Annonce
Digitalt

Snart kan du gå på dinosaurjagt i nabolaget

Mobilspil med baggrund i Jurassic World-filmene kommer i foråret.

Dinosaurerne kommer til live i vores verden. Foto: Universal/Ludia

En brølende tyrannosaurus rex og en lynhurtig velociraptor jagter blandt mange andre dinosaurer skuespillerne i filmene Jurassic Park og Jurassic World.

Men snart kan rollerne blive vendt om, så fans kan jage fortidsøglerne med deres smartphones.

I anledning af at den anden film i Jurassic World-serien, Fallen Kingdom har premiere til sommer, har Universal, som står bag serien, slået sig sammen med spilfirmaet Ludia og udviklet et spil til de mange fans. Spillet hedder Jurassic World Alive og bliver lanceret i løbet af foråret som optakt til Fallen Kingdom.

Super Mario: Eks-blikkenslageren ræser til filmen og smartphonen

Jurassic World Alive er skabt med forbillede efter Pokémon Go, som havde kæmpe succes da det blev lanceret i 2016.

I Jurassic World Alive skal spillerne jagte dinosaurer og deres dna i en AR-verden, det vil sige en verden, som spillet ligger oven på geografien i den virkelige verden

I modsætning til Pokémon Go er det ikke dog nødvendigt for en spiller selv at bevæge sig ud, da man kan sende en drone ind i spillet til at hente dna'et.

»Der er helt sikkert et element af opdagelse, men vi ønskede at gøre det lidt mere fleksibelt og sørge for, at man også kan gøre noget hjemmefra,« siger Chris Heatherly, spilchef i Universal, til Mashable.

Prøv noget helt nyt: Genialt computerspil fra Iran viser nye sider af Mellemøsten – og matematik

Her kan du se en trailer for spillet:

Og en trailer for filmen Jurassic World: Fallen Kingdom

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her