige oplysninger
- Log ind på din Facebookprofil.
- Øverst i højre hjørne er der en lille trekant, der giver adgang til en dropdown-menu.
- Vælg "indstillinger."
- Under "administrer konto," er der en lille blå tekst, hvor der står "Download en kopi." Tryk her.
- En ny side åbner. I midten er der et grønt skilt, hvor der står "Download arkiv." Tryk her.
- Skriv adgangskode.
- Herefter samler Facebook dine oplysninger og sender dem via den mail, som er tilknyttet kontoen. Det tager lidt tid alt afhængegigt af, hvor mange filer profilen består af.
Sådan sletter du din Facebook-profil helt
- Log ind på din Facebookprofil.
- Øverst i højre hjørne er der en lille trekant, der giver adgang til en dropdown-menu.
- Vælg "indstillinger."
- Tryk på "Hjælp" nederst i højre eller venstre hjørne.
- I dropdownmenuen "Administration af din konto" skal man vælge "Deaktivering eller sletning af din konto."
- Tryk på "Hvordan sletter jeg min konto permanent."
- Vælg den blå tekst, hvor der står "fortælle os om det."
- Et blåt skilt kommer frem med ordene "Slet min konto." Tryk her.
- Indtast din kode.
Din profil er nu slettet og kan ikke genskabes. Foroven ligger der også en videoguide, som gennemgår processen.