Fortsæt til indhold
Livsstil

Vi er vilde med kammerjunkere, men ikke de dyre

Nogle kammerjunkere koster otte gange mere and andre, men det er de billige, som folk bedst kan lide, viser en test fra Forbrugerrådet Tænk.

Sol og sommer bliver i mange danske familier skyllet ned med koldskål og kammerjunkere, og skal det være særligt lækkert, vil mange måske købe de dyreste kammerjunkere, men det er der tilsyneladende ingen grund til.

I hvert fald ikke hvis man skal tro resultatet af en stor smagstest, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget. Her er det de billige kammerjunkere, som falder i danskernes smag, mens de dyre klarer sig mindre godt.

Kammerjunkere fås til vidt forskellige priser. De billigste i testen koster kun omkring 20 kr. pr. kg., hvilket er billigere end de billigste småkager i supermarkedet, mens de dyreste kammerjunkere koster 164 kr. kiloet – altså mere end otte gange så meget som de billige kammerjunkere. Testen blev foretaget i Forbrugerrådet Tænks lokaler i København, hvor de 100 testere fik udleveret 12 bægre med en kammerjunker i hver. De blev serveret i forskellig rækkefølge - den rene, tørre vare uden koldskål.

Private label-vinder

Vinderen af testen er First Price-kammerjunkere, som koster 5,95 kr. for en pose, hvilket svarer til lige under 20 kr. pr. kg., og det er den kammerjunker, som de 100 almindelige forbrugere, som deltog i testen, synes bedst om. Den bliver bl.a. rost for ikke at være for sød, at have en god sprødhed og en god, afdæmpet smag af vanilje. Flere smagstestere bemærkede, at den er, som en kammerjunker skal være.

Danskerne kan tilsyneladende bedst lide de kammerjunkere, som de er vant til at spise, og det er de billige. Arkivfoto: Rune Pedersen

Var I overrasket over testens udfald?

»Næh, egentlig ikke. Vinderen er meget traditionel, og mange er vant til at spise den. Vi var måske lidt overraskede over, at Karen Wolfs De originale kammerjunkere, som måske er de allermest udbredte, ikke klarede sig bedre,« siger projektmedarbejder Line Knutsson, Forbrugerrådet Tænk.

Vinderkammerjunkerne kan købes i Meny, Spar og Min Købmand, men findes også i andre forklædninger i andre supermarkeder. Det er nemlig et private label-produkt fra fabrikken Coronet. I Netto hedder den Kokkens Køkken, mens den i Bilka og Føtex sælges som en Budget-vare.

Også testens nummer to, som er Aldis kammerjunkere, der blot hedder Kammerjunkere, er med en kilopris på 23 kr. blandt testens billigste.

Kardemomme og smør

De dyre kammerjunkere blev straffet af smagspanelet for at forsøge at nyfortolket eller modernisere kammerjunkerne med kardemomme, smør eller mandelmel.

Det faldt ikke i god jord hos testsmagerne, som beskrev disse kammerjunkere som småkageagtige og sammenlignet med pebernødder - og derved kom for langt væk fra den traditionelle kammerjunker.

Den samlede konklusion er, at smagepanelet foretrækker den klassiske kammerjunker, som primært består af hvedemel, sukker, margarine og vanilje. Den klassiske kammerjunker skal dog ikke være for sød, og den skal have en god sprødhed og en god, afdæmpet smag af vanilje. Det var det, som de billige kammerjunkere ifølge smagspanelet kunne, og som de dyrere mærker altså ikke helt kunne leve op til.

»Dem kan jeg ikke lide«

Fagfolk, der arbejder professionelt med sensorik, er heller ikke overraskede over udfaldet, fordi det netop er 100 helt almindelige forbrugere, der har smagt på kammerjunkerne.

Marlene Schou Grønbeck, videnskabelig assistent og med i Sensorik-gruppen på Institut for fødevarer på Aarhus Universitet, påpeger, at man som regel godt kan lide det, man er vant til og tryg ved, mens de dyre produkter ofte vil adskille sig fra det, som man plejer at spise.

»De ser måske anderledes ud og er krydret på en anden måde. Kvaliteten og smagen kan godt være bedre end i de billige, men mange forbrugere vil slet ikke nå så langt til rigtigt at smage på dem. Allerede når de ser dem, vil mange have afvist dem og på forhånd konstatere: Dem kan jeg ikke lide,« siger hun.

Samme holdning har lektor Annemarie Olsen, Design and Consumer Behavior på Københavns Universitet.

»Forbrugere foretrækker det, de er vant til at købe, og de er ret gode til at vælge det fra, som de ikke kender. Det kan godt være, at de ikke kan sætte ord på, hvordan det smager anderledes, men de kan smage, at det er noget andet,« siger hun.

Du kan læse hele testen, som kræver medlemskab af Tænk, her