Er din mad for gammel? Mange danskere kender ikke vigtig forskel på datomærkning

»Sidste anvendelsesdato«, »mindst holdbar til« eller »bedst før«?

Hvis du også har svært ved at gennemskue, hvornår dine madvarer skal direkte i skraldespanden, og hvornår de stadig kan spises, så er du ikke alene.

En ny rundspørge, som Forbrugerrådet Tænk har fået lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og bevægelsen Stop Spild af Mad, viser, at hver tredje dansker blander holdbarhedsmærkningerne »sidste anvendelsesdato« og »bedst før« sammen.

32 procent af de adspurgte tror, at de to mærkninger betyder det samme. Det gør de ikke.

»Det er vigtigt at kende forskel, fordi man rent faktisk kan blive syg, hvis man spiser mad, der har overskredet »sidste anvendelsesdato,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Hun har flere gode grunde til, at forbrugerne bør spidse ører:

»Hvis man ikke har styr på forskellene, så kan man komme til at smide rigtig meget mad ud, selvom det sagtens kan spises. Og det er jo ærgerligt for både pengepungen, miljøet og ressourcerne,« siger hun.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er helt enig.

»Mange danskere er gode til at undersøge madvarer, der har overskredet datomærkningen, inden den ryger i skraldespanden. Det er rigtig positivt for at komme madspild til livs. Men det er vigtigt, at folk er bevidste om, at der er forskel på ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato”, så man har styr på, hvilke madvarer der kan spises efter datoen,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Netop derfor lancerer Fødevarestyrelsen nu oplysningskampagnen ”Tjek Datoen”.

Samtidig er Forbrugerrådet Tænks madspildsapp, ”For Resten”, blevet opdateret, så den nu har endnu flere tips til opbevaring af madvarer, måder at undgå madspild på og vejledning om datomærkningerne.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige holdbarhedsmærkninger, og hvad de præcis betyder.

Sidste anvendelsesdato

»Sidste anvendelsesdato« betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise varen, hvis datoen er overskredet. Derfor skal man ifølge Fødevarestyrelsen altid smide madvaren ud, når den er udløbet.

Efter udløbsdatoen kan der være så stort et antal sygdomsfremkaldende bakterier i maden, at det kan udgøre en sundhedsrisiko at spise maden.

»Sidste anvendelsesdato« kan for eksempel bruges på kødpålæg, gris, okse og kylling eller fisk.

Mindst holdbar til/bedst før

»Mindst holdbar til« og »bedst før« er kun vejledende datomærkninger, og hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises.

De to mærkninger, som betyder det samme, bruges på fødevarer, hvor varens kvalitet bliver dårligere, men hvor der ikke nødvendigvis er en sundhedsrisiko ved at spise varen, så længe de er blevet opbevaret korrekt.

»Mindst holdbar til« og »bedst før« kan altså ses som et minimum for, hvor længe fødevaren kan holde sig – altså hvor længe den bevarer en top kvalitet.

Mærkningen »mindst holdbar til« er ved at blive udfaset, og fra 2020 er det kun »bedst før«, der skal bruges. Indtil da må producenterne selv bestemme, hvilken betegnelse de bruger.

Fødevarer uden datomærkning

Nogle fødevarer er slet ikke datomærket, da de ikke vurderes at blive for gamle.

Det gælder for eksempel tyggegummi, eddike, salt, sukker, vin og drikkevarer med en alkoholprocent på 10 eller derover.

Fødevarer som frugt og grønt er heller ikke datomærket, men dette skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe fx en fersken holder sig, da det afhænger meget af opbevaring.

Med de fleste hårde fødevarer – for eksempel gulerødder eller en hård ost – er det muligt at skære en lille mugplet af. Men på en blød ost eller bløde grøntsager og frugter – for eksempel tomater eller blommer – kan muggen have spredt sig, uden at man kan se det. Så de skal smides ud, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Og til sidst ...

For alle mærkningerne gælder det, at datoen er gældende, så længe madvaren er uåbnet og opbevaret korrekt. Efter åbning ændres madens holdbarhed og afhænger derefter af opbevaringsmåden, understreger Fødevarestyrelsen. Efter åbning skal forbrugerne derfor følge producentens anvisning på produktet. Her kan du se, hvilke varer der kan spises efter udløbsdatoen.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk