Ny bolig-trend: Den danske ødegård er på vej

Hvis du tænker på et norsk hus, hvad ser du så for dig?

Det er formentlig noget med en fjeldhytte, hvor ilden knitrer i pejsen.

Og hvad så med et svensk hus?

En ødegård langt inde i skovene med langt til naboerne og masser af tro på traditionerne er nok et meget klassisk billede at få på nethinden. Men hvad så med et dansk?

Er det måske et bindingsværkshus og en lille gøende hund på dørstenen?

I så fald må man sige, at de danske huse er i krise. Over 60.000 af de danske ejendomme uden for de store byer ligger tomme hen, og den idyl, som Poul Reichardt sang om i “Vagabonderne paa Bakkegaarden” er så småt ved at være noget, man skal støve historiebøgerne af for at finde. Men nu får en ny generation af danskere rent faktisk muligheden for at være dus med himlens fugle, hvis de har mod på at flytte ind i genskabte landejendomme med masser af fremtid i.

Anderledes byggetaktik

For et par år siden blev der nemlig lavet en afgørende lovgivning i Danmark. Med flexboligordningen lempede landets politikere på reglerne for bopælspligt, og det fik firmaet Norrøn Arkitekter til at gå i tænkeboks. Med projektet “Det Danske Landsted” ville tegnestuen nu skabe en helt ny fremtidsudsigt for de tomme danske landhuse.

»Vi så vores snit til at bruge flexboligordningen til at lave disse huse om til rekreative landsteder, og vi søgte om midler til at undersøge, hvad der skal til for at lave et hus om fra helårshus til et rekreativt fritidshus,« siger founding partner i Norrøn Arkitekter Poul Høilund.

Det kan lyde kryptisk, men det er det overhovedet ikke. Flexboligordningen gør det nemlig muligt at skabe et alternativ til det traditionelle sommerhus, og med ordningen får man samtidig mulighed for at anvende en helårsbolig til fritidsformål, fordi en flexbolig netop er registreret til ikke at have bopælspligt.

»Det, vi kom frem til, var, at det helt klart kunne betale sig at bygge de tomme og faldefærdige huse om,« siger arkitekt Poul Høilund.

Som køber af et nyt gammelt landhus i naturskønne omgivelser er der altså plads til at bruge ejendommen, lige som man lyster.

»Det er sådan, at mange af de huse, der ligger rundt omkring i Danmark med skønne beliggenheder, ikke må bygges op igen, hvis man først river dem ned. Vores projekt “Det Danske Landsted” omgår dette, fordi vi nyskaber boligen i stedet for at rive den ned,« forklarer Poul Høilund.

Moderne kulturarv

“Det Danske Landsted” var det, som Norrøn Arkitekter kom frem til. Et projekt hvor arkitekterne opkøber gamle landsteder, som de istandsætter og ombygger. Det nye hus, som har fundament i et gammelt og ofte faldefærdigt hus, kan opføres og gøres indflytningsklart på bare fem måneder.

»Vi har indtil videre tegnet seks huse, og konceptet er, at vi har fundet husene på forhånd og har taget kontakt til ejerne for at høre, om de vil sælge, fordi vi har set potentiale i deres hus,« siger arkitekt Poul Høilund.

»En stor del af idéen er at bruge noget af den kulturarv, som ligger i huset. Som udgangspunkt fjerner vi taget og ripper væggene ind til murværket. Den nederste del bliver kalket over stok og sten, og den øverste etage bliver så isoleret og er en konstruktion, vi sætter ovenpå.«

Forskellige etager

Således er det nye hus en krydsning af gammel dansk kulturarv og ny dansk arkitektur, hvor der bygges en helt ny etage oven på det gamle hus. Den nederste del beholder altså sit unikke udtryk og kan bruges til stort set lige, hvad man ønsker.

Den øverste del bliver til gengæld topmoderne. Her er der arkitektegnede detaljer med masser af effektive boligkvadratmeter, og de overholder naturligvis de allernyeste energikrav.

På den måde kombineres tradition med nytænkning på to etager, og endvidere bruges der kun lokale bygherrer. Indtil videre er der seks byggeprojekter i gang i samarbejdskommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Samtlige boliger kan placeres i kategorien “fritidshuse”.

»Vi vil gerne ramme en bruger, der måske ikke har brug for at købe et sommerhus i Nordsjælland, men derimod har råd til et rekreativt hjem til cirka 1,6 millioner kr. Når boligen har flexboligstatus, kan køber selv bestemme, hvordan han eller hun bruger det. Det kan enten være som ødegård eller som hjem,« siger Poul Høilund.

Rekreative børnefamilier

De nyrenoverede landejendomme, der er placeret langt fra den nærmeste nabo ude i naturen, åbner op for en gammel tradition, som vi kender bedst fra de svenske ødegårde – nemlig det at have en rustik og unik ejendom et sted langt væk fra det hele, som man kan bruge efter behov. Spørgsmålet er blot, om det er noget vi er klar til herhjemme.

»Det her er en forsøgsordning, så det er jo noget med at afkode tendenser og folks efterspørgsel,« siger Poul Høilund og fortsætter: »Eftersom det er en flexbolig, er det jo netop afgørende, at folk selv vælger, hvordan de vil bruge husene. For os er det nærmere afgørende, hvad det er for nogle typer, der er interesserede i at flytte ud i de moderne huse.«

Og indtil videre peger typepilen på en helt særlig slags mennesker.

»Til en begyndelse er vi gået efter unge børnefamilie fra storbyen, som gerne vil på landet. Men det kunne også være et ældre par, der ønsker natur. Fællesnævneren er interessen for huset og naturomgivelserne.«

Typisk dansk?

Der er indtil videre seks projekter i støbeskeen, og de ligger alle sammen i samarbejdskommunerne i Syddanmark. Imidlertid er der intet, som skulle hindre andre kommuner i at hoppe med på renoveringsvognen.

»Der er stor efterspørgsel på husene i øjeblikket, og det første hus vil stå færdigt til foråret,« fortæller Poul Høilund, som understreger, at hans tegnestue tror mere og mere på projektet.

»Vi tror på konceptet, eftersom der er noget typisk dansk i husene. Både kulturarven og det moderne og lækre. Der er på den måde også stor mulighed for, at andre regioner kan benytte sig af det samme koncept. Især fordi det er så nemt, som det er. Hvis du som privatperson vil gøre det hele selv, tager det rigtig lang tid blot at finde et hus. Dernæst er det virkelig svært at låne pengene til noget, der er ved at falde sammen, og det er samtidig en dyr affære at få det nye hus tegnet helt fra bunden. Selve idéen med “Det Danske Landsted” er, at det skal være nemt, rekreativt og noget, der giver folk lyst til at flytte ud,« siger han.

Noget kunne altså tyde på, at man for fremtiden skal tænke på et helt anderledes slags hus, når man bliver bedt om at beskrive, hvad den danske pendant er til norske fjeldhytter og svenske ødegårde. For måske er fremtidens danske hus et nyt hus på et gammelt fundament.

Når lykken er et tomt hus på en stor grund

Familien Lambertsen Larsen tog for et par år siden springet fra by til land. Det har krævet både god fantasi og masser af kompromiser, men livet nydes alligevel i fulde drag.

I disse år skrives og tales der en hel del om, at den danske udkant affolkes. Unge mennesker møder som oftest hinanden på deres videregående uddannelser i de større danske byer, og det fører til, at landområderne sygner hen.

Sådan en historie er dette ikke. Kun til en begyndelse, for Christian Lambertsen og Connie Larsen mødte godt nok hinanden under studietiden i Esbjerg, men parret har allerede valgt at flytte ud af bylejligheden og ind i hus med højt til himlen.

»Det var slet ikke meningen, at vi skulle flytte. Vi skulle faktisk bare blive boende i lejligheden, indtil vi begge var færdige med at studere,« siger Christian Lambertsen og fortsætter:

»Men så havde vi en bekendt, der bare var nødt til at vise os denne her landejendom, som beliggenhedsmæssigt var helt perfekt. Huset var til gengæld ikke i så god stand, så der skulle man have…«

»God fantasi,« afbryder Connie Larsen grinende.

»Ja, man skulle ikke være bleg for alt det håndværksmæssige, for huset var i den grad det, man kalder et håndværkertilbud,« siger Christian Lambertsen.

Helt nyt hus i vente

I dag er det fem år siden, at parret mødte hinanden på deres fælles kollegie. Siden er singlerne blevet til en duo, med tiden også en trio og nu til en kvartet, efter at hunden Hugo og sønnen Bendix er kommet til. Alligevel var det ikke et decideret naturligt valg at flytte ud af Esbjerg. Landejendommen, der var til salg til en virkelig god pris, lå midt ude i det åbne landskab i området Briksbøl, som ligger mellem småbyerne Skads og Andrup, syv kilometer fra Esbjerg. Der gik et halvt år, før parret efter mange overvejelser valgte at flytte ind i landejendommen i februar 2015. En af de vigtige ting var tilladelsen til at bygge et nyt hus på grunden.

»At vi kan få lov til at bygge et nyt hus på grunden var nok det, der gjorde, at vi slog til. Vi har 3,5 hektar jord og en sø på marken. Så der er masser af plads til at bygge nyt, mens vi stadig bor her i det gamle hus. Planen er, at vi får et nyt hus på landet i nogle lækre omgivelser,« siger Connie Larsen:

»Christian kunne godt have været rykket endnu længere ud, men jeg kan godt lide, at vi bor i cykelafstand til Esbjerg. Det betyder meget for mig, at det er lidt tæt på byen, men alligevel på landet. Man kan sige, at vi har det hele her. Vi bor omgivet af luft og grønne marker og har en dejlig sø på grunden, men samtidig bor vi i cykelafstand til Danmarks femtestørste by.«

Råd og frøer som velkomst

Lige nu bor parret stadig i det gamle håndværkertilbud, som de har fået indrettet og istandsat, så den lille familie kan bo der. Planen er at bygge et nyt hus inden for en årrække – et nyt hus som de måske kan blive boende i resten af livet.

»Man skulle have rigtig, rigtig god fantasi, da vi åbnede døren første gang. En del af taget var røget af, så der lå vand inde i en mellemgang, hvor der også hoppede en voksen frø rundt,« siger Connie Larsen og griner.

»Og så var der råddent. Møblerne i stuen lugtede, og gulvtæpperne stank. Huset havde stået tomt en del år, og det var virkelig voldsomt, første gang vi åbnede hoveddøren. Vi tænkte bare ’holy shit’!«

Der skulle altså bruges en masse energi på huset, og Connie Larsen og Christian Lambertsen, som dengang kun var de to, gav den da også en ordentlig skalle. Huset blev ryddet og tørret igennem, og efter en ordentlig klat maling fejlede det ikke noget. Parret brugte cirka 50.000 kr. på at gøre huset beboeligt.

»Selve huset fejlede egentlig ikke noget, da først vi fik det istandsat. Jeg er oprindeligt uddannet smed, og derfor er jeg ikke glad for at præsentere et stykke halvfærdigt arbejde, men her gider jeg nu ikke bruge for meget energi på at få det til at ligne noget særligt, for det er jo kun midlertidigt, vi bor her. Derfor er der da også nogle rigtig sjove håndværksmæssige løsninger flere steder i huset, og vi kan godt mærke, når det blæser udenfor, eller når det er varmt,« fortæller Christian Lambertsen.

Mange tanker inden springet

Derfor bliver det også godt at skulle bygge et nyt hus på længere sigt. Det spritnye hus, som kommer til at stå på den store landgrund, bliver et typisk muremesterlandhus på 200 kvm i ét plan. Sådan et hus kombinerer nemlig på mange måder Christian Lambertsen og Connie Larsens ønsker. De er begge vokset op med plads omkring sig på landet, men igennem voksenårene blev særligt Connie Larsen stille og roligt omvendt til bymenneske. Hun så højst sig selv i et parcelhus i en forstad. Derfor var købet af landejendommen da også en stor beslutning.

»Jeg var måske nok den, der var mest betænkelig ved at flytte herud. For jeg er nok bare lidt af et bymenneske og kunne fint være tilfreds med at bo i et villakvarter tæt på alting. Men nu hvor vi er her, så er jeg glad for ikke at skulle dele hæk med naboer, og jeg har faktisk savnet det med at få mere plads omkring mig,« siger hun.

Christian Lambertsen er enig, for hans rastløshed kunne godt indimellem komme på prøve i lejligheden i Esbjerg.

»Christian var som en løve i et bur i lejligheden,« siger Connie Larsen.

»Ja, det må man sige. Hele min barndom har jeg vadet rundt udenfor og leget og bygget ting, og det kan man bare ikke i en lejlighed. Her har jeg et helt maskinhus på 300 kvm,« siger Christian Lambertsen med et smil.

Fremtiden i udkanten

Det var altså muligheden for mere plads til løven i buret – og til hunden Hugo – der sendte parret ud af storbyen. Det samme gjorde deres tanker om fremtiden.

»Der er mange fremtidsmuligheder herude. Vi har en stor mark, som vi stadig overvejer, hvad der skal være på. Skal vi have noget kvæg, eller skal vi dyrke korn? Der er masser af muligheder – også for børn. Her er der plads til, at man kan løbe og lege, uden at man skal ned i en park,« siger Connie Larsen, som også nyder, at man se stjernerne på nattehimlen.

»Det kan man ikke inde i byen på grund af al lysforureningen,« supplerer Christian Lambertsen, der dog også godt indimellem kan føle, at der langt til alting i parrets nye hjemby.

»Vi kan godt savne de 20 meter hen til pizzamanden, når vi har tømmermænd, og de 50 meter der var hen til købmanden. Nu har vi to kilometer til en købmand og fem kilometer til et pizzeria. Man bruger generelt mere tid på hus og hjem, og det er sommetider et puslespil at få det hele til at gå op. Især efter at vi har fået Bendix. Så det bliver et nej til at spille fodboldkampe i weekenden, og der kommer generelt nogle andre prioriteter. Vi giver f.eks. oftere afkald på cafébesøg, middage med venner og ture på havnen, fordi afstanden er blevet større, og fordi vi har nok at tage os til herude, men til gengæld kan vi gå ture på vores egen mark og rundt midt i naturen.«

Ingen begrænsninger

Derfor vil parret heller ikke lægge skjul på, at en istandsættelse og et kommende nybyggeri er en stor mundfuld.

»Man skal ville det, for der går meget tid med at passe og vedligeholde sådan en stor grund og et stort hus. Det kræver, at man har hænderne skruet rigtig på. Vi har 2000 kvm græsplæne, en sø, masser af hæk og et læhegn. Så man skal ville det, og vi vil det, og vi får så meget igen. Hunden kan løbe, som den vil, og det kommer vores søn også til at kunne. Der er ingen begrænsninger herude,« forklarer Christian Lambertsen.

»Vi er jo stadig unge, og vi føler os så privilegerede over, at vi har fundet denne her plet. Når vi er ude at gå vores aftentur, så ser vi på stjernerne og går og tænker på, hvor heldige vi er. For tænk at vi har fundet det her sted så tæt på Esbjerg. Vi er virkelig glade for at bo her.«

Vil du have bolignyheder, anmeldelser og guider på en nem og hurtig måde? Så bestil JP’s Bolig-nyhedsbrev, som kommer hver torsdag kl. 15.00. Tilmelding her.