Morris Minor: Populær 1950-60'er familiebil med indbygget køreglæde

Morris Minor kom til Danmark i 1949 og blev en af 1950-1960’ernes mest populære biler herhjemme ikke mindst som arbejdsvogn for folk, som var helt afhængige af, at bilen ville starte og bringe dem sikkert frem.

Selv så sent som i 1966 var den for eksempel nr. 12 på den danske bestsellerliste. I 1969 solgtes her stadig 1.525, et for den tid ganske pænt tal. I dag er den en af de hyppigst sete biler fra den tid på vores veje.

Morris Minor blev fra den første 1948-udgave, til produktionen ophørte i 1970, fremhævet af alverdens prøvekørere for fremragende køreegenskaber.

Det er ikke tilfældigt, at Morris Minor har fået ry for ligefrem at kunne køres som en lille 4-sædet MG. Den er designet af Alec Issigonis, som i 1936 blev ansat af Morris til at arbejde med affjedringssystemer på MG sportsvogne og Morris familiebiler, og som senere blev verdensberømt som skaber af den legendariske Mini.

Nem at vedligeholde

I dag er der over 900 Morris Minor og Minor 1000 indregistreret i Danmark. Langt de fleste af dem ejes af medlemmer i en meget aktiv dansk afdeling af Nordisk Morris Minor Klub, hvor bilen betragtes som nem at vedligeholde, blandt andet fordi reservedele stadig produceres. 204 af dem er registreret i Dansk Veteranbil Klubs køretøjsliste. Mere om Morris Minor-klubben og bilen findes her.

Ved den sidste tekniske opgradering 1962 blev bilen til den, som omtales herunder i tekst præcist gengivet, som den stod i Jyllands-Posten, blot med tilføjelse af mellemoverskrifter og udskiftning af den tids modelnavne Morris Mascot og Austin Partner med det i dag mest brugte Mini.

Den nye 1962-udgave af Minor 1000 blev kun kaldt 1000 Super i Danmark. Fabrikkens betegnelse var 1000 Series V.

Morris 1000 Super på vejen

Prøvekørselsrapport i Jyllands-Posten 21. November 1962.

Morris 1000 er nu blevet til 1000 Super med større motor, helt ny gearkasse med spærresynkromesh, højere gearing og kraftigere bremser. Forbedringerne mærkes tydeligt i praksis, og de vil utvivlsomt bidrage til, at Morris 1000 i endnu længere tid vil have et trofast publikum, skønt Mini byder på nær samme ydeevne, bedre all-round køreegenskaber og mere plads for væsentlig færre penge.

Sammenlignet med den langt mere avancerede Mini bevarer den f. eks. stadig i mine øjne en egen robust charme, som er vanskelig at modstå, hvis man kan lide biler med personlighed.

For mange står det sikkert som en fordel, at fabrikken efterhånden har haft 14 år til fuldkommengørelse af detaljerne (og der er virkelig til stadighed foregået et forædlingsarbejde). En konstant kørehastighed på 100 km/t holdes nu med fuldkommen uanstrengt overlegenhed (svarer til kun ca. 3850 o/m), og motoren fornemmes at være upresset helt op til tophastighed. Accelerationen gennem gearene er overordentlig livlig – og i topklasse til prisen.

Perfekt sportsgearskifte

Den nye motor har i øvrigt samme fine sejtrækegenskaber som den hidtidige og spinner villigt op til betydeligt højere omdrejningstal end de 5100 o/m, hvor maksimaleffekten ydes. Ved 105-110 km/t i 4. gear og tilsvarende omdrejningstal i de lavere gear forekom en ret kraftig karrosseriresonans, men støjniveauet er som helhed pænt lavt.

Gearskiftet findes kun bedre i ganske få sportsvogne. Det er fuldkommen præcist, hurtigt og perfekt synkroniseret – og gearstangen er forbilledlig anbragt. At den nye gearkasse ikke er synkroniseret mellem 1. og 2. gear skyldes sikkert primært, at nogle af BMCs ledende konstruktører, bl. a. Alec Issigonis, finder det for vanskeligt at komme i 1. gear ved igangsætning med fuldsynkroniserede gearkasser. 1000 Super trækker i øvrigt så jævnt ved helt lave hastigheder i 2. gear, at man i praksis ikke savner synkronisering af 1.

Bremserne har glimrende effekt, standser vognen magtfuldt og hurtigt fra høje hastigheder for moderate pedaltryk og har god gradvis virkning. Vognens stabilitet under katastrofebremsning er fin.

Styretøjet stadig i topklasse

Morris 1000’s tandstangstyretøj er fremdeles i topklasse, letløbende, fuldkommen præcist og med en udveksling, som i forbindelse med vognens gode styrefølsomhed giver øjeblikkelig reaktion på de mindste bevægelser af rattet. Hvis man træder kraftigt på speederen i lavt gear i snævre sving, kan bagvognen hoppe på en uflatterende, men reelt harmløs måde. Men bortset derfra har vognen fortrinlige køreegenskaber i svingene – også målt ud fra den standard, som sættes af de nyeste konstruktioner.

Den styrer nærmest neutralt med tilpas veldefineret tendens til understyring ved alle normale svinghastigheder. Ved hurtigere kørsel bliver den gradvis overstyrende, men man skal op på meget høje hastigheder for at provokere udskridning, og den er meget let at køre med beherskede skred, bl. a. takket være det perfekte styretøj. Under kørsel lige ud passer vognen praktisk taget kursen af sig selv.

Affjedringskomfort under dagens standard

På ujævn vej er kørselskomforten i underkanten af den standard, man regner med i dag. 1000 Super er som de tidligere modeller i serien hårdt affjedret, og det føles trods modernisering af sæderne. Den stive bagaksel kan gøre sig ret livligt bemærket over visse ujævnheder, og man er ikke fri for til tider at gynge lidt i sæderne. Men på den anden side udgør netop den faste affjedring en væsentlig del af baggrunden for vognens gode, tilforladelige køreegenskaber, og hjulene finder altid straks sikkert fodfæste igen, hvis de et øjeblik slipper taget i et ujævnt sving.

Viskerne efterlader en stor urenset trekant midt på forruden og var delvis ineffektive ved høj hastighed i prøveeksemplaret, og man kan ikke se højre forskærm og bagvognen fra førersædet, men udsynet er ellers som helhed godt. Hvis man er langbenet, kan det være vanskeligt at opnå en virkelig behagelig kørestilling. Man sidder i øvrigt forholdsvis højt.

Indretning

To døre. To forsæder. To pladser i bagsædet. Kun acceptabelt bagagerum (200 liter), men kan udvides ved at lægge bagsæderyglænet bagover. Bemærkelsesværdigt standardudstyr: Ventilationsblæser med variabel hastighed. Beslag til sikkerhedsseler. Hylde under forpanel. 2 handskerum (uden låg). Mangler og ulemper: Ikke kølevandstermometer. Kun én solskærm. Kun udvendig lås i højre side. Bagruder kan ikke åbnes.

Ydeevne

Tophastighed ifølge fabrikken: 122 km/t. Højeste praktiske konstante kørehastighed = tophastighed. Hastigheder i mellemgear ved 5100 o/m: 56 km/t i 2., 94 i 3. Målt acceleration gennem gearene: 0-200 meter = 14,4 sek., 0-400 = 22,2, 0-80 km/t = 14,5 sek. Benzinøkonomi ifølge fabrikken: 16,8 km pr. liter ved 80 km/t konstant. Hastighed i 4. gear ved 1000 o/m: Ca. 26 km/t.

Service

10 smøresteder. Smøreinterval 1500-4500 km. Motoroliekapacitet 4 liter, inklusive filter. Ca. 160 danske forhandlere .

Mål

Længde 3760 mm, bredde 1550 mm. Fri højde 17 cm. Egenvægt ca. 750 kg. Vendediameter 10 m. 2,66 ratomdrejning fra side til side. Dækdimension 5.00×14 (fabrikat Dunlop C41 på prøveeksemplaret). Benzintankindhold 29,6 liter.

Konstruktion

Motor foran. Træk på baghjul. 4 cylindre i række, 4-takter. Vandkøling. 1098 cm3. Kompressionsforhold 8,5:1. 3 hovedlejer. 50 SAE-hk ved 5100 o/m. Drejningsmoment 8,3 kgm ved 2500 o/m. 4 gear med synkromesh mellem 2. og 3. og 4. Selvbærende karrosseri. Uafhængig forhjulsophængning med torsionsstænger, stiv bagaksel med halvelliptiske bladfjedre. Tromlebremser. Tandstangstyretøj.

Fabrik

Morris Motor Ltd. (BMC), Oxford, England.

Pris

Kr. 15.239 eksklusive leveringsomkostninger (omsætningsafgift og told udgør kr. 7.039).

Prøvekørsel: Sejlivet Morris 1000 Super i 1966

I 1966 prøvekørte jeg igen Morris 1000 Super alias 1000 Series V, fordi de nyeste salgstal afslørede en fortsat stor publikumsinteresse, der gjorde det aktuelt at tage den op til fornyet vurdering på baggrund af de nyheder, som var kommet i klassen.

Dens køreegenskaber viste sig stadig at være i topklasse, hvad både sikkerhed og køreglæde angår.

Her er uddrag af prøvekørselsrapporten i Jyllands-Posten 22. Juni 1966:

KORT SAGT: Morris Minor er efterhånden 17-18 år gammel som grundmodel, men er still going strong som 1000 Super, ikke mindst i hjemlandet, men også i Danmark hvor den figurerer som nr. 12 på den sidst offentliggjorte bestseller-liste. Den sælges utvivlsomt primært på sit ry for robusthed og lave samlede driftsudgifter, men køreegenskaberne tåler også stadig sammenligning med mere moderne vogne i klassen, selv om affjedringen efterhånden virker forældet.

STYREEGENSKABERNE hører stadig på mange måder til de bedste i klassen (Morris 1000 er ikke for intet en Alec Issigonis konstruktion). Styretøjet er højt gearet og virker let og usædvanlig direkte, og vognen følger øjeblikkeligt selv de mindste bevægelser af rattet.

Ved meget hurtig kørsel i sving kan man provokere noget i retning af et firehjulsskred, men normalt bliver vognen overstyrende, så bagvognen begynder at skride først, men på en meget let kontrollabel måde (korrektion sker hurtigt og præcist med det fremragende styretøj).

Bagvognen kan under nogle omstændigheder sidesteppe lidt på skridgræsen, men trods skønhedsfejl, der hovedsagelig skyldes den stive bagaksel, må Morris 1000 karakteriseres som en fremragende sikker vogn i sving, og Morris 1000 forekommer stadig at være blandt de hurtigste og nemmeste vogne på små snoede veje, hvor man ligefrem kan udnytte overstyringstendensen.

AFFJEDRINGEN er meget stiv uden at virke ubehagelig, og karrosseriet følger nøje vej-ondulationerne i nik- og rokkebevægelser, der dog er særdeles veldæmpede. Morris 1000 Super føles i øvrigt umiddelbart bemærkelsesværdig “godt skruet sammen” på ujævn vej.

BUNDGEARSKIFTET af sportsvognstype virker hurtigt og præcist med perfekt synkronisering af de tre øverste gear, men usynkroniseret første gear. Ved 1000 o/m er hastigheden 7,3 km/t i 1. gear. 12,2 i 2., 18,7 i 3., og 26,4 i 4.

MOTOREN lyder energisk med en sportsvognsagtig udblæsningstone, men uden at virke støjende. Den er usædvanlig smidig ved lave hastigheder i topgear trods forholdsvis høj totalgearing, så man kan nøjes med at skifte meget lidt gear, og den løber vibrationsfrit, omend ikke uhæmmet op i høje omdrejningstal. Ventilsvømmen indtræder ved 56-5700 o/m.

STØJNIVEAUET er moderat for prisklassen med meget behersket karrosseriresonans. En usædvanlig detalje i lydbilledet er, at man tydeligt hører den elektriske benzinpumpes klikken, ganske som i mange sportsvogne.

Sædet kan ikke rykkes så langt tilbage, at langbenede kan få lårstøtte, og man sidder tæt på rat og forrude, men sædebeslagene kan flyttes bagud med værktøj.

Morris Minor modelhistorie

MM

Morris Minors modelhistorie efter Anden Verdenskrig begyndte i 1948 med en helt nykonstrueret Minor MM med selvbærende karrosseri og sideventilet motor på 918 cm3 og 27,5 hk, der gav en tophastighed på 103 km/t.

Morris Minor Series II

I 1952 fik Minor topventilet motor på 803 kcm og 30 hk ved 4800 o/m, som gav en lidt mindre tophastighed på 101 km/t. Det engelske bilblad The Motor målte accelerationstiden for 0-80 km/t til 28,6 sekunder.

Morris Minor 1000

Den tredje udgave, Series III, der kom i 1956 under modelbetegnelsen Minor 1000, var så stærkt forbedret, at den næsten kan betegnes som en helt ny bil. Motoren fik større slagvolumen på 948 cm3, stærkere lejer, bedre ventilering og stærkt forhøjet kompressionsforhold på 8,3:1, så max-effekt kom op på 37 hk ved 4750 o/m. Den var kort sagt tæt ved at være en miniature-udgave af MG’s 1,5-liter motor.

Gearkassen var helt nykonstrueret med langt bedre synkronisering og tilbagetrukket kort gearstang efter bedste sportsvognsmønster.

Series II’s 2-delte forrude med midtersprosse afløstes af en buet i ét stykke, og bagruden blev større.

I 1961 blev afviservingerne bag fordørene afløst af afviserblink.

Morris Minor 1000 Super (Series V)

Ved den sidste opgradering af Morris Minor i 1962 blev bilen til den 1000 Super med større motor på 1098 cm3, som prøvekørselsrapporterne i Jyllands-Posten i 1962 og 1966 gælder.

Blandt mindre indretningsforbedringer var den vigtigste for ejere i alle lande med højrekørsel, at der kom udvendig dørlås i venstre dør. I alle foregående udgaver kunne kun højre dør låses op udefra. For at kunne komme ind bag rattet i en låst venstrestyret Morris Minor måtte køreren låse højre dør op udefra, række over til venstre dør og låse den op inde fra. Ligeledes måtte venstre dør låses indefra gennem højre dør.

Varianter

Morris Minor findes i 6 forskellige varianter: 2-dørs og 4-dørs sedan, cabriolet, stationsvogn med “bindingsværk” og åben og lukket varevogn. Langt de fleste sedaner solgt i Danmark var 2-dørs.

Produktionen af de 2- og 4-dørs sedaner ophørte i 1970. Da var i alt fremstillet 1,3 millioner eksemplarer. Varevognene blev fremstillet til februar 1972.

LINK: Læs meget mere om Morris Minor på den engelske Wikipedia-side